Finanskrise – fælles fjendebillede

Vi har i høj grad lært at bruge ordet ”finanskrise” igennem den seneste tid. En søgning på Google giver over 9 mio. hits, hvilket indikerer at ordet bruges meget. Måske også for meget? Investeringspsykologien viser at vi gerne vil have nogen eller noget vi kan give skylden for når det går dårligt eller ikke går som vi havde forudset. Her er finanskrisen måske en kærkommen forklaring? Finanskrisen kan i øjeblikket bruges til at forklare alt. En avisartikel havde forleden overskriften ”Finanskrisen ændrer vore kaffevaner”. Overskriften dækkede over at kun 47% i modsætningen til 55% i måneden før ville nyde kaffe på en cafe. Der er talrige eksempler på at fyringer, nedjusteringer eller lukning af virksomheder begrundes med finanskrise. Sandt er det at den manglende likviditet og lånelyst i bankerne har stor effekt på vort samfund – nøjagtig ligesom det modsatte havde stor positiv effekt frem til 2007! Men dengang begrundede man succesen med god ledelse eller gode produkter, og gav ikke den finansielle sektor skyld for at det gik godt. Men finanskrisen er også en kærkommen forklaring på dårlig planlægning og overoptimistisk budgettering. Finanskrisen er en fælles fjende som kan forklare hvorfor det går som det går. Et stort problem er at vi nu får indstillet vores psyke til at der er krise og at det går nok dårligt i morgen også. Ligeså overpositive vi var tidligere ligeså overnegative bliver vi nu og det er rigtigt svært at ændre dette. Det gør at vi kommer til at se risici frem for muligheder. At vi holder igen med at bruge penge eller starte nye aktiviteter op. Og er dermed med til at udsætte opsvinget endnu mere. Og vi skal jo huske på at efter gode tider kommer dårlige tider. Og efter dårlige tider kommer der gode tider. Et fænomen man kender helt tilbage fra biblen men samtidig også et fænomen vi glemmer. Så når det går godt forventer vi at det fortsætter i det uendelige og nu hvor det går skidt tror vi også at det fortsætter. Jeg tror desværre ikke det er ovre endnu og jeg forventer at vi vil opleve en dårlig periode frem til 2010. Indtil da er ”finanskrise” er en kærkommen undskyldning vi kan bruge i mange sammenhænge. Den accepteres bredt og kan bruges i mange situationer og i forskellige samfundslag. Så næste gang et af dine børn sidder på toilettet og råber ”Der er ikke mere toiletpapir” skal du prøve at slå ud med hænderne og sige ”Finanskrise”. Det er forbløffende så ofte den accepteres som en god undskyldning.