De nordiske dukse

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
30. jan 2012
Siden statsgældskrisen for alvor blussede op igen henover sommeren 2011, har de nordiske lande fået status som sikker havn på de finansielle markeder. Det skyldes, at de har relativt fine offentlige finanser, overskud på betalingsbalancen og ikke mindst en finansiel sektor, som generelt er i en sund forfatning. Når Frankrig og Østrig for nylig fik nedjusteret deres top-kreditværdighed, AAA, af ratingbureauet Standard & Poors, skyldtes det jo ikke mindst, at landenes banker risikerer store tab som følge af deres eksponering mod de kriseramte lande i Syd- og Østeuropa. Tab, som i givet fald må dækkes via nye kapitalindskud fra landene selv.

De nordiske lande har dermed gjort sig fortjent til fortsat at tilhøre den lille eksklusive klub af lande, som har den allerbedste kreditværdighed. Og derfor strømmer udenlandsk kapital for tiden ind i Norden med ekstremt lave renter og en stærk valuta til følge. Således kan både Danmark og Sverige i dag udstede statsobligationer til en lavere rente end Tyskland, mens Finland betaler en lidt højere rente. Men sådan har det ikke altid været og festen varer ikke evigt, med mindre der også fremover vil være endnu bedre styr på de offentlige finanser end i referencelandet - Tyskland. Normalt vil små lande nemlig skulle betale en overrente i forhold til store lande pga. en svagere likviditet i markedet - ligesom forventninger om valutariske bevægelser vil påvirke renteudviklingen.

Da Danmark blev downgradet
Muligheden for, at de nordiske lande på sigt kan opretholde positionen som sikker havn knytter sig først og fremmest til, i hvilken udstrækning de har lært af fortiden. For rent faktisk har alle de nordiske lande nemlig været gennem en periode, hvor der blev sået tvivl om deres kreditværdighed.

Danmark blev således nedgraderet i 1983, hvor den offentlige gæld og betalingsbalanceunderskuddet eksploderede i kølvandet på den 2. oliekrise. Først efter en barsk finanspolitisk genopretning lykkedes det Danmark at genvinde sin status som top-rated land i 2001. Norge blev nedgraderet i 1987, efter et dramatisk dyk i olieprisen havde ført til en markant forværring af betalingsbalancen, og blev først tildelt den fineste kreditværdighed igen i 1997. Sverige blev nedgraderet i flere ombæringer af Moodys fra 1991 til 1995, hvor en alvorlig bankkrise havde hærget landet. En økonomisk hestekur og reformer af den offentlige sektor førte dog til, at trible-A værdigheden kom tilbage i 2002, og i disse år står Sverige med de måske allerbedste offentlige finanser i hele EU. Endelig blev Finland ramt så hårdt af bankkrise og sammenbuddet i Sovjetunionen, at landets kreditværdighed blev nedjusteret flere gange fra 1992 til 1996. En hård genopretningskur førte dog til, at Finland allerede i 1998 havde genvundet sin status som top-rated hos Moodys, mens det først i 2002 var tilfældet hos S&P.

Kan Sydeuropa klare mosten?
Læren er, at hvor der er vilje er der vej, og at de nordiske lande i dag burde stå som rollemodeller for de krise- og gældsramte lande i Sydeuropa. Men erfaringen viser også, at det tager ca. 10 år med finanspolitisk opstramning og økonomiske reformer, før gældsskuden for alvor er vendt. Lad os håbe, at også sydeuropæerne (og de finansielle markeder) kan væbne sig med den nødvendige tålmodighed.
Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk