CSR-tsunamien må stoppe
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, hvormed der skal oprettes et såkaldt Mæglings- og Klageinstitut for god virksomhedsadfærd. Formålet er, at alle som mener, at en dansk eller udenlandsk virksomhed ikke udviser god virksomhedsadfærd, skal kunne klage over virksomheden til den nye klageinstans.
Mæglings- og Klageinstituttet er tænkt som et ikke-retligt organ, der ikke skal træffe afgørelse efter gældende love og regler, men derimod efter særlige retningslinjer fra OECD. Vel at mærke retningslinjer som ikke er retligt forpligtende for virksomheder.
Retssikkerhedsmæssigt opstår dermed den uheldige konstruktion, at virksomheder risikerer at blive \"dømt\" og hængt ud i en offentlig (betalt) gabestok uden overhovedet at have overtrådt en eneste lovbestemmelse. Til sammenligning er virksomheder, som fx snyder med skatten - og altså har begået en lovovertrædelse - bedre beskyttet med anonymisering og tavshedspligt.
Ingen tvivl om, at virksomheder skal opføre sig ordentligt og respektere den lovgivning, som eksisterer. Men det har vi retssystemet til at sikre. Derfor forekommer hele konstruktionen med et ikke-retligt Mæglings- og Klageinstitut, som skal ”dømme” virksomheder for ”ikke-juridiske overtrædelser” (hvad det så end er) lettere syntetisk og overflødigt.
Kombinationen af stadig flere love og regler samt en tiltagende global transparens – hvor NGO´er, sociale medier og pressen sætter spot på de virksomheder, som ikke efterlever gængse moralske normer – skal nok lære virksomhederne, hvad god virksomhedsadfærd er. Hvis de ikke allerede ved det. Derfor eksisterer der allerede i dag en samfundsansvarlig selvjustits hos de fleste virksomheder, hvilket også er forklaringen på, at en række toneangivende virksomheder – frivilligt – arbejder strategisk med samfundsansvar (CSR).
I stedet for at oprette et dømmende parallelsystem til domstolene bør regeringen droppe klageelementet og imødegå OECD´s krav ved at etablere et organ for ansvarlig virksomheds adfærd, som alene har en mæglings- og rådgivningsfunktion. På den måde vil Danmark fortsat kunne leve op til sine internationale forpligtelser uden samtidigt at hænge lovlydige virksomheder ud offentligt.
Retssikkerhedsmæssigt er proportionerne i hvert fald galt afmarcheret, og regeringens forslag om det nye Mæglings- og Klageinstitut illustrerer, at tiden er inde til at stoppe statens CSR-tsunami.
Mæglings- og Klageinstituttet er tænkt som et ikke-retligt organ, der ikke skal træffe afgørelse efter gældende love og regler, men derimod efter særlige retningslinjer fra OECD. Vel at mærke retningslinjer som ikke er retligt forpligtende for virksomheder.
Retssikkerhedsmæssigt opstår dermed den uheldige konstruktion, at virksomheder risikerer at blive \"dømt\" og hængt ud i en offentlig (betalt) gabestok uden overhovedet at have overtrådt en eneste lovbestemmelse. Til sammenligning er virksomheder, som fx snyder med skatten - og altså har begået en lovovertrædelse - bedre beskyttet med anonymisering og tavshedspligt.
Ingen tvivl om, at virksomheder skal opføre sig ordentligt og respektere den lovgivning, som eksisterer. Men det har vi retssystemet til at sikre. Derfor forekommer hele konstruktionen med et ikke-retligt Mæglings- og Klageinstitut, som skal ”dømme” virksomheder for ”ikke-juridiske overtrædelser” (hvad det så end er) lettere syntetisk og overflødigt.
Kombinationen af stadig flere love og regler samt en tiltagende global transparens – hvor NGO´er, sociale medier og pressen sætter spot på de virksomheder, som ikke efterlever gængse moralske normer – skal nok lære virksomhederne, hvad god virksomhedsadfærd er. Hvis de ikke allerede ved det. Derfor eksisterer der allerede i dag en samfundsansvarlig selvjustits hos de fleste virksomheder, hvilket også er forklaringen på, at en række toneangivende virksomheder – frivilligt – arbejder strategisk med samfundsansvar (CSR).
I stedet for at oprette et dømmende parallelsystem til domstolene bør regeringen droppe klageelementet og imødegå OECD´s krav ved at etablere et organ for ansvarlig virksomheds adfærd, som alene har en mæglings- og rådgivningsfunktion. På den måde vil Danmark fortsat kunne leve op til sine internationale forpligtelser uden samtidigt at hænge lovlydige virksomheder ud offentligt.
Retssikkerhedsmæssigt er proportionerne i hvert fald galt afmarcheret, og regeringens forslag om det nye Mæglings- og Klageinstitut illustrerer, at tiden er inde til at stoppe statens CSR-tsunami.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak