Befriende radikal kick-starts melding

Den Radikale finansordfører Marianne Jelved kom i lørdags med en befriende og ærlig melding om regeringens kickstart. "Den kickstart, som vi satte i gang, har ikke båret frugt endnu". Under krisen har det i mange lande været populært blandt mange politikere at tale om ”kickstart” af økonomien. Ideen har typisk været, at man skulle bygge og renovere broer, veje, skoler og sygehuse, og ad den vej skulle man sparke gang i økonomien. Bl.a. Obama og Thorning gik til valg på fremrykning af offentlige investeringer. Og politisk kan dette åbenbart være opportunt. Det kan lyde rart for vælgerne, at man kan investere sig ud af en krise ved at forbedre infrastrukturen. Det gør ikke ondt på nogen, og alle bliver - ifølge politikerne – bedre stillede.  Så med denne investerings-strategi kan man undgå de upopulære reformer, nedskæringer mv.  Man mindes fortsat retorikken fra valgkampen, hvor det lød, at vi vil hellere investere os ud af krisen frem for at skære i velfærden.

Det kommer ikke bag på mig, at Jelved i dag siger, at kickstarten ikke har båret frugt. Ledighedskurven er ikke knækket, og de offentlige investeringer er ikke kommet i gang. Selvom regeringen i år lægger op til en mærkbar stigning i de offentlige investeringer, så styrtdykkede de offentlige investeringer i 1. kvartal i år med 27 pct. Faktisk har vi i Danmark ikke særligt gode erfaringer med fremrykning af offentlige investeringer. Da Nyrup-regeringen i 1993-94 budgetterede med at øge  de offentlige investeringer mærkbart, så kom under halvdelen i gang til tiden. I stedet kom investeringer først i gang omkring 1996, da der var mangel på arbejdskraft. Det samme så vi 2009 og 2010, da VK ville øge de offentlige investeringer.  Den gang kom investeringerne heller ikke i gang til tiden. Det kan lyde rart, når politikere taler om kickstart, men det virker sjældent. Når ledighedskurven ikke er knækket i Danmark, så skyldes det i høj grad den internationale økonomiske krise, som selvfølgelig påvirker en lille åben økonomi som den danske, hvor eksporten betyder meget. Så længe der er international lavvækst, må man forvente, at forbrugere og virksomheder er varsomme med forbrug og investeringer. Hvis vi endelig skal vende blikket mod den økonomiske politik, så har det ikke været gavnligt for det private forbrug, at regeringen forhøjede skatter og afgifter med 6 mia. kr. på finansloven for 2012. Det er faktisk opskriften på at dæmpe privatforbruget.

Offentlige investeringer var også en del af fundamentet i Præsident Obamas valgkamp i 2008. I USA lød det også forjættende, at man kunne komme ud af krisen ved at øge de offentlig investeringer. Ved at bygge og renovere veje, skoler mv. skulle de arbejdsløse amerikanere i arbejde.   Et par år efter  valgkampen og sloganet ”Yes we can” (efteråret 2010)  kom Obama med en konklusion om, at der åbenbart ikke findes nogen ”spadeklare projekter”.

Når offentlige investerings-kickstarter erfaringsmæssigt ikke virker efter hensigten (dvs. de kommer ikke i gang til tiden), så skyldes det bl.a., at det tager tid at planlægge offentlige investeringer, ligesom der skal ændres i lokalplaner, foretages nabohøringer mv. Herudover må vi gå ud fra, at det i dag er endnu sværere at finde spadeklare projekter, der kan fremrykkes (de spadeklare projekter er støvsuget - efter som man gennem en årrække nu har prøvet at finde investeringsprojekter). Det der kan undre i den forbindelse er, at så mange politikere og økonomer fortsætter med at anbefale fremrykning af offentlige investeringer, selvom vi har disse dårlige erfaringer.

Forhåbentlig er Jelveds udtalelse en indikation af, at vi på finanslovsforslaget for 2013 (der fremsættes sidst i august) ikke bliver præsenteret for en ny kickstart baseret på offentlige investeringer. Forhåbentlig er der nu en erkendelse af, at der skal gennemføres tiltag, der øger vækstpotentialet i dansk økonomi - ikke bare på kort sigt, men også på lang sigt. Dvs. man skal føre strukturpolitik.  F.eks. kunne man på den kommende finanslov sænke selskabskatten fra 25 til 20 pct. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomhederne at investere i ny  kapital, teknologi og forskning. Og det bliver mere attraktivt at opføre helt nye fabrikker, fordi det nu er mere fordelagtigt at investere i Danmark (det forventede afkast af investeringen efter skat stiger). På finanslovsforslaget kunne man også fjerne sukker-  og fedtafgift, ligesom man kunne reducere afgifterne på mange grænsehandelsfølsomme varer. Det ville stimulere det private forbrug og flytte detailomsætning og arbejdspladser fra Tyskland til Danmark. Lavere selskabsskat og afgifter kan  finansieres af lavere vækst i verdens største offentlige sektor. Frem mod 2020 planlægger Thorning at øge det offentlige forbrug med 30 mia. kr.   Denne udgiftsstigning kan med fordel konverteres til kloge skattelettelser, der øger vækst og beskæftigelse.