Fokuseringen har givet medaljer

OL 2012 er slut. For mange en fantastisk oplevelse. Med et fantastisk resultat for Danmark.

Men det er ikke kommet af sig selv.

Der var ballade i dansk eliteidræt tilbage i 2004 og lige efter OL i Athen. Jeg skulle som ny formand for Team Danmark - sammen med resten af den også nye bestyrelse og alle de dygtige medarbejdere - vedtage et nyt støttekoncept. Dvs. vedtage hvilke kriterier, man fremover skulle fordele støtte efter til de enkelte forbund.

Hvem skulle have og hvem skulle ikke have. Og det var selvfølgelig i forhold til denne prioritering, at balladen opstod. For hvem skulle der satses på, og hvem skulle der ikke satses på?

Angrebene var mange og forskellige. Både i lødighed og form. Det var påstande som: At der foregik politiske studehandler, at man brød loven, at kulturministeren og folketinget måtte gribe ind, samt at Dansk eliteidræt i fremtiden ville miste bredde og kun bestå er ganske få idrætsgrene.

Budskabet i den - på det tidspunkt - nye eliteidrætslov var entydigt. Hvis Danmark også i fremtiden skal have medaljer ved OL og VM, skal støtten samles, fokuseres og målrettes de forbund, som har størst chancer for at opnå medaljer.

Det samme var budskabet fra de dygtige ansatte i Team Danmark. De havde alle længe haft overvejelser omkring forskellige modeller, der levede op til budskabet i den nye eliteidrætslov. Og de stod alle ved anbefalingerne – med undtagelsen af den daværende direktør – da balladen begyndte.

Heldigvis blev kursen om fokuseret støtte fastholdt. Også i senere støttekoncepter og sparerunder. Senest i forbindelse med det støttekoncept som jeg og bestyrelsen vedtog lige inden OL – gældende for de næste 4 år, og som var en af mine sidste embedshandlinger som formand for Team Danmark.

Og efter det netop afsluttede OL kan man konstatere, at eksperterne havde ret. Det var rigtigt at fokusere støtten. I hvert fald har OL 2012 været et OL med fantastiske resultater.

Ni medaljer og 33 placeringer i top 8 i 13 forskellige idrætsgrene, taler deres tydelige sprog. Påstanden om, at man ville få ganske få idrætsgrene var ja kun påstande, - men ikke fakta.

På den baggrund har Danmark – målt på resultater - haft sit bedste OL siden OL i 1948 for 64 år siden. Jeg mener det bedste OL nogensinde, når man ser på den øgede internationale konkurrence. Kina vandt sin første guldmedalje i 1984. Ved de seneste to OL har Kina været hhv. det mest og næstmest vindende land – bare for at illustrere den øgede internationale konkurrence indenfor eliteidrætten.

OL succesen viser, at en prioriteret støtte har været rigtig. Men også, at de senere års stadig stigende fokus på både sportspsykologi og inddragelse af den nyeste forskningsviden har båret frugt.

Jeg håber, at det også i fremtiden vil sikre medaljer til Danmark.