Sure don’t look none to prosperous

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
21. aug 2012

Som barn så jeg John Steinbecks socialrealistiske mesterværk ” Vredens Druer” i fjernsynet. Det var i den film, at Henry Fonda for alvor slog i gennem i rollen som landarbejderen Tom Joad, der som følge af den ekstreme tørke, der ramte USA under den store depression i 1930’erne, bliver tvunget til at rive tilværelsen i Midtvesten op ved rode og sammen med sin familie søge lykken vestpå i Californien.

Filmen er barsk og gjorde et stort indtryk på mig dengang. Og måske derfor er det billedet af en desperat Henry Fonda, der flasher på min indre lystavle nu, hvor USA atter er ramt af ekstrem tørke, og prisen på majs og andre afgrøder drives mod nye rekordniveauer.

Heldigvis udvikler de sociale konsekvenser sig ikke helt så alvorligt i dag, hvor den amerikanske regering allerede er trådt ind med massiv økonomisk støtte til de ramte landmænd. Men situationen er alligevel værd at holde øje med, også fordi de stigende fødevarepriser udhuler købekraften blandt husholdninger over hele kloden i en tid, hvor der igen er krise, og hvor det er svært at skabe ny økonomisk fremgang. Tørken i USA kan altså være med til at udskyde det globale økonomiske opsving, og især i fattige lande er der risiko for, at stigende råvarefødevarepriser kan afstedkomme store problemer, fordi fødevarer dér fortsat udgør en meget stor del af det samlede husholdningsbudget - sådan som det var tilfældet i USA og Danmark i 30’erne.

Afgifter rammer ligeså hårdt som tørke
Også herhjemme har vi set tendens til, at fødevarepriserne stiger - igen.  Til dels som følge af tørken i USA, men nok så meget som følge af stigende afgifter. I juli steg forbrugerpriserne med hele 2,3 pct. i forhold til samme måned sidste år, men når der renses for samtlige ændringer i skatter og afgifter over det seneste år, steg priserne faktisk kun med 1,6 pct. Dét er en ret markant forskel, og afgiftsforhøjelserne er faktisk for visse lønmodtagergrupper den afgørende årsag til, at reallønnen og dermed købekraften for tiden falder. Samtidig hæmmer afgifterne erhvervenes konkurrenceevne og begrænser dermed effekten af regeringens kickstart af den hjemlige økonomi. 

Varme kartofler og nutidens Tom Joad
Derfor er der heller ikke noget at sige til, at det danske (ganske omfattende) afgiftssystem fra tid til anden udvikler sig til en politisk varm kartoffel – også fordi afgifterne ikke altid virker efter hensigten. Tag nu bare fedtafgiften, der trådte i kraft 1. oktober sidste år, angiveligt for at få os til at spise mere sundt, men måske også for at få lidt flere penge i den slunkne statskasse. Imidlertid viser flere undersøgelser, at danskerne alligevel ikke har skruet ned på fedtforbruget. Vi reagerer tværtimod ved at købe varer af dårligere kvalitet eller flygter, som en nutidig Tom Joad, til det forjættede land sydpå. Ikke for at starte forfra, men for at fylde traileren med øl, vand og andre afgiftsbelagte varer i de blomstrende grænsehandelsbutikker.  

Og det batter altså ikke meget - hverken på sidebenene eller i den hjemlige statskasse. Dén pointe skulle politikerne på Christiansborg måske tage med sig til de kommende finanslovsforhandlinger, hvor nye afgifter med garanti kommer til at være en del af dagsordenen.

Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk