Tobin-skat ikke vil dø

I sin helhed er Tobin-skatten aldrig prøvet i praksis. Professor Tobin advarede selv mod at indføre den, inden han døde i 2002. I sin nuværende EU form er Tobin-skatten nærmest en straffeekspedition mod den finansielle sektor. Denne soloopkrævning kunne meget vel trække tæppet væk under euroen. Løsningen er en Tobin light, indtil EU udarbejder seriøse beregninger af, hvad skatten indebærer. Forslaget kan efterfølgende implementeres globalt som en introduktion af Global Governance.

Ideen om en Tobin-skat ikke vil dø. Socialdemokrater elsker ideen, fordi de elsker adfærdsregulering og skatter. Liberale hader den af de samme grunde. Det var de talrige eksempler på uansvarlig optræden i den finansielle sektor, der fik selv borgerlige regeringsledere til at støtte en finansskat i EU. Men den danske regering har til manges overraskelse vist sig modvillig indtil videre.

Forventningen er at nye Tobin-tal fra kommissionen kan ændre spillet. Ifølge altinget.dk vil EU-Kommissionen snart fremlægge analyser af virkningerne af en finansskat som er mere positive end tidligere.

Europaparlamentet elsker ideen, fordi de kan indkræve skatter udenom de nationale parlamenter. En del vælgere elsker den, fordi de finansielle institutioner skal straffes idet finanskrisen var bankernes ansvar, hvilket er noget vrøvl. Sikkert derfor, at Sarkozy, som ellers skulle være liberal, ønsker at implementere den.

Finansskatten blev først foreslået af den amerikanske nobelpristager James Tobin i 1971-72. EU’s forslag er et forsøg på at få dækket nogle af omkostningerne ved at redde de finansielle institutioner og at få skabt et økonomisk beredskab til at imødegå fremtidige finanskriser.

Tobin mente, at skatten var som en Robin Hood skat hvor provenuet kunne bruges som støtte til fattige eller ulandshjælp, mens andre har været fremme med forslag om at indføre finansskatten som finansieringskilde af den globale klimaaftale. Når man ser hvor lidt der er kommet ud af COP 1-17 processen, er det svært at forestille sig, at der skulle kunne opnås global enighed om en Tobin-skat via tilsvarende politiske kanaler.

Historiske ulykker
Hvis Tobin-skatten vedtages, vil afgiften være gældende fra januar 2014 på alle værdipapirtransaktioner, der blot involverer en EU-baseret finansiel institution. Alene denne passus vil sikre, at alverdens finansielle institutioner uden for EU uden meget besvær kan holde EU uden for transaktionsforløbet. Kommissionens egne tal er delvis baseret på et tilsvarende ulykkeligt svensk eksperiment (1984-91), som tyder på, at 90 % af derivataktiviteterne blev flyttet til andre lande.

Historisk er skatten mislykkedes flere gange. I 1863 indførte den amerikanske kongres en 0,5 % skat på spekulative handler i guld i et forsøg på at opretholde prisen på guld. Resultatet var at guldprisen steg fra USD 198 per ounce til USD 250. Eftervirkningerne ydmygede Kongressen som valgte at ophæve loven blot to uger senere. EU kommissionen risikerer noget lignende, fordi den økonomisk betændte Euro sikkert vil bløde i sit ensomme liv.

Flere lande inddriver aktieskat
En skat, der kunne blive en model for en fælles europæisk finansskat er en stempelskat på aktie- og obligationshandler. Ud over Storbritannien har Belgien, Finland, Grækenland, Irland, Italien, Polen og Rumænien en form for finansskat som i flere lande er langt højere end den nuværende forslag fra EU.

Destabilisere valutamarkederne
Når EU-systemet først begynder at beskatte en branche, fordi den tjener penge ved at handle med sig selv, vil det sandsynligvis føre til yderligere knopskydninger på sigt. Økonomer er uenige om, hvorvidt skatten på sigt vil reducere spekulation, men den vil kunne bruges som et instrument til at indføre planøkonomiske tiltag, som kan destabilisere valutamarkederne ved at mindske antallet af transaktioner.

Der tilføjes stadig flere undtagelser i forslaget, f.eks. er primære aktie-og obligationsudstedelser, udenlandsk valuta spot, centrale clearing-huse m.fl. holdt uden for rækkevidde. Det ser ud som et prestigeprojekt for Kommissionen, som håber at forslaget fanger omkring 85% af alle inter-dealer-transaktioner i Europa.

EU-Kommissionens forslag går ud på, at alle handler med aktier og obligationer skal beskattes med én promille af handelsværdien. Stempelafgift i Storbritannien er på fem promille af handelsværdien på britiske aktier som i 2009 gav 30 milliarder kroner til briternes statskasse.

Farlige derivater
Det, der er brug for, er en begrænsning af de mange finansielle produkter som derivaterne og andre komplekse finansielle instrumenter som Collateralized Debt Obligations og Credit Default Swaps. Disse produkter er koblet af realøkonomien, men tilvejebringer ikke mere risikovillig kapital til erhvervslivet eller skaber real vækst, men de skaber dog flere jobs i finanssektoren. Ifølge tal fra Bank for International Settlements udgør den globale handel med finansielle derivater 8.000 milliarder kroner om dagen.

Mangler en række afklaringer
Man kan med rette fundere over hvor lidt forskning, der egentligt er lavet for at afdække de mulige konsekvenser af en lokal og/eller global Tobin skat. Uvidenhed om virkningerne og dårligt beslutningsgrundlag skyldes, at der ikke findes nutidige fortilfælde på indførelse af finansskat. Der findes i dag alle mulige beregninger, bygget på tvivlsomme grundlag, som meget vel kan fremkalde hysteriske krak og forstyrre det internationale bankvæsens stabilitet. Der mangler udførlig udredning og afklaring om den fælles europæisk finansskat.

• Vil den smadre handelen med værdipapirer i EU og koste os en masse arbejdspladser, fordi den gør det dyrere for europæiske virksomheder at hente kapital via salg af aktier?
• Skal skatten indeholde hele paletten af finansielle produkter, og hvordan vil det påvirke EU’s nuværende løsning af gældskrisen med at stifte ny gæld for at betale gammel gæld?
• Vil skatten begrænse omfanget af transaktioner fra skattesnydere, tyveknægte og korrupte magthavere og hvidvaskning?
• Hvis EU har et erklæret ønske om at begrænse ’spekulation’, er det vigtigt, at man helt klart definerer det præcise indhold af ‘spekulationsfaktor’ i hver art finanstransaktion.
• Skal den foreslåede skattesats på 0,1 pct. gøres gældende ved hver eneste transaktion, som indgår i en omfattende finansiering, hvor der kan være en række gennemløbs transaktioner? Selv en enkelt omlægning af et boliglån vil da give anledning til beregning af Tobin-skat ved salg af den gamle obligation og ved køb af den nye.
• Hvis det udelukkende er finansielle virksomheder, som skal betale skatten, skal de så have lov til at sende afgiften videre i alle led, så det til sidst fungerer som en slags merværdiskat?
• EU har tidligere meddelt at detailhandelsprodukter såsom realkreditlån vil være fritaget. Alligevel fremkom EU-Kommission med en alternativ beregning, som rejste tvivl om den danske finansbranches (Realkreditrådets) vurdering af det omstridte skatteforslags økonomiske effekter for danske boligejere. Tidligere erfaringer viser, at EU’s embedsmænd har meget lidt begreb om, hvordan man finansierer boliger i Danmark, så det er slet ikke sikkert, at danske realkreditlån kan holdes uden for aftalen.

Den eneste plausible løsning er en globalt bindende aftale, men så skal man først opdatere teknologien og etablere en organisation som kan gøre det muligt for Verdensbanken og IMF at styre denne afgift. Løsningen er oprettelse af et Global Governance system.

Grådighed, Governance og Greenspan.
Den globaliserede økonomis nedsmeltning kræver en global strategi, fordi finansielle tjenesteydelser og transaktioner hverken kender nationale eller kontinentale grænser.

Den tidligere antagelse om, at de frie markedskræfter ville korrigere alvorlige finansielle funktionsfejl på egen hånd, var en myte. I dag ved vi, at den frie markedsøkonomi er ude af stand til at regulere sig selv og kræver styring

Global Governance
Et skridt i den rigtige retning er oprettelsen af en Global Governance standard for Tobin-skatten. Introduktion af Global Governance for de finansielle institutioner på den internationale scene vil kunne finde løsninger, som er helt uafhængige, er under demokratisk beskyttelse og andre forhold, som er umulige at gennemføre inden for nationale demokratiske rammer.

For at kunne indføre en international Tobin-skat skulle det være muligt at konstruere et system, som er fælles for hele verden. Under et sådant system kan opkrævning af Tobin-skat være underlagt de nationale finansministre med IMF og Verdensbanken, som alligevel skal rage kastanjerne ud af ilden, som vi har set under den nuværende finanskrise. I forvejen er andre elementer som at finde en løsning for den tredje verdens gæld og andre strukturtilpasningspolitikker underlagt Verdensbanken og IMF.

Danmark, der i øjeblikket har EU-formandskabet, og vores statsminister Helle Thorning Schmidt, der er desperat på udkig efter et stort internationalt projekt, kunne være spydspids for indkaldelse af en ekstraordinær konference for finansministrene og centralbankcheferne for G-20 landene.

Et sådant møde ville også være i harmoni med artikel 12 fra Mexico City kommunikeet, der erkender behovet for udvikling af Disaster Risk Management (DRM), værktøjer og strategier for bedre at forebygge katastrofer, beskytte befolkninger og aktiver, og økonomisk administrere deres økonomiske virkninger. G-20 finansministrene har bedt Verdensbanken og OECD om at udarbejde en redegørelse og anbefale en ramme, som landene kan bruge til gennemførelse af DRM-strategier. Udvikling af en Global Governance struktur for Tobin-skatten kunne være en af værktøjerne.