Hvornår er vækst ikke godt?

”Vi arbejder for vækst i Danmark.” Dét står der på en stor banner på Dansk Industris nye domicil der er ved at blive bygget på H.C. Andersens Boulevard.

Når jeg kommer forbi den banner, kommer jeg hver gang til at tænke på – er der nogen her i landet der IKKE arbejder for vækst i Danmark?

Vækst er blevet et af de plus-ord der næsten umuligt kan modsiges. Vækst er på samme måde som ordet ’liv’ ikke noget vi vil undgå.

Eller vil vi?

At sætte spørgsmålstegn til vækst er vel det samme som at kritisere liv, udvikling og fremskridt. Eller også er det ikke. Faktisk er ordet vækst et af de termer der er under heftig diskussion blandt økonomer og regeringsledere i udlandet (som fx. i den nye rapport ’Towards The Circular Economy’ udgivet af Ellen Macarthur Foundation med støtte fra Cisco, BT, National Grid og Renault).

Flere og flere stiller spørgsmålet: Hvordan kan vi have et samfund der måler sig selv på vækst, når måden vi skaber produkter og profit udtømmer de råvarer, væksten er baseret på? Giver det mening? Og er det langtidsholdbart?

Svaret synes indlysende, og den ’nye’ vækst synes at tilfalde de folk og firmaer der er med til at agere på det.

For nogle år siden læste jeg en artikel af en økonom for Verdensbanken som syntes der var noget galt med den lineære økonomi, som han og hans kollegaer levede i. En lineær økonomi med vækst, kan kun gå éen vej: op. Eller ofte, som man ser det på grafer, skråt op ad med små udsving.

Manden fra Verdensbanken skrev et internt notits om en økonomi som ikke gik skråt op ad eller som på anden måde var tænkt som en linje der gik ud i fremtiden. I stedet lavede han et diagram som var cirkulær; et cirkel, der kunne køre rundt og rundt og forklarede hvordan sådan en økonomi kunne fungere.

Hans kollegaer der havde lovet at kvalificere notitsen skrev videre på det og sendte det tilbage til manden til godkendelse. Han så til sin overraskelse, at hans kollegaer havde skiftet det cirkulære diagram ud med et lineært – en linje der gik skråt op ad ud i fremtiden. Det lå så dybt i hans kollegaer, at økonomi skal tænkes sådan, at de – uden at de sådan set kunne gøre for det – havde skiftet diagrammet (og tankemåden) tilbage til hvad de var vant til.

Er det er menneskeligt umuligt at tænke en økonomi der fungerer cirkulært? Naturligvis ikke.

Men i vores cirka 60-80 år lange liv på tværs af generationer i løbet af de sidste århundreder, er vækst og konstant forbedring en så indgroet meningsskaber, at vi (indtil videre) ikke er i stand til at skabe en vækstplatform der ikke kun dækker og begunstiger vores 80 årige liv, men som samtidig fungerer for andres liv om 200, 500, eller 1.000 år frem.

Dette er jo blot en blog som bør gøre sig bedst kortfattet. Så - kort fortalt - kan en cirkulær økonomi der skaber ny form for vækst, karakteriseres ved at fokusere på:

- Langsigtet innovation.
- Eksempel: Projekter af Unilever.

- Menneskelig medarbejder-engagement i varig forbedring.
- Eksempler: Projekter af Grundfos.

- Økosystemer af profit og ydelser.
- Eksempel: Interface.

- Formåls-dreven udvikling.
- Eksempel: Projekter af Nokia.

- Produktionsliv med (og ikke af) Jorden.
- Eksempel: TerraCycle.

For nysgerrige sjæle kan den ovennævnte rapport anbefales. Se et 2 minutters indslag fra BBC med forfatteren til rapporten her:

http://www.bbc.co.uk/news/business-16766003

Læs hele rapporten her:

http://www.thecirculareconomy.org/