"Han må ikke blande sig i afgørelsen"

authorimage
BLOGS
Af: Nikolaj Stenberg
27. jun 2012
Angående den såkaldte ”skattesag”, bemærker Morgenavisen Jyllands-Posten – i en artikel, jeg desværre kun kan finde i den trykte udgave – den 25. juni, at ”ifølge loven må skatteministeren og departementet ikke blande sig i afgørelsen af den konkrete skattesag.

Påstanden om, at departementschefen ikke må blande sig i afgørelsen er i mine øjne resultatet af den særligt dynamiske journalistiske fortolkningsstil. For hvad mener avisen med at ”blande sig”? Ikke desto mindre er citatet også meget rammende, fordi den videreformidler den forvirring, der er omkring den noget særegne struktur, det danske skatteministerium har.

I Danmark er ”told- og skatteforvaltningen” en samlet betegnelse for selve forvaltningen af lovgivningen om direkte og indirekte skatter, EU-toldreglerne, ejendomsvurderingen og motorregistret. Indtil strukturreformen i 2005, var told- og skatteforvaltningen et delt anliggende mellem stat og kommuner.

Det politiske ansvar var ligeledes delt mellem skatteministeren og de mange kommunalbestyrelser, og det siger sig selv, at dét skabte en noget rodet situation, ikke meget ulig den, der fortsat er på sundhedsområdet. Heldigvis anerkendte folketinget, at systemet havde en række indbyggede fejl og som følge af et politisk forlig i 2004 – gengivet i ”Det nye Skatteministerium” – var vejen banet for en større reform af systemet.

Som følge af forligsaftalen, skulle der skabes åbenhed i skatteforvaltningen, praksis skulle ensartes og retssikkerheden forbedres. For at nå dét mål, blev told- og skatteforvaltningen gjort til et statsligt anliggende, gennem en såkaldt personel fusion, hvor de kommunale skattemedarbejdere overgik til statsansættelse.

Kristian Jensen, der på det tidspunkt havde erstattet Svend Erik Hovmand i skatteministerembedet, bekendtgjorde den 17. oktober 2005, at der ville blive oprettet en ny enhed med navn ”SKAT”, som fremover ville varetage told- og skatteforvaltningen i Danmark. SKAT bestod i sig selv af en række regioner, der arbejdede ud fra skattecentrene, samt Hovedcenteret i København. SKAT var underordnet Skatteministeriet og flankeret af de lovbundne enheder Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankenævn og vurderingsankenævn, samt nu også motorankenævn, retssikkerhedschefen og intern revision.

For at ”styrke og smidiggøre” driften m.v., annoncerede departementschef Peter Loft i en pressemeddelelse 2009, at Skats Hovedcenter skulle slås sammen med departementet. I en ny bekendtgørelse blev det slået fast, at told- og skatteforvaltningen fremover blev varetaget af Skatteministeriet, men at den konkrete opgaveløsning skete under betegnelsen ”SKAT”.

Skatteministeriet organisation er gerne afbilledet som en cirkel, der understreger den særegne struktur. Skatteministeriet består af Koncerncenteret og af SKAT – eller sagt omvendt, SKAT og Koncerncenteret udgør Skatteministeriet. Koncerncenteret fungerer som stabsfunktion for hele organisationen og ikke mindst for ministeren.

I den forbindelse har folketinget – i Skatteforvaltningslovens § 14 – besluttet, at:
”Skatteministeren [ikke kan] træffe afgørelse om en ansættelse af skat, en vurdering af fast ejendom eller en registrering af et køretøj, herunder om de med sådanne ansættelser forbundne bevillinger eller dispensationer.”

Med sin klare ordlyd udelukker bestemmelsen specifikt skatteministeren fra at deltage i sagsbehandlingen og på grund af reglen, kan ministeren f.eks. ikke give en kontorchef i SKAT ordre til at sætte en sag i bero. Dog skal man ikke glemme, at ministeren – også selvom deltagelse i sagsbehandlingen havde været tilladt – fortsat skulle havde overholdt dansk forvaltningsret.

Det lader imidlertid til, at der er misforståelse omkring reglens indhold. Som jeg læser citatet fra Jyllands-Posten siger dét, at departementschefen såvel som ministeren er omfattet af forbuddet. Det passer selvsagt ikke.

