Engelsk skattelettelse bør inspirere

Cameron-regeringen har fremlagt et finanslovsforslag, der indeholder en reduktion i selskabsskatten fra 26 til 24 pct. i 2012, mens den øverste marginalskat sænkes fra 50 til 45 pct. Den danske regering og Folketing bør lade sig inspirere heraf. Camerons forslag kan være startskuddet på en skattekonkurrence, der holdt pause under finans-og gældskrisen. Inden krisen var der en tendens til at landene kappedes om at tiltrække investeringer ved at sænke selskabsskatten. Herudover bør man også hæfte sig ved, at det er muligt at gennemføre konstruktiv skattepolitik i et finanslovsforslag. Igennem mange år herhjemme – herunder under VK-regeringen – har man på finanslovsforslagene forsømt at gennemføre lettelser i selskabsskatten og marginalskatten på arbejde. Dette på trods af, at man hvert år havde et betydeligt råderum, som i stedet gik til at øge verdens højeste offentlige udgifter. Thorning-regeringen er også hidtil gået den modsatte vej ved at øge skattetrykket med 5 mia. kr. (på finansloven for 2012), herunder ved at begrænse virksomheders muligheder for underskudsfremførsel. Det svarer til en defacto-forhøjelse af selskabsskatten.

Cameron-regeringen sænker den øverste marginalskat fra 50 til 45 pct. for at forbedre vækstpotentialet i økonomien. Den tidligere Labour-ledede Brown-regering forhøjede den øverste marginalskat fra 40 til 50 pct. Men nu går det den modsatte vej. Reduktionen i den øverste marginalskat sker bl.a. for at opretholde City of London som et af verdens mest attraktive finanscentre. Til det hører attraktive skatteforhold for de bedste medarbejdere i den finansielle sektor. Den globale vidensarbejder kan i høj grad selv bestemme, hvilket land han vil arbejde i, og her spiller skatteforholdene ind. Endelig gør marginalskatte-reduktionen det mere attraktivt at være iværksætter, ligesom det bliver mere attraktivt for lønmodtagerne at arbejde flere timer og mere produktivt.

Hvis man overførte den engelske marginalskattereduktion til danske forhold, så svarer det til at sænke den danske topskat med 5 pct.point fra 56 til godt 51 pct. Det vil øge arbejdsudbuddet med 5.000 personer, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde flere timer. Herudover øges produktiviteten, ligesom det bliver nemmere at tiltrække dygtige udlændinge til det danske arbejdsmarked. Provenutabet udgør umiddelbart 5 mia.kr. Når skatteindtægterne fra de 5.000 ekstra i arbejde indregnes, reduceres provenutabet til ca. 2 mia.kr. Det er et meget lille beløb, og finansieringen kan hentes fra den budgetterede stigning i det offentlige forbrug på 30 mia. kr. i årene 2014-2020. Denne stigning kan blot reduceres til 28 mia.kr. Hvis der ikke skulle vedtages en skattereform i år, ville det være oplagt at klare en sådan øvelse i finanslovsforslaget.

Det er også spændende, at selskabskatten i England sænkes fra 26 til 24 pct. i 2012 og yderligere til 22 pct. i 2014. Det bør også inspirere den danske regering. Den danske selskabsskat udgør 25 pct., hvilket vil være højere end den fremtidige engelske selskabsskat. Den engelske reduktion i selskabsskatten er bl.a. udtryk for skattekonkurrence, hvor lande søger at stimulere investeringer – herunder fra udlandet – ved at sænke selskabsskatten. OECD har fundet, at lavere selskabsskat er meget effektiv til at øge produktivitet og velstand. Bl.a. fordi lavere selskabsskat gør det mere attraktivt at investere i ny teknologi, kapitalapparat og forskning. Thorning bør også bringe selskabsskatten ned for at øge væksten. Det kunne ske på finansloven for 2013.