Tømmermændene efter nogle år på første klasse

Historisk har det vist sig, at en ordentlig krise er nødvendig for at få gang i en politisk-økonomisk omvæltning. Det så vi f.eks. ved krisen i valutasamarbejdet i 1992, hvor den fælles europæiske mønt blev født i al hast. Tilsvarende så vi i forbindelse med terrorangrebet på World Trade Center i 2001, som gav anledning til alverdens terrorpakker m.m.

For at forstå, hvad der har forårsaget den vedvarende finansielle krise, er det nødvendigt at forstå detaljerne i den nuværende praksis for finansiering mellem f.eks. bankerne for at kunne forenkle og forfine denne. Rigtig mange lande er forlængst færdige med en sådan bagudrettet undersøgelse, og på nettet findes der flere end 100 rapporter fra diverse Financial Crisis Inquiries, som op ad stolper og ned igen har beskrevet, hvad der førte til en næsten total nedsmeltning af den globale økonomi.

Tidslinje
Finanskrisen begyndte vel for 5 år siden, da både Standard & Poor’s, Moody’s og andre nedgraderede flere hundrede obligationer, som var 2. prioritet i subprime boliglån, eller da den engelske Northern Rock Bank kom i voldsomme likviditetsvanskeligheder et år senere, eller i 2008 da Lehmann Brothers gik ned, eller i 2009 da President Obama måtte finde frem til flere trillioner dollars for at støtte op om alverdens banker.

På baggrund af disse og andre hændelser, som skabte krisen, blev der i 2010 gennemført en lov i USA, The Dodd-Frank Wall Street Reform and Consumer Protection Act, som tvinger den amerikanske centralbank og alle andre finansinstitutioner til gennemgribende at ændre måden at gennemføre transaktioner på, frigive oplysninger om låntagere og modparter, der deltager i kreditfaciliteter, styrke tilsyn, ændre Basel III regler og harmonisere standarder og regler internationalt, etablere whistleblower-ordninger og meget mere.

Derfor er det lidt overflødigt når Erhvervs- og vækstministeren nedsætter et ekspertudvalg til at belyse finanskrisens årsager. Hvis et sådant udvalg ville kunne skabe vækst og beskæftigelse i dansk økonomi så havde dansk økonomi ingen nævneværdige problemer!

Arbejdskapital til virksomheder
Finanskrisen udløste også en nedsmeltning af driftskapital og finansieringsmuligheder for virksomheder. For andre virksomheder, der er langt nede i forsyningskæden eller med længere produktionscyklustider, har krisen været ekstra hård, fordi de oftest arbejder med små marginer og større varelagre, men ingen mulighed for at forhøje kassekreditten. Hvis regeringen virkelig ønsker at tage konkrete tiltag, som fremmer skabelsen af arbejdspladser og velstand, vækst og beskæftigelse i dansk økonomi, er det en helt anden kommission, som skal finde en løsning.

The Blame Game
Verden er foreløbig kommet langt bedre gennem krisen, end man gjorde sidste gang i 1930’erne, og det skyldes de kraftige økonomiske aktivitetsstimuleringer, der er foretaget af de fleste regeringer og centralbanker med en forøgelse af statsgælden som et nyt scenarie, som vi nu skal tage hensyn til.

Den årlige Copenhagen Compliance Conference har også lige siden Sub Prime krisen i 2008-09 haft flere danske og udenlandske eksperter til at belyse årsagerne til kredit- og finanskrisen i Danmark, Skandinavien og i resten af verden.

Round up the usual suspects
Der er mange andre spændende scenarier i vente, hvor et dansk bidrag til forebyggelsestiltag vil være langt mere konstruktivt end det nuværende kommissorium, som blot søger at finde frem til en årsag til den danske finanskrise, som isoleret set ingen betydning har.

Det vil have været langt bedre, om der var nedsat en kommission, som skulle komme frem med anbefalinger om, hvordan vi kan sikre- og beskytte os imod den kommende finanskrise når/hvis Euroen kollapser, eller hvis et eller flere lande går bankerot, eller hvordan kan man designe en institutionel overbygning til de nationale reguleringsmyndigheder af bankerne med tilstrækkelige beføjelser til at kunne redde banker i samme vægtklasse som f.eks. Deutsche Bank (Bankens samlede gæld udgør 80 % af Tysklands BNP).

Eller hvordan vil Den Danske Banks balance (som er eksponeret i udlandet), og som er mere end det dobbelte af det danske bruttonationalprodukt, vil påvirke de danske virksomheders finansieringsmuligheder i tilfælde af, at der sker et triple dip?

Vedlagt links til et par internationale rapporter som til fylde belyser Finanskrisens årsag og lærdom.
Economic Crisis in Europe: Causes, Consequences and Responses. European Commission
http://ec.europa.eu/economy_finance/publications/publication15887_en.pdf

Final Report of the National Commission, on the Causes of the Financial and Economic Crisis in USA
http://cybercemetery.unt.edu/archive/fcic/20110310173545/http://c0182732.cdn1.cloudfiles.rackspacecloud.com/fcic_final_report_full.pdf

A Timeline of Events and Policy Actions on The Financial Crisis, http://timeline.stlouisfed.org/index.cfm?p=timeline