"Kasi" og Thorning i samme båd

Skattemyndighederne har en ubetinget tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de bliver bekendt med under varetagelsen af deres arbejde. Det fremgår udtrykkeligt af Skatteforvaltningslovens § 17, som – med henvisning til straffeloven – også dikterer, at overtrædelse sanktioneres med fængselsstraf på op til 6 måneder.

Tavshedspligten udgør et væsentligt retssikkerhedsmæssigt værn, som bl.a. skal beskytte borgere og virksomheder mod at se fortrolige oplysninger lækket til pressen uden reel mulighed for hverken at forklare eller forsvare sig. Samtidig er tavshedspligten en "brobygger" på den vis, at desto større tillid borgere og virksomheder har til myndighederne og dens håndtering af fortrolige oplysninger, desto lettere bliver det for myndighederne at udføre sit arbejde.

Trods myndighedernes lovfæstede og ubetingede tavshedspligt sker det fra tid til anden, at der dukker historier op i pressen, hvor man kan undre sig over, hvordan journalisterne fik kendskab til netop den sag. Navnlig afsløringer af sager mod enkeltpersoner og virksomheder ved navns nævnelse, vækker forundring. For hvem er dog kilden til historien? Næppe personen eller selskabet selv. Men at klandre myndighederne på et udokumenteret grundlag er ufarbart, hvorfor der ofte eksisterer en konsensus om, at selv meget fortrolige oplysninger må tilskrives journalisternes gode evner.

Kun sjældent peger pilen på myndighederne. Måske fordi journalisterne ikke har interesse i at afsløre deres kilder, mens de personer og virksomheder - som er konkret genstand for historien og dermed kan afsløre kilden – ikke ønsker at smide yderligere brænde på bålet? I hvertfald er lækagen af Helle Thornings skattesag et vidnesbyrd på, at ”dem i systemet” ikke nødvendigvis har rent mel i posen. Denne sag har indtil videre affødt både politimæssig efterforskning og dyr undersøgelseskommission. Netop fordi den tavshedspligt, som ellers gælder for alle i SKAT og Skatteministeriet, tilsyneladende er overtrådt. Og ikke nok med det: Nu er en ny lækagesag under opsejling, fordi en medarbejder i SKAT angiveligt har lækket fortrolige oplysninger om Jesper ”Kasi” Nielsen til pressen.

Sagerne placerer ufrivilligt Thorning og ”Kasi” i samme båd, og selvom de to sager principielt kan være udtryk for enkeltstående tilfælde, tilskrevet simpel dumhed eller magtmisbrug hos enkelte personer, så rejser de dog samtidig et mere generelt væsentligt retssikkerhedsmæssigt spørgsmål for os alle. Nemlig om vi – borgere som virksomheder – fortsat kan have tillid til, at de oplysninger, som vi giver til myndighederne, også kun forbeholdes disse?

Troværdigheden er ganske enkelt på spil. Og det ligner unægtelig et sygdomstegn, hvis kendte personer og virksomheder ikke længere kan stole på, at SKATs og Skatteministeriets medarbejdere overholder den tavshedspligt, som er stadfæstet ved lov, og som de alle skriver under på ved ansættelsen.