Men når skatteministeren ikke er den øverst ansvarlige i skattesager, hvem er så? Svaret må være enten departementschefen eller en af de seks direktører i SKAT.

Troels Lund Poulsen, som havde erstattet Kristian Jensen i embeder, udsendte den 12. august 2010 en bekendtgørelse, som præciserede afgørelseskompetencen i ministeriet. Heri hedder det, at Skatteministeriet, der fortsat består af Koncerncentret og SKAT, varetager told- og skatteforvaltningen, men at det er SKAT, der har afgørelseskompetencen i skattesager.

Hvis det er SKAT – og dermed direktørerne i SKAT – der har afgørelseskompetencen, betyder det så, at departementschefen ikke må holde sig orienteret om en sags gang? Den logiske konsekvens af 2009-omorganiseringen i ministeriet må være, at alle afgørelser træffes på departementschefens vegne og at departementschefen derfor gerne må holde sig orienteret om en sags gang.

Det samme mener dr.jur. Jan Pedersen fra Aarhus Universitet: ”[Departementschefen] har en pligt til at holde sig orienteret om en sag.” Dertil kommer, ”at det er god og ordentlig embedsførelse, [når departementschefen] beder sagsbehandlerne vurdere, om der står noget relevant i et givent notat – og så er det fløjtende ligegyldigt, hvem der har lavet notatet.

I den aktuelle skattesag viser oplysninger, som Information er kommet i besiddelse af, at Peter Loft for så vidt var enig i SKAT Københavns beslutning og at han den 19. september, sammen med den juridiske direktør og produktionschefen, udarbejdede et notat til ministeren, som skulle være så ”pædagogisk” forklarende, at ministeren ville holde op med at grave i SKAT Københavns afgørelse. Dét er i hvert fald det billede der danner sig, når man læser de oplysninger, avisen har fremlagt.

Det vigtige i den her sag er, at der er materiel forskel på, om en departementschef holder sig orienteret om en sag og sikrer, at sagsbehandlingen (som han jo er ansvarlig for) er korrekt og så dét, at foretage sagsbehandling i strid med 2009- og 2010-bekendtgørelserne.

Det Skattesagskommissionen bl.a. skal undersøge er, om Koncerncenteret har forsøgt at påvirke afgørelsens udfald. Djævlen er i detaljen og lærerbogsforfattere såvel som departementschefer, vil med sikkerhed nærstudere kommissionens resultater (også) på det her punkt. Uanset hvad kommissionen når frem til, så forekommer den holdning, der kommer til udtryk i Jyllands-Posten mht. departementschefens kompetence, for skråsikker.

Skatteminister Thor Möger Pedersen har i en pressemeddelelse af 21. marts 2012 oplyst, at ”Skatteministeriet står over for [en] omorganisering af ministeriet, som skal sikre en skarpere adskillelse mellem departementet og de dele af SKAT, der træffer afgørelse i konkrete skattesager.” Samme budskab er gentaget i pressemeddelelsen af 10. maj 2012: ”Ministeriet står over for spændende udfordringer … i forhold til omorganiseringen…

Med andre ord er Skatteministeriet – altså Koncerncenteret og SKAT – i en omorganiseringsproces. Hvis der, med ministerens ord, er et behov for at sikre en skarpere adskillelse mellem departement og SKAT, indikerer dét, at man ikke længere ønsker, at skattesager afgøres på departementschefens vegne, men at ansvaret – og overvågningspligten – skal rykkes nedad i organisationen. Dermed siger man også, at departementschefen, mens han hed Peter Loft, havde en pligt til at holde sig orienteret om skattesagen.
Profil
Nikolaj Stenberg authorimage Nikolaj blogger om de danske og europæiske retsstaters gode og dårlige sider, den politik der føres og de konsekvenser dén har for erhvervslivet og borgernes rettigheder. Det er emner, som Nikolaj er velbevandret i både fagligt og praktisk, og som han har været præmieret til Danmarks bedste blogger for at skrive om.

Nikolaj arbejder i en statslig myndighed. Alt hvad han skriver her på bloggen er i eget navn og for egen regning.

Kontakt Nikolaj

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk