Skattetrykket bør sænkes ved skattereformen

Lars Løkke Rasmussen (V) har meldt ud, at han i Thornings valgperiode ikke vil udelukke et forlig om en skattereform, der ikke sænker skattetrykket. Selvom det er muligt at lave en skatteomlægning, der øger arbejdsudbuddet, bør politikerne fokusere på en skattereform, der sænker skattetrykket. I en globaliseret verden er det et problem for Danmark at have verdens højeste skattetryk. Verdens højeste skattetryk bidrager til at sende kapital, dygtige udlændinge og produktion uden om Danmark. OECD gjorde i sin rapport om dansk økonomi i sidste uge opmærksom på, at det høje skattetryk svækker den danske vækst. Det bør politikerne bide mærke i. Derfor bør den kommende skattereform ikke bare sænke skatten på arbejde, men også sænke det samlede skattetryk.

En skattereform, der ikke sænker skattetrykket, vil være finansieret af højere skatter og afgifter. Og bid her mærke i, at alle skatte- og afgiftsstigninger – også afgifter på varer og tjenester - reducerer arbejdsudbuddet. Højere afgifter indebærer højere priser i forretningerne. Og dermed kan der købes færre varer for en ekstra arbejdstime, og det reducerer arbejdsudbuddet. Dermed ”spises” en del af beskæftigelses-gevinsten ved lavere skat på arbejde. Og de højere afgifter kan derudover medføre øget grænsehandel og dårligere konkurrenceevne for erhvervslivet. Thornings første finanslov (for 2012) er et skole-eksempel på dette. Højere afgifter på sodavand, øl og cigaretter øger grænsehandlen og sender butiksomsætning samt arbejdspladser ud af landet. Herudover betyder bl.a. NOx-afgiften, at en række industrivirksomheders konkurrenceevne svækkes.

Endvidere er det værd at huske, at den seneste skatteomlægning i 2009 førte til indførelse af den såkaldte ”iværksætterskat”, som viste sig at være meget skadelige for vækst og investeringer. Det var politikerne ikke klar over, da de indførte den. Og den slags fejlskud kan ske igen, hvis indstillingen er, at reduktioner i skatten på arbejde skat finansieres ved at hæve andre skatter eller ved at indføre nye skatter. Endelig bør det gøre indtryk på netop politikere, at de nye skatter og afgifter i 2009-reformen fik kraftig kritik i medierne og var stærkt upopulære i befolkningen, heriblandt ikke mindst multimedieskatten og udligningsskatten (dvs. ekstra skat på personer, der har været flittige til at spare op til pension).

Man må håbe, at den kommende skattereform inddrager finansiering fra verdens højeste offentlige udgiftsbudget på ca. 1.000 mia. kr. Det vil i så fald sænke skattetrykket. Thorning er slået ind på en lovende kurs i udgiftspolitikken bl.a. ved at budgettere med et offentlige forbrug, der er i 2012 er 1½ mia. kr. lavere end det, Løkke gik til folketingsvalg på. Dette er sket uden sværdslag. Et muligt finansieringsforslag ved den kommende skattereform kunne være at halvere væksten i det offentlige forbrug i 2014 og 2015. Det kan give et finansieringsbidrag på 4 mia.kr. Det offentlige forbrug ligger i 2012 på ca. 28 pct. af konjunkturrenset BNP. Det er historisk højt. I det mest udgiftstunge år under Nyrup lå det offentlige forbrug på 26 pct. af BNP. I det perspektiv kan man sagtens nedbringe det offentlige forbrug.