Må fornuften sejre. Til sidst.
Som jeg skrev i min tidligere blog d. 27. juni 2012 har regeringen, V og K som led i skattereformen aftalt, at børnechecken skal indkomstaftrappes for højtlønnede børnefamilier. Da SKATs tekniske systemer imidlertid ikke kan foretage en hustandsindkomst for samlevende par, men kun for gifte forældre, har aftalen den hage, at den indfører skattemæssig forskelsbehandling af ellers identiske familier. For mens skatteministerens egen familie kan beholde deres børnecheck, må mange andre familier give afkald på dele af deres, selvom de har en langt lavere husstandsindkomst end skatteministerens på 1,8 mio. kr.
Denne forskelsbehandling er fra flere sider blevet kritiseret, bl.a. fordi den strider med princippet om lighed for loven. For hvorfor skal gifte par stilles dårligere end ugifte? Og hvorfor kan den familie, hvor det er far, der er hovedforsørger, beholde deres børnecheck, mens den familie, hvor mor passer job og far passer børn, må give afkald på deres?
Kritikken har tilsyneladende fået politikerne til at indse, at aftalen er en "lovteknisk brøler". I hvert fald har skatteministeren erkendt, at det er en "ommer", og at der skal rettes op på forskelsbehandlingen. Indkomstaftrapningen skal hverken afhænge af om man er gift eller samboende. Eller for den sags skyld om det er mor eller far, der tjener mest.
At en så ligetil og indlysende løsning - som både gør op med forskelsbehandling på gifte og samlevende og på kønnene generelt - ikke var en del af skattereformen til at starte med, strider mod al sund fornuft. Af samme grund forekommer det mærkværdigt, at denne forskelsbehandling, som tydeligvis er et problem, først skal elimineres, efter at den er trådt i kraft.
Ærlig talt: Var det ikke en idé at vende rækkefølgen om, så man først fjernede forskelsbehandlingen og derefter lod indkomstaftrapningen træde i kraft? For selvom vi lever i en tid, hvor "riget fattes penge", så er lighed for loven stadig et bærende retsprincip i vores demokrati. Lad os derfor håbe, at fornuften sejrer. Til sidst.
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak