Stay hungry, stay foolish, og drop karriereplanen

Da jeg tog min master på Copenhagen Business School blev vi fra tid til anden inviteret til middage og foredrag med diverse konsulenthuse og virksomheder. Fokus var den halvutopiske og meget lidt håndgribelige størrelse, ”en karriereplan”. Dvs. hvordan man, ved at arbejde for den pågældende virksomhed, hurtigst muligt kunne skyde sig til tops af sin respektive ”plan” og - læst mellem linjerne - komme til at betale topskat inden man fyldte tredive.

Jeg havde da også troet at jeg skulle være en slags konsulent. Eller arbejde for en af de store prestigiøse danske virksomheder. Sådan skulle det bare ikke gå.

I sidste uge startede jeg på et nyt job som nok kommer til at tage mig så langt væk – fysisk og psykisk – som jeg overhovedet kan komme fra Handelshøjskolens Career Center. Nej, jeg skal hverken analysere Excel ark for Vestas, eller sammensætte PowerPoint præsentationer for Novo. Jeg skal derimod over de næste to år lede to udviklingsprojekter på Salomon Øerne midt i Stillehavet, godt 14,000 kilometer væk fra Danmark.

Båret af kærlighed og en gedigen eventyrlyst har min ikke-eksisterende karriereplan indtil videre ført mig fra Danmark til New Zealand via New York, og nu til Stillehavet. Det har ikke altid været nemt. Og der har helt sikkert været tider hvor jeg har bandet og svovlet over mit valg, f.eks. når der er blevet sat spørgsmål ved mine danske kvalifikationer à la: ”You’re Danish…so do you even speak English?”. Og det har været hårdt at være langt fra familie og venner. Men udfordringerne til trods har det været det hele værd.

Jeg er af den overbevisning, at selvom karriereplaner bestemt kan tjene et formål, så kan de også være med til at fastlåse én i status quo og mindske ens risikovillighed. Man kan nemlig nemt gå død i at lytte for meget til såkaldte ”karriereeksperter,” HR folk, og slavisk følge femårsplaner.

Jeg vil gerne give et skulderklap til dem der forfølger en international – og dermed mere usikker - karriere. Til dem, der starter egen virksomhed, med alle de risici det medfører for både succes og fiasko. Og til dem, der følger kærligheden til et andet land med alle de praktiske udfordringer – og muligheder – det medfører for ens egen karriere.

Steve Jobs opfordrede i sin berømte tale ved Stanford University til at “stay hungry, stay foolish”. Selvom sætningen blot er en elegant omskrivning af den halvtrætte jargon ”at gribe dagen,” så gik den rent ind hos mange. Fordi det ER midt i usikkerheden, i det irrationelle, i sulten, at de spændende muligheder opstår. Når man pludselig befinder sig i en helt anden kontekst end den man kender, og milevidt fra enhver form for karriereplan.

Vi ses på Stillehavsøerne!