Danmark uden de erhvervsdrivende fonde I
De danske fonde har igennem de seneste måneder været sat under lup. Eksempelvis havde Børsen den 13. december 2011 en historie om: ”Små skattebetalinger fra fonde”, mens Berlingskes forsidehistorie den 3. februar 2012 lød: ”Stenrige fonde slipper nådigt i skat”.
Det billede der tegnes af fondenes skatteforhold er altså, at de er begunstiget med særdeles lempelige skatteregler. Eller som Børsens erhvervsredaktør, Søren Linding, formulerer det: ”De omkring 14.000 fonde med en skønnet formue på 600 mia. kr. er begunstiget af særlige skattefordele, da de i en hellig alliance har forpligtet sig til at dele ud af formuen til almennyttige formål.”
Principielt er det rigtigt, at fondene har nogle særlige skattefradrag, når de uddeler til værdi for samfundet. Men med til billedet hører, at det kun er når de varetager deres særlige fondsvirke – nemlig at uddele til eksempelvis almenvelgørende og almennyttige formål – at de har mulighed for at fratrække denne uddeling i deres skattepligtige indkomst. I alle andre sammenhænge bliver de beskattet som andre aktie- og anpartsselskaber. Tag et eksempel:
En fond med et årligt overskud på 100 mio. kroner vælger ikke at foretage en årlig uddeling. Fonden skal derfor beskattes med sædvanlig selskabsskattesats på 25 pct., hvilket giver en skattebetaling på 25 mio. kroner til staten, mens fonden kan beholde de resterende 75 mio. kroner til konsolidering af sine erhvervsaktiviteter og dermed styrke sin konkurrenceevne. Det svarer præcist til, hvad der gælder for ethvert andet selskab.
Vælger fonden i stedet at uddele hele overskuddet, kan den fradrage denne uddeling og dermed neutralisere sin skattebetaling til 0 kroner. Til gengæld har fonden altså givet 100 mio. kroner væk – til værdi for samfundet - med det resultat, at fondens bundlinje viser 0 kroner efter skat.
Fra fondens perspektiv er det altså ”dårlig forretning” at uddele. For trods fondenes særlige fradragsret står de reelt tilbage med en dårligere bundlinje, når de har uddelt og skabt værdi for samfundet, end hvis de havde beholdt pengene selv.
I dét perspektiv forekommer det unuanceret, at skyde de danske fonde i skoene, at de er begunstiget af særlige skattefordele, når det ret beset er modtagerne, som vinder når fondene uddeler. Ikke fondene selv.
Det billede der tegnes af fondenes skatteforhold er altså, at de er begunstiget med særdeles lempelige skatteregler. Eller som Børsens erhvervsredaktør, Søren Linding, formulerer det: ”De omkring 14.000 fonde med en skønnet formue på 600 mia. kr. er begunstiget af særlige skattefordele, da de i en hellig alliance har forpligtet sig til at dele ud af formuen til almennyttige formål.”
Principielt er det rigtigt, at fondene har nogle særlige skattefradrag, når de uddeler til værdi for samfundet. Men med til billedet hører, at det kun er når de varetager deres særlige fondsvirke – nemlig at uddele til eksempelvis almenvelgørende og almennyttige formål – at de har mulighed for at fratrække denne uddeling i deres skattepligtige indkomst. I alle andre sammenhænge bliver de beskattet som andre aktie- og anpartsselskaber. Tag et eksempel:
En fond med et årligt overskud på 100 mio. kroner vælger ikke at foretage en årlig uddeling. Fonden skal derfor beskattes med sædvanlig selskabsskattesats på 25 pct., hvilket giver en skattebetaling på 25 mio. kroner til staten, mens fonden kan beholde de resterende 75 mio. kroner til konsolidering af sine erhvervsaktiviteter og dermed styrke sin konkurrenceevne. Det svarer præcist til, hvad der gælder for ethvert andet selskab.
Vælger fonden i stedet at uddele hele overskuddet, kan den fradrage denne uddeling og dermed neutralisere sin skattebetaling til 0 kroner. Til gengæld har fonden altså givet 100 mio. kroner væk – til værdi for samfundet - med det resultat, at fondens bundlinje viser 0 kroner efter skat.
Fra fondens perspektiv er det altså ”dårlig forretning” at uddele. For trods fondenes særlige fradragsret står de reelt tilbage med en dårligere bundlinje, når de har uddelt og skabt værdi for samfundet, end hvis de havde beholdt pengene selv.
I dét perspektiv forekommer det unuanceret, at skyde de danske fonde i skoene, at de er begunstiget af særlige skattefordele, når det ret beset er modtagerne, som vinder når fondene uddeler. Ikke fondene selv.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak