Databeskyttelse i Google's fagre nye verden.
De dygtige programmører hos Google, som har udviklet søgemaskinens algoritmer, og som har magten over virksomhedens kerneydelser. De har en ambition om at udvikle søgemaskinens koncept, så resultatet kommer frem ’uden at søge’.
Når man googler nu om dage får man et varsel om ændringer som træder i kraft fra 1. marts 2012 hvis man anvender Google’s efterhånden mange web-tjenester. Ændringerne drejer sig om den nye privatlivspolitik og nye servicevilkår ved valg af Google på nettet.
Det drejer sig om at udvikle en nem måde til at arbejde på tværs af produkter. Den nye politik afspejler Google’s mål om at skabe en enkel produktoplevelse, uanset om man skriver eller læser en e-mail, planlægger en begivenhed eller bruger billedarkiv. Kort sagt, at man frit kan bevæge mellem Gmail, Kalender, Søgning, YouTube og andre medier på nettet.
Forvirrende og pinligt
Google selv påstår at deres mål med sammenlægningerne er at give mere transparens og flere valgmuligheder ved hjælp af produkter, så Google kan kombinere tjenesterne således at data om dig fra alle tjenester er samlet på ét sted.
De fleste web-tjenester er gratis for den almindelige forbruger. Google tjener penge ved at ’tagge’ søgerens ønsker samt at skræddersy hver persons søgninger afhængigt af web historik.
Det nye kan være nyttigt, men også generende. Der opstår oftest sammenblandinger af særønsker når mere end en bruger er tilknyttet samme konto, computer eller IP adresse. Når Google så kombinerer alle deres services og kender deres ønsker og behov, kan det blive både forvirrende og pinligt.
Søgeresultat uden at søge
Den nye Google lancering, som benytter sig af flere til hinanden forbundne digitale medier, vil gøre mulighederne grænseløse. F.eks. hvis min kone har skrevet på en sms eller g-mail, at jeg skal huske at købe mælk, vil min smartphone kende behovet fordi den er på min ’to-do list’. Og min smartphone ved også, hvor jeg kan købe mælk ved at udnytte Google's kort- og liste-services.
Så kan man forestille sig, at en butik i nærheden ønsker at komme af med al sin mælk. De kan lokalisere mig fra en GPS modtager og kan sende en meddelelse og sågar vise mig, hvor jeg kan køb deres mælk på et kort.
Mælk er naturligvis bare et eksempel, fokus er snarere rettet mod andre og dyrere forbrugsgoder. Tanken er, at den type kontakt mellem udbyderen og forbrugeren bliver mere personlig og mere relevant til situationen lige nu.
Normerne på nettet
Google vil prøve at samle alle prikkerne i et menneskes eksistens på nettet og tilbyde en integreret service.
Google påstår, at ved at samle disse oplysninger og data og dele dem med dig, kan de sikre, at søgningen bliver mere præcis i forhold til, hvad man virkelig mener, når man taster et eller andet ord i søgefeltet, og de kan fremkomme med helt relevante tilbud til dig personligt. Det er også en indbygget stavekontrol i de forskellige medier, som kan rette navne på ens venner og familie, som man kommunikerer med.
Skal man så være bekymret for at alle ens hemmeligheder bliver afsløret og ligger tilgængelige på nettet? Man skal bare være klar over at Google og andre nu er i stand til at samle en 360° profil for en, selv om man bruger forskellige services til forskellige søgninger og registreringer.
Generation C
Det er intet sammentræf at en anden guru på nettet, Mark Zuckerberg fra Facebook, sagde allerede I 2010 at regler for privatlivets fred ikke gælder normerne på nettet. Normerne på nettet er forandret, men det er vores behov og vores tidsbrug og aspekt også.
I det sidste afsnit af depressionskomedie ’Lykke’ på DR agiterede Søren Pilmark i rollen som den kyniske medicinaldirektør Johannes at, fremover er det generation C det drejer sig om. Det drejer sig om Communication, Change og Computers.
Næste blog vil ligeledes handle om Communication, Change og Computers med fokus på værdien af ens data hvad angår Facebook, som lige nu står foran en IPO på mellem 75-100 milliarder US$.
Når man googler nu om dage får man et varsel om ændringer som træder i kraft fra 1. marts 2012 hvis man anvender Google’s efterhånden mange web-tjenester. Ændringerne drejer sig om den nye privatlivspolitik og nye servicevilkår ved valg af Google på nettet.
Det drejer sig om at udvikle en nem måde til at arbejde på tværs af produkter. Den nye politik afspejler Google’s mål om at skabe en enkel produktoplevelse, uanset om man skriver eller læser en e-mail, planlægger en begivenhed eller bruger billedarkiv. Kort sagt, at man frit kan bevæge mellem Gmail, Kalender, Søgning, YouTube og andre medier på nettet.
Forvirrende og pinligt
Google selv påstår at deres mål med sammenlægningerne er at give mere transparens og flere valgmuligheder ved hjælp af produkter, så Google kan kombinere tjenesterne således at data om dig fra alle tjenester er samlet på ét sted.
De fleste web-tjenester er gratis for den almindelige forbruger. Google tjener penge ved at ’tagge’ søgerens ønsker samt at skræddersy hver persons søgninger afhængigt af web historik.
Det nye kan være nyttigt, men også generende. Der opstår oftest sammenblandinger af særønsker når mere end en bruger er tilknyttet samme konto, computer eller IP adresse. Når Google så kombinerer alle deres services og kender deres ønsker og behov, kan det blive både forvirrende og pinligt.
Søgeresultat uden at søge
Den nye Google lancering, som benytter sig af flere til hinanden forbundne digitale medier, vil gøre mulighederne grænseløse. F.eks. hvis min kone har skrevet på en sms eller g-mail, at jeg skal huske at købe mælk, vil min smartphone kende behovet fordi den er på min ’to-do list’. Og min smartphone ved også, hvor jeg kan købe mælk ved at udnytte Google's kort- og liste-services.
Så kan man forestille sig, at en butik i nærheden ønsker at komme af med al sin mælk. De kan lokalisere mig fra en GPS modtager og kan sende en meddelelse og sågar vise mig, hvor jeg kan køb deres mælk på et kort.
Mælk er naturligvis bare et eksempel, fokus er snarere rettet mod andre og dyrere forbrugsgoder. Tanken er, at den type kontakt mellem udbyderen og forbrugeren bliver mere personlig og mere relevant til situationen lige nu.
Normerne på nettet
Google vil prøve at samle alle prikkerne i et menneskes eksistens på nettet og tilbyde en integreret service.
Google påstår, at ved at samle disse oplysninger og data og dele dem med dig, kan de sikre, at søgningen bliver mere præcis i forhold til, hvad man virkelig mener, når man taster et eller andet ord i søgefeltet, og de kan fremkomme med helt relevante tilbud til dig personligt. Det er også en indbygget stavekontrol i de forskellige medier, som kan rette navne på ens venner og familie, som man kommunikerer med.
Skal man så være bekymret for at alle ens hemmeligheder bliver afsløret og ligger tilgængelige på nettet? Man skal bare være klar over at Google og andre nu er i stand til at samle en 360° profil for en, selv om man bruger forskellige services til forskellige søgninger og registreringer.
Generation C
Det er intet sammentræf at en anden guru på nettet, Mark Zuckerberg fra Facebook, sagde allerede I 2010 at regler for privatlivets fred ikke gælder normerne på nettet. Normerne på nettet er forandret, men det er vores behov og vores tidsbrug og aspekt også.
I det sidste afsnit af depressionskomedie ’Lykke’ på DR agiterede Søren Pilmark i rollen som den kyniske medicinaldirektør Johannes at, fremover er det generation C det drejer sig om. Det drejer sig om Communication, Change og Computers.
Næste blog vil ligeledes handle om Communication, Change og Computers med fokus på værdien af ens data hvad angår Facebook, som lige nu står foran en IPO på mellem 75-100 milliarder US$.
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak