Konservative lancerer nyt partiprogram – partiet revitaliseres

Om Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen vitterlig lod sig inspirere af mit blogindlæg af 4. juli må jeg lade være usagt, men under alle omstændigheder var det påfaldende, at revolutionsdebatten i Enhedslisten tog fart i umiddelbar forlængelse af indlægget. Det lykkedes at provokere partiets forbenede bagland til at stå offentligt frem og fortælle om Enhedslistens reelle hensigter. Det var mere, end jeg havde turdet håbe – men man kan måske undre sig over, at det foreløbig kun er omkring 2% af vælgermassen, der havde fået Enhedslistens grundlæggende holdninger galt i halsen. Ferietiden kan have haft en effekt, og ikke alle har formentlig fulgt debatten i sommerferien. Derfor kan der være basis for yderligere tilbagegang for Enhedslisten den kommende tid, for selvom partiets frontfigur Johanne Schmidt-Nielsen forsøger at lægge låg på debatten, forsvinder holdningerne jo næppe fra den løbende debat.

Som yderligere opfølgning på mit blogindlæg af 4. juli resterer fortsat at konstatere en vending for Konservative. Her vil relanceringen af partiets program i forlængelse af Landsrådet i næste måned være en velvalgt anledning til at profilere konservative holdninger midt i en formentlig højspændt finanslovsdebat med pres på regeringen fra både venstre og højre side i Folketinget. Her handler det om, at mobilisere hele batteriet af dygtige kommunikatører i partiet. Foreløbig ser det ikke ud til, at konkurrencen fra Venstre er overvældende, og det giver Konservative en enestående mulighed for at sætte tonen for et samarbejde i den borgerlige blok, hvor måske også lederskiftet i Dansk Folkeparti på sigt kan gøre en form for dialog nemmere. Alternativt må Radikale hen ad vejen lokkes med i et samarbejde.

Konservatives arbejde med revitalisering af partiprogrammet har pågået over de seneste to år, og det bør give mulighed for på slagkraftig vis at kommunikere en samlet Konservativ politik, der på tilstrækkelig markant vis adskiller sig fra navnlig Venstres. Miljøpolitikken kunne være et område, hvor Konservative indtager mere helhedsorienterede synspunkter, når det drejer sig om eksempelvis den danske natur, der på mange måder er under pres. Naturligvis må miljøpolitikken indrettes under hensyntagen til erhvervslivets internationale konkurrenceevne, men f.eks. tysk miljøpolitik synes på nogle områder at være mere miljøvenlig, så der må være perspektiver i en bæredygtig miljøpolitik på EU-niveau.

Jeg har tidligere i andet regi refereret Danmarks Naturfredningsforenings triste efterretninger, der bl.a. viser, at mange almindelig udbredte danske fuglearter har været i markant tilbagegang gennem de seneste årtier. Det er et advarselssignal om, at noget ikke er, som det bør være! Det er tankevækkende, at Danmark som en af verdens mest velstående nationer øjensynlig ikke er i stand til at tage vare på naturen, der er noget af det mest værdifulde og uerstattelige, som vi i sidste ende alle er afhængige af – også økonomisk. Trods mange gode og velmente tiltag – herunder nationalparker m.m. – kan vi blot konstatere utilstrækkeligheden.

Den siddende miljøminister, Ida Auken skal dog fremhæves for på tværnationalt plan at have arbejdet for nedbringelse af skibsfartens svovludslip, der hidtil har været næsten ureguleret og animeret skibsfarten til at anvende nogle af de allersværeste oliekvaliteter som brændstof i motorer, hvorfra de partikelfyldte og stærkt forurenende forbrændingsgasser uhindret slippes løs. Den ros skal regeringen da have.