Brændstof til krisen

Ikke så snart har støvet fra slutspillet om Grækenland lagt sig, før nye trusler mod væksten i verdensøkonomien dukker op i horisonten. Og det er en af mine gamle kæpheste, olieprisen, som igen påkalder sig ekstra opmærksomhed. Prisen er nemlig galopperet over 125 USD pr. tønde, hvilket er næsten 15% højere end for en måned siden. Og selvom prisen fortsat er 15% lavere end den hidtidige rekord, som blev nået i sommeren 2008, er udviklingen er stærkt bekymrende.

Det gælder ikke mindst i det kriseramte Europa, hvor olieprisen faktisk er på det højeste niveau nogensinde, nemlig 94 EUR/tønde. Når det kun er i Europa, at prisen er rekordhøj, skyldes det, at euroen nu er noget svagere over for dollars end i sommeren 2008. Og som følge af, at den danske krone er bundet til euroen, står vi derfor også herhjemme overfor de højeste energipriser nogensinde.

Olien kan nemt blive dyrere
Udviklingen er særlig synlig på benzinstationerne, hvor standerprisen på en liter 95 oktan benzin nu er steget til langt over 13 kroner. En ret stor del af den danske benzinpris består af faste afgifter og olieselskabernes bruttoavancer. Energiafgiften er således på 3,96 kroner pr. liter og CO2-afgiften på 0,37 kr. literen. Så selvom olien og raffineringen var gratis, ville det altså med moms koste 5,40 kr. at fylde en liter på bilen. Da afgiftssatser og avancer kun ændres med mellemrum, afhænger de daglige udsving i benzinprisen altså i store træk af ændringen i olieprisen og dollarkursen, da olie afregnes i USD. Og der er betydelig risiko for, at prisen kan stige yderligere i den kommende tid, hvis nøgletallene fortsat peger på fremgang i verdensøkonomien og ikke mindst, hvis konflikten mellem EU/USA og Iran eskalerer yderligere.

Benzin på bålet
Styrkes dollaren endvidere over for euroen vil det blot hælde ekstra benzin til bålet. Hvis vi antager, at olieprisen stiger med bare 3 USD pr. tønde til 128 USD pr. tønde ved udgangen af året og at dollaren går i pari med euroen, ja så står vi overfor en benzinpris, som vil ramme 16 kroner literen! En sådan udvikling vil med stor sandsynlighed kaste såvel den hjemlige som den europæiske økonomi ud i en ny alvorlig recession – og de lande, som bliver hårdest ramt er dem, hvor energiintensiteten er højest og afhængigheden af fossile brændstoffer størst.

Men selv hvis valutaen holder sig i ro, vækker den seneste tids stigning i olieprisen bekymring. Europa er fortsat vingeskudt som følge af statsgældskrisen og den amerikanske økonomi er notorisk følsom over for stigninger i olieprisen som følge af landets relativt høje energiforbrug og afhængighed af import fra udlandet. Så en yderligere eskalering af krisen med Iran kan få dramatiske effekter for vækstudsigterne på kort sigt. Den gode nyhed er, at udviklingen vil intensivere forskningen i og udviklingen af ikke-fossile energikilder og dermed underbygge den langsigtede grønne vækststrategi, som allerede nu forfølges i store dele af den vestlige verden.