Lovgiver bør værne om grundlovens principper. Ikke udhule dem

Grundloven bestemmer, at den private ejendomsret er ukrænkelig. Derfor kan myndighedernes kontrol på privat ejendom som udgangspunkt kun ske, hvis der er indhentet en retskendelse hos domstolene. Alligevel har regeringen og Enhedslisten nu vedtaget et lovforslag, som giver SKAT mulighed for – uden retskendelse – at foretage uanmeldt kontrol i danskernes baghave.

Formålet er at bekæmpe det sorte arbejde, som foregår på de danske villaveje, og som er konkurrenceforvridende overfor de virksomheder, der efterlever reglerne. Men når lovgiver tilsidesætter et grundlovsfæstet princip, som retskendelse er, må der nødvendigvis foreligge særdeles tungtvejende hensyn og argumenter herfor. Og disse argumenter har skatteministeren endnu ikke fremlagt. Tværtimod, tyder de over 70 svar, som skatteministeren har givet til Folketinget på, at retskendelser – ifølge SKAT – er et unødvendigt spild af ressourcer. Døm selv:

”Som det fremgår af mit svar på spm. 29 er forholdet dog det, at SKAT erfaringsmæssigt […] fravælger besøg på ejendomme, der tjener til en privat bolig eller fritidsbolig, for ikke at spilde tid på at foretage kontrol på steder, hvor SKAT efter gældende bestemmelser ikke har adgang uden retskendelse.”

Skatteministeren har ikke kunnet nævne ét tilfælde, hvor det at skulle indhente en retskendelse har forhindret SKAT i at opdage sort arbejde. Når regeringen og Enhedslisten tilsidesætter grundlovens hovedprincip om retskendelse, tilgodeser de derfor snarere et administrativt hensyn til SKAT, end borgernes privatsfære, retssikkerhed og et egentligt juridisk behov. Med andre ord: Det vækker retssikkerhedsmæssig bekymring.

Hvis regeringens og Enhedslistens nye lov er udtryk for deres generelle tilgang til grundloven, kan vi danskere ikke kun se frem til et virvar af myndigheder i vores have (man må hellere klæde sig anstændigt på), men også til decideret dyneløfteri. Er det et sådant samfund regeringen og Enhedslisten ønsker? Og når Thor Möger begrunder loven med, at ”dem som intet har at skjule, heller ikke har noget at frygte”, så overser han, at retten til privatliv er hel legitim, og at selv den mest lovlydige borger kan have en privatsfære, som man ikke ønsker at delagtiggøre hverken SKAT eller andre i. Det gælder uanset om man har noget at skjule eller ej.

I det hele taget hører Thor Mögers argument – hvis ikke du har noget at skjule, har du heller ikke noget at frygte – ikke hjemme i en retsstat, som den danske. Et blik i historiebøgerne vidner herom (tænk bare på DDR – uden sammenligning i øvrigt). Det er derfor, at lovgiver bør værne om grundlovens principper og den retsbeskyttelse de giver os danskere, i stedet for at udhule dem bid for bid.