Brug medarbejdervalgte som et aktiv

authorimage
BLOGS
Af: Caspar Rose
06. maj 2012
Danmark har nu i over 30 år haft medarbejderrepræsentation i danske bestyrelser og systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har næsten fungeret uændret siden reglerne blev indført i 1971.
Reglerne blev næsten uændret ført videre med vedtagelsen af selskabsloven, som afløste de daværende aktie- og anpartsselskabslove, i forbindelse med det store moderniseringsprojekt af selskabsretten. Spørgsmålet er imidlertid, om det nuværende regelsæt er til gavn for danske virksomheder eller derimod opleves som en utidssvarende remisens fra klassekampens støvede dage.

Helt konkret aktualiseres dette bl.a. for de mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, som sidder i de finansielle virksomheders bestyrelser. Årsagen er, at Finanstilsynet i de seneste par år, har strammet kravene til bestyrelsesmedlemmerne gevaldigt, hvilket også omfatter medlemmer valgt af de ansatte. Dette skyldes, at de medarbejdervalgte har fuldstændig de samme pligter og rettigheder, som de øvrige medlemmer.

Problemet er især, at tilsynet nu kræver, at hvert enkelt bestyrelsesmedlem skal være langt mere ned i detaljen bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af politikker for risikostyring, store kreditengagementer og compliance forhold.

Generelt set kan dette medføre en fare for, at der sker en ansvarsudvanding, således at det bliver vanskeligere at sondre mellem direktionens og bestyrelsens erstatningsansvar. Dette er ganske alvorligt, eftersom vi i kølvandet på finanskrisen, har set en række sager, hvor ledelsen er blevet sagsøgt, især i de banker som er havnet i Finansiel Stabilitet.

Komiteen for god selskabsledelse anbefaler, at reglerne for medarbejderrepræsentation i bestyrelsen forklares og at man understreger, de medarbejdervalgtes manglende uafhængighed, hvilket i sagens natur umiddelbart kan svække deres kontrolrolle.

Omvendt kan man argumentere for, at netop fordi de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kender virksomheden særdeles godt, vil direktionen være mere tilbageholdende med at overdrive virksomhedens stærke sider eller underdrive de svage sider.

Her er det min erfaring, at når det gælder om at forklare det særlige danske system, bør man formulere det på engelsk og holde sig til de overordnede linjer, herunder gøre det klart, at de har samme pligter og ansvar som de øvrige medlemmer af bestyrelsen og at løn og arbejdsforhold håndteres i andre organer.

Faktum er, at et fåtal af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har bidraget konstruktivt til bestyrelsesarbejdet, men derimod bare har siddet passivt og hævet deres bestyrelseshonorar. Omvendt er der rigtig mange eksempler på, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer bidrager konstruktivt til drøftelserne i bestyrelseslokalet, især i kraft er deres specifikke viden om virksomheden og lange erfaring.

Set i lyset af, at reglerne ikke forventes at blive ændret de næste rigtig mange år, bør fokus være på, hvordan de medarbejdervalgte kan bidrage til virksomhedens værdiskabelse, uanset hvordan man betragter tilstedeværelsen af medarbejdervalgte, som principielt set udgør et indgreb i aktionærernes ejendomsret til at sammensætte sin egen bestyrelse.

For at de medarbejdervalgte kan gøre en forskel, bør især nyudnævnte have en grundig introduktion til bestyrelsens arbejde og regelsæt. Dette gælder især overholdelsen af tavshedspligten, som ifølge min egen erfaring kan være problematisk i kritiske situationer.

Dernæst bør de medarbejdervalgte løbende opdateres om centrale emner såsom; strategiudvikling, risikostyring, god selskabsledelse, regnskabsforhold og jura.

Endelig bør formanden lade de medarbejdervalgte forstå, at de er en ligeværdig del af bestyrelsesholdet. Dette indebærer, at de forventes at bidrage positivt til selskabets langsigtede værdiskabelse, hvilket også stemmer overens med lovgivningens krav om, at de medarbejdervalgte skal varetage selskabets interesse – og ikke kun snævre hensyn til de ansatte, som de ifølge systemet paradoksalt nok skal genvælges af.
Profil
Caspar Rose authorimage Caspar Rose er professor på CBS, Institut for International Økonomi og Ledelse. Hans forskningsområder er veldokumenteret i adskillige internationale tidsskrifter og omfatter både selskabsledelse (corporate governance) samt de finansielle markeder og virksomheder. Desuden rådgiver Caspar Rose virksomheder og organisationer inden for områderne: Bestyrelsesledelse, strategisk risikostyring og investeringsstrategi. Caspar Rose underviser bl.a. på CBS executive bestyrelsesuddannelsen, men afholder desuden egne skræddersyede bestyrelseskurser på privat free lance basis.

Caspar Rose har dels en baggrund som jurist (cand.jur.) og økonom (cand.merc. og Ph.D. i finansiering). Caspar Rose har desuden en betydelig praktisk erfaring bl.a. som juridisk konsulent i Dansk Industri samt chefanalytiker i Danske Bank, hvor han har arbejdet med risikostyring.


Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk