Velkommen til verdens hårdeste blog
Da jeg i 1990 startede på min uddannelse som diamantgradér og smykkevaluar hos Klarlund Juveler i København var 100 kr. mange penge. Flere penge end i dag i hvert fald.
Det var sådan noget min far og ældre mennesker kunne finde på at sige - alting var billigere i gamle dage.
Og det har de ret i. Mine 100 kr. dengang svarer til 155 kr. i dag. På dette link til Danmarks Statistik kan du selv finde flere. Dengang havde jeg opfattelsen af, at vi var ”lavinflationssamfund”. Altså at forbrugere og opsparere var begunstiget af små prisstigninger. I forhold til 1970’erne har det nok været mere stabilt.
Havde jeg forputtet en kroneseddel efter min første månedsløn, ville jeg i dag kun købe varer for 64 kr. Langsomt, men sikkert er min købekraft udhulet.
Efter et par karrieremæssige sidespring som erhvervspsykologisk rådgiver, har jeg i de seneste år fundet tilbage til det, som har vist sig at være mit kald her i livet. Diamanter. Jeg er professionel diamanthandler og handler direkte i det som kaldes Diamond District - en lille bydel i Antwerpen, som også bærer prædikatet verdens største diamantbørs. Det er bl.a. her de rå mineraler fra alverdens miner bliver sorteret, slebet, vurderet og købt og solgt. Her rækker 100 kr. ikke langt.
Hvordan det marked egentlig fungerer glæder jeg mig til at fortælle om i de kommende blogs her på borsen.dk.
Men der er en væsentligere pointe ud over den almindelige forargelse over forbrugerprisernes himmelflugt, der udhuler vores købekraft. Der er også en langt mere skadelig virkning.
Inflationen udhuler langsomt og næsten usynligt værdien af vores indskud i banken og investeringer i de ellers såkaldte sikre obligationer. Den æder vores opsparing.
Selveste den legendariske investor Warren Buffett har netop gjort opmærksom på den snigende værdidestruktion som inflationen udøver over en længere årrække. I Buffett’s seneste brev til aktionærerne i sit selskab Berkshire Hathaway skriver han ligefrem - og med vanlig sarkasme - at obligationer bør udstedes med en tydelig advarsel. Det samme kunne man sige om penge i banken. Jeg taler ikke om risikoen for bankkrak. Men om den usynlige destruktør, inflationens, negative indflydelse på din opsparing.
Vi skal ikke længere tilbage end til 1972, da man kunne betale med 1 øre mønter nede hos købmanden (en øre). I dag er mindste møntenhed 50 øre. Altså på papiret er den 50 gange så værdifuld. Men det er den jo ikke. Det er en illusion som mange glemmer. Kontanter, bankindskud og statsobligationer er den sikre vej til at ødelægge sin opsparing.
Men så er der jo renterne. Jo, tak. Men prøv at trække inflationen fra – og skatten. Der er ikke meget tilbage, når forbrugerpriserne alene sidste år steg 2,8 pct.
Det er her diamanter, og guld for den sags skyld, kommer ind i billedet. Retfærdigvis skal det siges, at Warren Buffett ikke er den store fan af investering i guld. Der er to ting man kan være sikker på, når man køber en diamant. For det første får man ikke noget udbytte, og det andet får man ingen renter. Det er ikke som sådan en investering - men det er en alternativ måde at opbevare værdier på.
Diamantpriserne er ligesom ædelmetaller som guld og sølv steget voldsomt i de senere år. Jeg har selv et stigende antal velhavende kunder som for første gang ønsker at købe diamanter som en investering. Guld har haft sin storhedstid i de seneste 10 år. Og nu rykker de ekstremt stærke købere fra Asien og Mellemøsten for alvor ind på diamantmarkedet. I 2011 steg priserne ca. 24 pct. - mere end dobbelt så meget som guld i øvrigt.
Også kulturelt sker der forandringer. Mens guldsmykker altid har været udbredt som gaver og medgift ved indiske bryllupper er der i dag en stigende tendens til, at der skal diamanter på, som det også er kutyme i Vesten.
Efterspørgslen er ganske enkelt steget massivt samtidig med at udbudssiden er mere træg. Der er ikke fundet nye forekomster med større diamanter i en årrække og skulle det ske tager det ofte 10-12 år at udvikle en nyopdaget forekomst til en egentlig diamantproduktion.
Så længe forholdet mellem udbud og efterspørgsel er i ubalance er der ikke noget til hinder for at diamanter vil stige yderligere på længere sigt.
Det var sådan noget min far og ældre mennesker kunne finde på at sige - alting var billigere i gamle dage.
Og det har de ret i. Mine 100 kr. dengang svarer til 155 kr. i dag. På dette link til Danmarks Statistik kan du selv finde flere. Dengang havde jeg opfattelsen af, at vi var ”lavinflationssamfund”. Altså at forbrugere og opsparere var begunstiget af små prisstigninger. I forhold til 1970’erne har det nok været mere stabilt.
Havde jeg forputtet en kroneseddel efter min første månedsløn, ville jeg i dag kun købe varer for 64 kr. Langsomt, men sikkert er min købekraft udhulet.
Efter et par karrieremæssige sidespring som erhvervspsykologisk rådgiver, har jeg i de seneste år fundet tilbage til det, som har vist sig at være mit kald her i livet. Diamanter. Jeg er professionel diamanthandler og handler direkte i det som kaldes Diamond District - en lille bydel i Antwerpen, som også bærer prædikatet verdens største diamantbørs. Det er bl.a. her de rå mineraler fra alverdens miner bliver sorteret, slebet, vurderet og købt og solgt. Her rækker 100 kr. ikke langt.
Hvordan det marked egentlig fungerer glæder jeg mig til at fortælle om i de kommende blogs her på borsen.dk.
Men der er en væsentligere pointe ud over den almindelige forargelse over forbrugerprisernes himmelflugt, der udhuler vores købekraft. Der er også en langt mere skadelig virkning.
Inflationen udhuler langsomt og næsten usynligt værdien af vores indskud i banken og investeringer i de ellers såkaldte sikre obligationer. Den æder vores opsparing.
Selveste den legendariske investor Warren Buffett har netop gjort opmærksom på den snigende værdidestruktion som inflationen udøver over en længere årrække. I Buffett’s seneste brev til aktionærerne i sit selskab Berkshire Hathaway skriver han ligefrem - og med vanlig sarkasme - at obligationer bør udstedes med en tydelig advarsel. Det samme kunne man sige om penge i banken. Jeg taler ikke om risikoen for bankkrak. Men om den usynlige destruktør, inflationens, negative indflydelse på din opsparing.
Vi skal ikke længere tilbage end til 1972, da man kunne betale med 1 øre mønter nede hos købmanden (en øre). I dag er mindste møntenhed 50 øre. Altså på papiret er den 50 gange så værdifuld. Men det er den jo ikke. Det er en illusion som mange glemmer. Kontanter, bankindskud og statsobligationer er den sikre vej til at ødelægge sin opsparing.
Men så er der jo renterne. Jo, tak. Men prøv at trække inflationen fra – og skatten. Der er ikke meget tilbage, når forbrugerpriserne alene sidste år steg 2,8 pct.
Det er her diamanter, og guld for den sags skyld, kommer ind i billedet. Retfærdigvis skal det siges, at Warren Buffett ikke er den store fan af investering i guld. Der er to ting man kan være sikker på, når man køber en diamant. For det første får man ikke noget udbytte, og det andet får man ingen renter. Det er ikke som sådan en investering - men det er en alternativ måde at opbevare værdier på.
Diamantpriserne er ligesom ædelmetaller som guld og sølv steget voldsomt i de senere år. Jeg har selv et stigende antal velhavende kunder som for første gang ønsker at købe diamanter som en investering. Guld har haft sin storhedstid i de seneste 10 år. Og nu rykker de ekstremt stærke købere fra Asien og Mellemøsten for alvor ind på diamantmarkedet. I 2011 steg priserne ca. 24 pct. - mere end dobbelt så meget som guld i øvrigt.
Også kulturelt sker der forandringer. Mens guldsmykker altid har været udbredt som gaver og medgift ved indiske bryllupper er der i dag en stigende tendens til, at der skal diamanter på, som det også er kutyme i Vesten.
Efterspørgslen er ganske enkelt steget massivt samtidig med at udbudssiden er mere træg. Der er ikke fundet nye forekomster med større diamanter i en årrække og skulle det ske tager det ofte 10-12 år at udvikle en nyopdaget forekomst til en egentlig diamantproduktion.
Så længe forholdet mellem udbud og efterspørgsel er i ubalance er der ikke noget til hinder for at diamanter vil stige yderligere på længere sigt.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak