Av min ejendomsret II
De sidste par dage har den private ejendomsret næsten været til større debat, end hvad der har gjort sig gældende de sidste ti år. Årsagen er den såkaldte ”Roskilde-sag”, hvor Roskilde Kommune har besluttet sig for at ekspropriere en privat mands jord, for at etablere to boldbaner og tilgodese et ønske fra Roskilde Festival om at skabe stabilitet omkring festivalområdet. For – som festivalen skriver til kommunen - ”kun på den måde kan Roskilde Festivalen blive på bykortet”.
Sagen har været massivt omtalt i flere medier, bl.a. i Børsens, Politikens og Jyllands-Postens ledere, fordi vi i grundlovens § 73 har en bestemmelse om, at den private ejendomsret er ukrænkelig. Ekspropriation bør ifølge grundloven kun ske når ”almenvellet kræver det”.
Spørgsmålet er: Hvordan kan det så alligevel ske, at Roskilde Kommune nu eksproprierer til fordel for formål, som objektivt set ikke er nødvendige af hensyn til almenvellet? Det kan det, fordi det i vidt omfang er overladt til kommunerne selv at fastsætte, hvad der menes med almenvellet. Lovgivningen levner ganske enkelt for vide fortolkningsrammer med det resultat, at vi som borgere ikke kun risikerer at blive eksproprieret til fordel for sygehuse, motorveje og metrobyggeri. Nej vi må også lide den tort at blive eksproprieret til fordel for private golfbaner, skydebaner og altså festivaller, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen bakker op herom.
Hvis Grundlovens § 73 derfor skal være andet og mere end blot en tom programerklæring, bør der fra politisk side opstilles objektive kriterier for, hvad der skal være almennyttigt, ligesom det lovgivningsmæssigt bør fastsættes, at ekspropriationer som udgangspunkt ikke kan ske til fordel for private formål.
Derudover er det vigtigt at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med selve ekspropriation. Det er ganske enkelt uholdbart, at det skal tage op til 4 år før man får udbetalt erstatning, således som det eksempelvis er set i en ekspropriationssag fra Randers. Sagsbehandlingstiden bør ikke overstige 6 måneder i sager af så indgribende karakter.
Borgernes retssikkerhed bør samtidig styrkes ved, at de holdes økonomisk skadesløse i ekspropriationssager. I en sag fra Hillerød var det eksempelvis kun 5 ud af 13 grundejere der orkede at anke deres ekspropriationssager, med det resultat, at de grundejere som måske afstod fra at gå ind i en langstrakt og opslidende ekspropriationssag af personlige eller økonomiske årsager, måtte lide den tort, ikke kun at være eksproprieret. Men også at være eksproprieret mod en erstatning, som er 45 pct. lavere end de 5, som endte ud med at få medhold i Byretten.
For at matche de juridiske og økonomiske ressourcer, som myndighederne er i besiddelse af, bør borgerne derfor kunne få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand i ekspropriationssager. Det kan desuden have den tiltrængte effekt, at myndighederne skærper sit fokus på forvaltningsretlige principper i sagsbehandlingen. Dermed kan vi forhåbentlig undgå flere sager a la den, som Vestre Landsret netop har afgjort, og hvor retten kritiserede Århus Kommune for – i forbindelse med en klagesag over ekspropriation – ikke at have fremsendt det stykke papir, der viste, at kommunen havde eksproprieret mere jord, end hvad der var nødvendigt. Trods denne markante sagsbehandlingsfejl, fandt Landsretten, at ekspropriationen var lovlig.
Den personlige ejendomsret skal beskytte os borgere mod vilkårlige indgreb fra det offentliges side, men som sagerne illustrerer, er der behov for lovgivningsmæssigt at stramme op omkring borgernes retssikkerhed. Man må derfor håbe, at de på Christiansborg griber det momentum, der nu er, og får skabt nogle klare, objektive og retssikkerhedsmæssig forsvarlige regler. Det er der i den grad behov for.
Sagen har været massivt omtalt i flere medier, bl.a. i Børsens, Politikens og Jyllands-Postens ledere, fordi vi i grundlovens § 73 har en bestemmelse om, at den private ejendomsret er ukrænkelig. Ekspropriation bør ifølge grundloven kun ske når ”almenvellet kræver det”.
Spørgsmålet er: Hvordan kan det så alligevel ske, at Roskilde Kommune nu eksproprierer til fordel for formål, som objektivt set ikke er nødvendige af hensyn til almenvellet? Det kan det, fordi det i vidt omfang er overladt til kommunerne selv at fastsætte, hvad der menes med almenvellet. Lovgivningen levner ganske enkelt for vide fortolkningsrammer med det resultat, at vi som borgere ikke kun risikerer at blive eksproprieret til fordel for sygehuse, motorveje og metrobyggeri. Nej vi må også lide den tort at blive eksproprieret til fordel for private golfbaner, skydebaner og altså festivaller, hvis et flertal i kommunalbestyrelsen bakker op herom.
Hvis Grundlovens § 73 derfor skal være andet og mere end blot en tom programerklæring, bør der fra politisk side opstilles objektive kriterier for, hvad der skal være almennyttigt, ligesom det lovgivningsmæssigt bør fastsættes, at ekspropriationer som udgangspunkt ikke kan ske til fordel for private formål.
Derudover er det vigtigt at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med selve ekspropriation. Det er ganske enkelt uholdbart, at det skal tage op til 4 år før man får udbetalt erstatning, således som det eksempelvis er set i en ekspropriationssag fra Randers. Sagsbehandlingstiden bør ikke overstige 6 måneder i sager af så indgribende karakter.
Borgernes retssikkerhed bør samtidig styrkes ved, at de holdes økonomisk skadesløse i ekspropriationssager. I en sag fra Hillerød var det eksempelvis kun 5 ud af 13 grundejere der orkede at anke deres ekspropriationssager, med det resultat, at de grundejere som måske afstod fra at gå ind i en langstrakt og opslidende ekspropriationssag af personlige eller økonomiske årsager, måtte lide den tort, ikke kun at være eksproprieret. Men også at være eksproprieret mod en erstatning, som er 45 pct. lavere end de 5, som endte ud med at få medhold i Byretten.
For at matche de juridiske og økonomiske ressourcer, som myndighederne er i besiddelse af, bør borgerne derfor kunne få dækket sine udgifter til sagkyndig bistand i ekspropriationssager. Det kan desuden have den tiltrængte effekt, at myndighederne skærper sit fokus på forvaltningsretlige principper i sagsbehandlingen. Dermed kan vi forhåbentlig undgå flere sager a la den, som Vestre Landsret netop har afgjort, og hvor retten kritiserede Århus Kommune for – i forbindelse med en klagesag over ekspropriation – ikke at have fremsendt det stykke papir, der viste, at kommunen havde eksproprieret mere jord, end hvad der var nødvendigt. Trods denne markante sagsbehandlingsfejl, fandt Landsretten, at ekspropriationen var lovlig.
Den personlige ejendomsret skal beskytte os borgere mod vilkårlige indgreb fra det offentliges side, men som sagerne illustrerer, er der behov for lovgivningsmæssigt at stramme op omkring borgernes retssikkerhed. Man må derfor håbe, at de på Christiansborg griber det momentum, der nu er, og får skabt nogle klare, objektive og retssikkerhedsmæssig forsvarlige regler. Det er der i den grad behov for.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak