Efterlønspenge går til forbrug og finansgris
Siden den 2. april har mange kunnet hæve deres efterlønspenge, og det har 140.000 allerede valgt at gøre. Ligesom med SP-pengene vil dem under 45 år formentlig vælge at betale af på gæld eller købe praktiske ting og foretage renoveringer, mens de lidt ældre vil lade pengene strømme ud i forbrug og købe rejser, dyr vin og luksus.
Nogen forbrugsfest bliver der muligvis ikke tale om, men anslået vil der blive udbetalt 15-17 mia. kr., og heraf vil ca. en tredjedel gå til øget privatforbrug. For de danske forbrugerne er blevet mere optimistiske, og de holder ikke så meget på pengene længere.
I de seneste fire måneder har vi set, at forbrugertilliden er steget betydeligt, og forbrugerne forventer nu, at deres egen og landets økonomiske situation er forbedret om et år. De forventer også faldende arbejdsløshed - godt nok kun for anden måned i træk, men det er et klart lyspunkt. Afgørende for forbrugerne er, at de er sikre på deres jobs fremadrettet, og hvor uro på arbejdsmarkedet og risikoen for stigende ledighed fyldte meget sidste år, er debatten nu forstummet i takt med, at arbejdsløsheden har stabiliseret sig.
Der er heller ikke udsigt til større ændringer på arbejdsmarkedet det kommende år. De nyligt indgåede overenskomster er med til at øge konkurrenceevnen og er dermed positive for landets økonomi. Frygten for stigende ledighed kan derfor forventes aftage i løbet af året.
Det er også muligt, at folk vil have mere mod på at kaste sig ud i behovsdrevne investeringer som køb af bolig. Boligmarkedet har længe ligget stille, men Nationalbanken, der ellers har de skeptiske briller på, når de bedømmer samfundsudviklingen, har i sin seneste kvartalsoversigt vurderet, at boligpriserne er faldet for meget – uden dog at indikere at en vending er nært forestående. Der er dog grund til optimisme. Den uro på boligmarkedet, som var kendetegnende for 2011, synes at være løjet af, og både den europæiske og amerikanske centralbank har for nylig garanteret, at de korte renter vil forblive lave i 2013 og formentlig også i 2014.
Udmeldingen om fortsat lave renter giver mulighed for en fornuftig planlægning, ikke kun blandt forbrugerne, men også blandt virksomhederne, som kan bruge den kommende periode til f.eks. at investere mere end de ellers ville have gjort.
Nogen forbrugsfest bliver der muligvis ikke tale om, men anslået vil der blive udbetalt 15-17 mia. kr., og heraf vil ca. en tredjedel gå til øget privatforbrug. For de danske forbrugerne er blevet mere optimistiske, og de holder ikke så meget på pengene længere.
I de seneste fire måneder har vi set, at forbrugertilliden er steget betydeligt, og forbrugerne forventer nu, at deres egen og landets økonomiske situation er forbedret om et år. De forventer også faldende arbejdsløshed - godt nok kun for anden måned i træk, men det er et klart lyspunkt. Afgørende for forbrugerne er, at de er sikre på deres jobs fremadrettet, og hvor uro på arbejdsmarkedet og risikoen for stigende ledighed fyldte meget sidste år, er debatten nu forstummet i takt med, at arbejdsløsheden har stabiliseret sig.
Der er heller ikke udsigt til større ændringer på arbejdsmarkedet det kommende år. De nyligt indgåede overenskomster er med til at øge konkurrenceevnen og er dermed positive for landets økonomi. Frygten for stigende ledighed kan derfor forventes aftage i løbet af året.
Det er også muligt, at folk vil have mere mod på at kaste sig ud i behovsdrevne investeringer som køb af bolig. Boligmarkedet har længe ligget stille, men Nationalbanken, der ellers har de skeptiske briller på, når de bedømmer samfundsudviklingen, har i sin seneste kvartalsoversigt vurderet, at boligpriserne er faldet for meget – uden dog at indikere at en vending er nært forestående. Der er dog grund til optimisme. Den uro på boligmarkedet, som var kendetegnende for 2011, synes at være løjet af, og både den europæiske og amerikanske centralbank har for nylig garanteret, at de korte renter vil forblive lave i 2013 og formentlig også i 2014.
Udmeldingen om fortsat lave renter giver mulighed for en fornuftig planlægning, ikke kun blandt forbrugerne, men også blandt virksomhederne, som kan bruge den kommende periode til f.eks. at investere mere end de ellers ville have gjort.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak