Pisken før guleroden

Nedtællingen til EU-topmødet 8.-9. december er præget af forhåbning og fortvivlelse. Forhåbningen har vi set når fælles aktion fra verdens centralbanker får obligationsmarkederne i plus. Fortvivlelse når det amerikanske kreditvurderingsinstitut Standard & Poors sætter de stærke Eurolande med Tyskland i spidsen på observationslisten.
Ledende EU-politikere siger nu rent ud, at Euroen er i en eksistenskamp. Men de anviser ikke overbevisende løsninger, der kan virke på kort sigt. Senest har en fælles udmelding fra kansler Merkel og præsident Sarkozy understreget, at topmødet skal bane vejen for traktatændringer, der skaber mere økonomisk disciplin. De, der overtræder spillereglerne skal kunne straffes. Og straffen skal kunne falde automatisk ved at Europa-Kommissionen og den europæiske Domstol rejser sagen.
Også EU-præsidenten Rompuy har understreget at pisk kommer før gulerod.
Det er slut med først at søge løsninger, der kan mildne effekten af gældsbyrden. Der skal først og fremmest sikres overholdelse af spillereglerne - koste hvad det vil.

En enkelt gulerod har Merkel og Sarkozy dog leveret. De har lovet ikke at blande sig i hvad den europæiske centralbank, ECB, foretager sig. Og det er godt. ECB er nemlig den EU-institution, der bedst har læst markederne både før og under krisen, og bedst har virket som en stabiliserende faktor. I sidste uge understregede Mario Draghi, den nye direktør for ECB, at ECB er det pengepolitiske anker. Men der er behov for et finanspolitisk anker. Det skal skabes af kravet om en gældsbremse i de nationale forfatninger og kontant straf til de, der ikke lever op til spillereglerne.

Så vi har hørt meget om pisk. Men hvad med guleroden? For uden gulerod er det svært at tro på at tingene lykkes. Dertil er der for mange generalstrejker og voldelige demonstrationer i de piskede lande.
Guleroden skal være noget, der letter gældsbyrden og skaber økonomisk vækst.
Kommissionens forskellige forslag om stabilitetsobligationer, der kunne sikre en lavere rente for de gældsatte lande, er indtil videre blevet kontant afvist ikke mindst fra tysk side. De vil også kræve traktatændringer og skaber problemer i forhold til den tyske forfatning.
På det seneste er der så kommet et interessant forslag fra de tyske økonomiske vismænd. De vil skabe et mere likvidt og billigt marked for statsobligationer på en måde, som ikke er i strid med hverken EU-traktaten eller den tyske forfatning. Forslaget er, at lade Euro-landene samle den offentlige gæld, der ligger over 60 pct. af BNP og lave fælles udstedelse af obligationer. Det vil danne grundlag for et likvidt marked for Euro-obligationer på 2.300 mia. Euro, og kunne dermed sikre en lavere rente for ikke kun de forgældede lande som Italien og Spanien, men også for Tyskland. Hvert land hæfter for sin egen gæld individuelt og skal afdrage den over en 20-25 årig periode. Afdragene kobles til en særlig skattebestemmelse, hvor skatteindtægter er øremærket afdrag - f.eks. en fast del af momsen. Så denne løsning rummer også pisk, og er måske urealistisk dyr for et land som Italien. Men det er en detalje, man kan arbejde med. Det interessante er, at denne løsning også rummer gulerod i form af lavere rente og udsigt til, at verden en dag bliver bedre.