EM pauseunderholdning i græsk skæbnevalg

På søndag spiller Danmark en måske afgørende kamp mod Tyskland ved EM i Ukranie. Det kan meget vel blive en neglebidende affære, men set i det store perspektiv er resultatet af kampen dog vand ved siden af resultatet af søndagens græske parlamentsvalg. Et nyt protestvalg med yderligere fremgang til yderpartierne risikerer at føre til en græsk exit fra eurozonen og måske også EU.
 
Konsekvenserne ville være dramatiske for Grækenland – og Europa. Grækerne skulle indføre en ny valuta, Ny Drachmer, hvis værdi med stor sandsynlighed ville falde voldsomt over for euroen, inflationen ville galoppere og renten blive ubærligt høj. Grækenland ville gå endegyldigt statsbankerot, landets reformprogram kunne risikere at blive sat i stå og arbejdsløsheden, som allerede er steget til langt over 20% og over 50% for de unge, ville stige yderligere. Dermed risikerer banen også at være kridtet op for anarki i et land, hvor demokratiet nok blev grundlagt, men hvor det ikke har lange traditioner. 
 
Jeg skal indrømme, at jeg håber, at de græske vælgere besinder sig, og søger mod midten og bakker op om den hidtidige reformkurs, hvor hård den end måtte føles. Muligheden for, at det ikke sker, er dog stor – og håbet vil i den situation knytte sig til, at venstrefløjskoalitionen, Syriza, slår ind på en mere pragmatisk holdning og løsner op på den benhårde retorik om genforhandling af betingelserne i det reform- og spareprogram, som grækerne skal gennemføre for at leve videre på EU’s nåde. Hvis ikke der findes en politisk løsning, som også kan indebære indrømmelser til Grækenland fra EU’s side, kan resultatet meget vel være en græsk udtræden af eurosamarbejdet, som udover de nævnte risici for den græske økonomi også ville kunne medføre et juridisk kaos omkring afviklingen af euro-denominerede gældsforpligtelser og virksomhedskontrakter med græske modparter. 
 
Hvem bliver den næste
På de finansielle markeder ville fokus straks blive rettet mod andre landes mulige udtræden af eurosamarbejdet. Det kunne lede til et fornyet pres på euroen, fordi der ville blive sået tvivl om dens fremtidige eksistens, og lande som Portugal, Italien og Spanien ville opleve stigende renter, der kunne hvirvle dem endnu mere ind i en ødelæggende gældsfælde. Dermed ville der lynhurtigt blive lagt et endnu større pres på EU's politikere om at få gennemført vækstpakker, eurobonds og bankunion samtidig med, at de skal holde fast i den hidtidige spare- og reformkurs og tage de nødvendige nationale hensyn.
 
Redningspakke imponerede ikke
Det er en stor udfordring. Og ingen ved, hvad reaktionen ville blive. I den forbindelse skal det nævnes, at markederne ikke føler sig overbeviste om indholdet i redningspakken til de spanske banker, som EU vedtog i sidste weekend. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det var nødvendigt at få pakken på plads for at reducere risikoen for en nedsmeltning i den finansielle sektor. Men markederne efterlyser mere konkret viden om de betingelser, som skal den spanske stat skal underlægges i forbindelse med udbetalingen af lånene, der skal re-kapitalisere bankerne. Samtidig betyder redningen af bankerne, at den spanske statsgæld nu stiger, ligesom staten påtager sig en kommerciel risici på de banker, som den skyder penge i. Derfor er renten på spanske statsobligationer steget efter pakken blev forhandlet på plads, men det er alligevel svært at se, at alternativet, nemlig at have undladt at imødekomme den spanske regerings anmodning om lånet, på nogen som helst måde skulle være at foretrække.
 
Men de finansielle markeder har talt, og gør det med sikkerhed igen efter weekendens cliffhanger nummer et - det græske valg. Bendtner & Co. må indstille sig på kun at levere pauseunderholdningen. Forhåbentlig bliver den munter – set gennem rød-hvide briller.