ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Den manglende BRIK

authorimage
BLOGS
Af: Kersi F. Porbunderwalla
20. februar 2012
Det indiske marked er i kraftig vækst inden for stort set alle de områder, hvor Danmark har særlige kompetencer. Grøn teknolog, infrastruktur, udstyr til lufthavne, spildevandsrensning og landbrug er nogle områder, hvor eksporten kan forøges. Vi kan ikke undvære Indien, hvis vi fortsat skal være en førende vidensnation.

Danmarks forhold til Indien er i øjeblikket noget anstrengt. Det begyndte med, at to danske retsinstanser har givet afslag på at udlevere danskeren Niels Holck til retsforfølgelse i Indien, og Indien har nu reageret ved at neddrosle alt samarbejde med Danmark.

Danmark har på rekord tid mistet ca. 16 % af sine eksportindtægter. Mange brikker skal falde på plads, hvis vi skal genetablere vores voksende udgift til velfærd ved forøge eksporten. Ifølge udenrigsministeriet m.fl. forventes væksten i de såkaldte BRIK-lande (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) i år at ligge på mellem 5-10 procent. Her findes nogle lavt hængende frugter som vi kan plukke.

Puslespilsbrikkerne
Tidspunktet for den indiske nedfrysning af Danmark er uheldigt på flere områder. EU har gang i forhandlinger om verdens største frihandelsaftale, som omfatter 1,7 milliarder mennesker i Europa og Indien.

Både danske erhvervsorganisationer og politikere forventede, at forholdene ville blive normaliseret efter nogle måneder sidste sommer, men faktisk er de blevet værre. For nærværende er der ingen tegn på, at Indien de næste mange år vil betragte Danmark som en handelspartner eller politisk samarbejdspartner.

Situationen er forværret, fordi danske politikere og erhvervsorganisationer tidligere har valgt at bagatellisere sagen. Man kunne bl.a. have begyndt med at forklare inderne, venligt og præcist, at den danske lovgivning i mellemtiden er strammet op, og at Danmark ikke fremover holder hånden over folk, der medvirker til drab på civile.

Regeringens ambition om at manifestere Danmark og danske virksomheder på det enorme indiske handelsmarked er kommet i voldsom modvind således at:
  • Udviklingsminister Christian Friis Bach udtalelse om hans vision for den fremtidige udviklingsbistand har fået de indiske myndigheder til at frygte, at Danmark i fremtiden vil støtte regeringskritiske protestgrupper, som i øjeblikket volder den indiske regering store problemer.
  • Det ikke er muligt for danske politikere at rejse til landet. Der er for øjeblikket ingen kontakter på ministerniveau. Flere planlagte rejser er aflyst.
  • Den indiske præsident, Pratibha Devisingh Patil, har droppet sine planer om en rejse til Danmark på grund af terrorsagen.

Omvendt imperialisme
Når vi konsulenter skal løse en kompleks problemstilling, kan vi ofte finde på at stille tingene på hovedet. I det her tilfælde er det nødvendigt fordi innovation i denne tid ofte finder sted i udviklingsøkonomierne og derefter bliver fordelt til resten af verden.

Det er en anden grund til at det haster med at normalisere forholdene til Indien. Flere danske virksomheder har allerede flyttet eller overvejet at flytte deres R&D afdelinger til Indien og allerede i dag foregår vidensoverførsel til Danmark fra deres indiske kolleger. Resultatet er, at vidensflowet, som skaber værdi samt udvikler nye produktionsprocesser og service ydelser, går i den modsatte retning.

En tredje mulighed er også at inddrage indiske erhvervsledere og andre professionelle, som har erfaring i den slags damage control og udtænke, hvordan disse fortrædeligheder skal løses. Det kræve,r at vi skal lægge vanetænkning og kommunikation via de traditionelle politiske og diplomatiske kanaler til side. Lad os også blive inspireret af Inderne for de har langt større erfaring med at løse komplekse problemstillinger med myndighederne.

Nye brikker
De vestlige økonomiers nuværende tilstand gør, at vi ikke længere kan forøge vores forbrug for at skabe vækst. Det kan BRIK landene til gengælde med deres stigende købekraft til en stadigt voksende mellemklasse.

Danske virksomheders eksport har traditionelt satset på nære markeder, men vi må i langt højere grad se i retning af BRIK-landene for at skabe store nye eksportmarkeder.

Ikke alene er BRIK landene forbrugersamfund, de har med held opretholdt rollen som producentlande, der er i stand til at håndtere hele værdikæden.

Danmark uddanner ca. 2.000 ingeniører om året, mens Indien uddanner mere end 350.000 om året. Landet satser og investerer mange ressourcer i at udvikle vidensmedarbejdere, som kan deltage i forskning og udvikling og dermed øget vidensproduktion også for danske virksomheder. Det er en forholdsvis ny dagsorden for danske virksomheder, erhvervsorganisationer og politikere at tage hensyn til i disse besværlige tider.

Forskel på spiller og brik
Den diplomatiske krise får nu Dansk Industri til at advare om, at situationen er voldsomt skadelig for danske virksomheder fordi styrkelse af samarbejdet, handelen, de gensidige investeringer samt vidensdelingen mellem Danmark og Indien er blevet aflyst, og i alle de kommende store projekter, der gennemføres i et samarbejde mellem det private og det offentlige i Indien, er Danmark nu dømt ude.

På erhvervsniveauet fungerer forholdene til inderne stadig fornuftigt. CBS ved prof. Steen Thomsen og undertegnede gennemførte for nylig en undersøgelse af internationale trust funds, hvor verdens største fondsejede konglomerat, det indiske Tata Group er en vigtig brik.

Traditionelt er indisk erhvervsliv centralt styret med licenser og tilladelser, hvorfor et godt forhold til det centrale styre, myndighederne, tilsynsmyndighederne m.fl. er afgørende. Derfor må regeringens håndtering af krisen med inderne ikke blive en hjemmesko for erhvervslivet.

Uanset om vreden fra Indien mod Danmark er berettiget eller ej, så burde danske politikere og organisationer for længst have etableret en dansk-indisk task force, som kunne finde en holdbar løsning på, at en dansk statsborger, der åbent har erkendt at have smuglet og nedkastet våben over et af verdens allermest terrorplagede områder, ikke vil blive retsforfulgt.

Et eksempel med omvendt fortegn.
For et par uger siden afgjorde den indiske højesteret, at 122 tele-licenser skal trækkes tilbage pga. beskyldninger om korruption mod et Telenor datterselskab Uninor. Telenor har investeret 2,1 milliarder $ i det indiske tele-eventyr, som omfatter mobiltjenester i 13 af landets 22 tele-områder. Telenor ejer 67% af Uninor med en markedsandel på over 4% eller 40 mio. kunder. Pga. dommen måtte Telenor nedskrive 4,2 mia. NOK på sine indiske aktiviteter.

Efterfølgende har Norge aktiveret de diplomatiske kanaler med Indien om emnet. Den norske statsminister Stoltenberg skrev et brev til sin indiske kollega Manmohan Singh, hvori han beder om, at de indiske myndigheder gør deres bedste for at beskytte Telenor og andre udenlandske investeringer.

Ifølge de indiske aviser mødte den indiske Premierminister Manmohan Singh med tre af sine ministre på hans bopæl sidste weekend for at drøfte konsekvenserne af domsafsigelsen og endte med at give information om nye retningslinjer for tildeling af telelicenser, som bl.a. indebærer, at Uninor får mulighed for at købe licenserne til markedspriser. Den indiske Premierminister kunne have valgt blot at skrive tilbage til sin norske kollega, at han ikke kan blande sig i det juridiske og trivialisere henvendelsen. Lad os lære af det.

Mange brikker at flytte rundt med
Inderne har det indtryk, at Danmark ikke stoler på de indiske garantier om at sikre en retfærdig rettergang og om ikke at torturere den udleverede person. Fokus gled væk fra sagen og personen, og i stedet var det indiske forhold, som var kommet for retten - f.eks. sammensværgelse mellem korrupte ledere og det indiske efterretningsvæsen, som ville bruge en uskyldig mand - som i egen optik blot forsøgte at hjælpe de fattige og undertrykte ved at forsyne dem med våben - i deres eget magtspil.

Vi skylder muligvis at forklare inderne, hvorfor andre danske statsborgere i andre sager er blevet udleveret til andre lande, for relativt set mindre forbrydelser. Dommen sætter muligvis også præcedens for at andre og langt mere hard-core terrorister ikke vil blive leveret til Indien.

Efter terrorangrebet i Mumbai i 2008 er terror blevet en tragisk del af dagligdagen i Indien, senest i sidste uge hvor der var et angreb mod den israelske ambassadør i New Delhi. Det er også i vores interesse at støtte inderne i deres bestræbelser for at nedkæmpe terror.

Politisk puslespil med de rigtige brikker
Som tidligere nævnt er de normale forhold ikke genetableret og den almindelige diplomatiske dialog har fejlet, fordi både politikere og erhvervs organisationer i begyndelsen betragtede den indiske trussel som en storm i et glas vand. De mente ikke, at den kolde skulder ville få nogen betydning for danske virksomheders eksport. Det var ikke blot en politisk markering.

Sidste år eksporterede Danmark for kun 2,7 milliarder kroner til Indien. Indien er et meget vigtigt marked i vækst, som danske virksomheder er ved at få godt fat i og kan mangedoble eksporten. Det kræver blot, at vi spiller på alle brikker. Vi kan få den brik på plads, hvis Helle, Villy, Pia m.fl. griber bolden.
Profil
Kersi F. Porbunderwalla authorimage Kersi Porbunderwalla fokuserer på God selskabsledelse, Risikostyring og Compliance (GRC) aktiviteter. Han har erfaring fra store implementeringer fra selskaber som IBM, Shell, Volvo m.fl.. Efter sin pensionering som Business Controller fra ExxonMobil, har Kersi været med til at udvikle og implementere GRC applikationer i operationelle rammer og miljøer som konsulent, underviser, forsker, kommentator og konference arrangør på 4 kontinenter. www.copenhagencharter.com, www.copenhagencompliance.com
Tidligere bloggere på borsen.dk