Kort om rammeaftalen

CEPOS' direktør Martin Ågerup konstaterer faktuelt på Facebook om RAF-partiernes rammeaftale med Venstre og Konservative:

Under SSFR er skatter og afgifter indtil skattereformen blevet hævet med i alt 9½ mia. kr (5 mia. i finansloven, 1 mia i øget skat på leasingbiler og 3½ mia ifm med energiforliget). Eftersom skattereformen kun sænker skattetrykket med 7 mia. kr. er bundlinjen fortsat, at Thorning-regeringen samlet set har hævet skattetrykket - som jo i forvejen var.... (hvem kommer først med de manglende de sidste to ord i sætningen).

På Facebook-siden er der mange forslag til en korrekt sætningsafslutning, bl.a. "fucked up" "selvdestruerende højt" og "verdens højeste". Alle tre afslutninger er i og for sig korrekte: Isoleret set er skatteaftalen en stor sejr, både økonomisk og politisk, og med hensyn til satsreguleringen er aftalen endog rigtigt god. Det ændrer dog ikke på, at skatter og afgifter pr. definition er udtryk for en betænkelig (nogen vil endda sige destruktiv) adfærd: Når en borger eller virksomhed rammes af en skat eller afgift betyder det jo konkret, at der flyttes penge, som ville være blevet brugt i en markedsbaseret proces, over i et system, hvor processer er politisk planlagte eller kontrollerede. Bl.a. forskrues vores incitamenter.

Ikke desto mindre er aftaleparterne enige om, at rammeaftalen "skaber ny vækst og flere job." Men om den vækst så bliver på niveau med Hong Kong eller Singapore, det tror jeg ikke man skal regne med.