Europagten: Lidt økonomisk disciplin skader ikke

authorimage
BLOGS
Af: Bo Overvad
19. dec 2011
Er den nye europagt god nok? Det vil de finansielle markeder snart give os svaret på. I løbet af de kommende måneder vil vi først få en vurdering fra de internationale kredit rating-bureauer, dernæst skal Italien i gang med at refinansiere en meget stor del af gælden, og endeligt vil den franske valgkamp allerede fra årets start give et fingerpeg om, hvorvidt der overhovedet er opbakning for pagten i den franske befolkning. Der er derfor lagt op til betydelig usikkerhed på de finansielle markeder i de kommende uger.

Et flertal af EU-lande er ellers blevet enige om pagten. Udenfor står blandt andet England og måske et tøvende Danmark. Europagten vil ikke kunne løse den aktuelle gældskrise, men sikre, at landene opfører sig ordentligt i fremtiden. Ifølge aftalen må det gennemsnitlige underskud højst være en halv procent af det årlige bruttonationalprodukt, og er der lande, der overskrider det, skal de sende EU en plan for, hvordan det bliver nedbragt. Bliver landets underskud større end 3 procent af BNP, vil Kommissionen sætte sanktioner i værk. Umiddelbart lyder det godt, for vi har forhåbentlig lært, at lidt økonomisk disciplin ikke skader.

Pagten indeholder desværre ikke en udstedelse af euroobligationer. Så langt kunne man ikke blive enige. Velvidende at det afstedkommer mange problemer at udstede euroobligationer, kunne det ellers have været en farbar vej, men det kan jo være, at det bliver næste skridt.

Pagtens fordele
Fordelene ved pagten i forhold til det tidligere set-up er primært, at medlemslandene holdes i en kortere snor end tidligere, og at der kan gribes ind, hvis enkelt lande overskrider rammerne. Det er et skridt på vej mod en politisk overbygning og styring af finanspolitikken, hvilket bør gøre det nemmere at styre udviklingen i fremtiden.

Det løser dog ikke de nuværende problemer. Det vigtigste er imidlertid, at politikerne nu har forstået budskabet om finanspolitisk holdbarhed. Grækenland har gennemført markante besparelser, Italien er på vej, og selv Frankrig strammer op. Det afgørende bliver nu, om det også lykkes at overbevise befolkningerne om nødvendigheden af besparelserne – det får vi første test på i den franske valgkamp.

Nedgradering – hvorfor først nu?
De internationale kreditbureauer har travlt i disse dage. De tre førende bureauer er enige om, at de europæiske landes økonomiske situation er skrøbelig, og det ene land efter det andet nedgraderes. Det kan virke lidt overraskende, at det sker netop nu, hvor landene er begyndt at rette op på nogle af problemerne og ikke for lang tid siden. Der er imidlertid ingen tvivl om, at nedgraderingerne er korrekte, men skal man kunne bruge ratings til noget konstruktivt som investor, bør reaktionerne komme betydeligt før.

Udfaldet af refinansieringerne af dele af den italienske gæld bliver afgørende for stemningen på obligationsmarkederne til foråret. En vellykket refinansiering til en acceptabel rente vil påvirke stemningen positivt. Derfor er det utrolig vigtigt, at politikerne i Italien nu også viser, at de står bag de aftaler, der er indgået.

Skal Danmark tilslutte sig pagten?
Det klare svar her er: Ja, hvis altså vi fortsat ønsker at føre fastkurspolitik. Og det sidste er der jo stort set ingen politikere, der stiller spørgsmålstegn ved mere. Hvis vi skal fastholde et renteniveau tæt på kernen i Europa, skal vi leve op til de samme økonomiske krav som dem, ellers vil samarbejdet blive testet igen.
Profil
Bo Overvad authorimage Bo Overvad er direktør for Alm. Brand Markets & Asset Management og vicedirektør i Alm. Brand Bank.
Tidligere bloggere på borsen.dk