For godt til at være sandt!

Indimellem får jeg henvendelser fra folk, der er blevet tilbudt eller har købt en diamant til en ‘helt fantastisk pris’. “Og der er skam certifikat med og det hele”, siger de begejstrede købere.

For professionelle diamanthandlere er det elementær viden, at alle certifikater ikke er lige lødige. Eller rettere sagt - de, der udsteder dem, har forskellige kriterier og udgangspunkter, når de graderer. Men de fleste forbrugere ved ikke, at der er betydningsfulde forskelle på certifikater fra f.eks. EGL (European Gemological Laboratory), IGI (International Gemological Institute), fra diverse mere eller mindre ukendte instanser og på certifikater udarbejdet af HRD (The Diamond High Council in Antwerp) og GIA (Gemological Institute of America). Og man kan også være ret sikker på, at sælger heller ikke fortæller det.

Køber tror at, hvis der står, at det er en Top Wesselton G, så er det en Top Wesselton G. Desværre er det langt fra altid sådan.

Certifikater fra f.eks EGL og IGI er ikke direkte forkerte, men de har tendens til at være mere generøse i deres gradering af diamanter, hvilket ikke er til forbrugerens fordel. Man kan nemt ende med at købe katten i sækken og give for meget for en sten.

Sandheden er ilde hørt
Nogle vil bare ikke høre sandheden og insisterer på, at de har fundet en diamant til spotpris.
Fornylig fik jeg en forespørgsel fra en herre på en rund 2 CT. Efter at have foreslået forskellige muligheder, spurgte han, om jeg havde en sten uden certifikat, som jeg kunne anbefale. Jeg forklarede, at jeg sædvanligvis kun anbefaler sten med certifikat, der desuden er graderet af GIA eler HRD. Grunden er, at disse laboratorier er mere strikte end andre laboratorier. Nogle uger efter fik jeg en mail, hvor han forklarede, at han havde fundet en diamant i Dubai, der også var 2 CT, men at han for samme pris, som jeg havde foreslået, kunne købe denne, der var hele 3 farver bedre og 2 grader bedre i klarhed.

Velvidene at der I Dubai findes turistfælder som i Gold and Diamond Park, (der I min branche kaldes for “the dumping ground”, hvor mange underlødige og dårlige forarbejdede carat havner), lykønskede jeg ham og bad ham sende kopi af certifikatet til min orientering.

Som altid er der en forklaring på tingene. Stenen han havde købt var certificeret af IGI, der typisk graderer højere end f.eks HRD og GIA, som jeg havde foreslået ham sten fra. Derudover var den kun ‘G’ (good i cut grade), hvor de jeg havde foreslået var 'excellent', og desuden var den 'medium flourescence' ( for meget for denne type sten) og rondisten var ‘slightly thick’, der påvirker stenens evne til at kaste lyset tilbage. DAMN! Jeg bliver så ærgerlig på kunders vegne, når de betaler for meget for den forkerte vare.

Det betyder ikke, at man ikke kan købe sten med ovennævnte certifikater – det betyder blot, at man skal være særlig opmærksom og ikke sammenligne æbler og pærer.Man bør ikke give det samme for en diamant med et GIA certifikat som for en diamant med et f.eks. EGL certifikat.

Buttom line er, at sten, der er certificerede fra de mere strikte HRD og GIA er undergået en mere kompromiløs gradering end andre, og de er som regel dyrere. Hvis man køber sten med andre certifikater, bør man være mere opmærksom og vide præcis, hvad man køber uden at betale for meget. Og naturligvis kan man finde skønne og uskønne sten uanset certifikat.
En god tommelfingerregel er, at hvis en diamanthandel lyder for god til at være sand - så er den det også.