Et løftebrud på høringsfrister

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
02. dec 2011
”Kære Virksomhed. Du har nu tre dage til at kommentere vores nye lovforslag om at skærpe beskatningen af generationsskifter i familieejede virksomheder. I Regeringen har vi nemlig valgt at ændre reglerne, så du fremover skal betale 50 pct. i skatter og afgifter i forbindelse med et generationsskifte, mod den nuværende beskatning på 15 pct.”

Som jeg beskrev i min blog ”Hvorfor kun kickstarte og ikke også bevare?”, vil Regeringen ændre definitionen af, hvornår en virksomhed er en såkaldt ”pengetank” og dermed ikke kan benytte sig af reglerne for skattemæssig succession (udskydelse af beskatningstidspunktet) i forbindelse med et generationsskifte. Derfor var det ikke i sig selv nogen overraskelse, da lovforslaget tikkede ind i mailboksen sidste mandag, hvorimod øjnene godt nok blev spærret op, da jeg så høringsfristen, som var torsdag klokken 16.00. Det må næsten tendere til en Danmarksrekord i korte høringsfrister. Og spørgsmålet er, om Regeringen selv mener, at det er at tage dansk erhvervsliv seriøst, at man fremsætter et lovforslag, som potentielt vil ramme op mod 60.000 danske virksomheder, men kun giver dem tre dage til at komme med sine indsigelser?

Det er jo ikke kun virksomhederne selv, der bliver berørt af et generationsskifte, men også de mange arbejdspladser, som virksomhederne genererer. Fra et både retssikkerhedsmæssigt, samfundsøkonomisk og demokratisk perspektiv burde man derfor kunne forvente, at Regeringen har et ønske om at høre netop disse virksomheders bemærkninger til det nu fremsatte lovforslag. Men med en høringsfrist på bare tre dage signalerer Regeringen ligegyldighed overfor de udtalelser, som de berørte parter har, herunder at målet bare er at få lovgivningen igennem så hurtig som muligt uden tanke for, at forslaget kan rumme en række utilsigtede og uhensigtsmæssige erhvervsøkonomiske effekter.

Den useriøse tilgang til et ellers seriøst problem bliver understreget af, at Regeringen end ikke har undersøgt hvor mange virksomheder og arbejdspladser, forslaget reelt rammer, herunder de erhvervsøkonomiske konsekvenser heraf. Dette er vel at mærke en hel anden tilgang end den, som Ole Stavad (S) lagde for dagen i 1998, hvor han nedsatte et egentligt generationsskifteudvalg i erkendelse af de erhvervspolitiske konsekvenser. Folketingets førstebehandling af lovforslaget har da også afsløret, at flere af regeringens skatteordførere mangler indsigt i og forståelse for, hvordan man overhovedet gennemfører et generationsskifte og skaffer finansiering hertil. Ikke mindst af den grund bør man sikre en ordentlig høringsfrist, så den manglende forståelse af praktikken, ikke får en afsmittende effekt på lovgivningen.

En høringsfrist på bare tre dage strider i øvrigt mod både regeringsgrundlaget og Justitsministeriets vejledning på området. Af regeringsgrundlaget fremgår det eksempelvis: ”Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelig høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer.” Mens det af Justitsministeriets vejledning fremgår, at lovforslag skal sendes i høring i så god tid, at organisationer og institutioner ”har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar,” inden loven behandles.

Tre dage opfylder næppe regeringsgrundlagets krav om ”høj lovkvalitet” eller ”ordentlig tid”, ligesom det heller ikke opfylder Justitsministeriets krav om ”god tid”. Men det strider også mod sundhedsminister Astrid Krags grundlæggende princip om, at ”en høringsfrist på tre dage er urealistisk og udemokratisk”, og ligestillingsminister Manu Sareens kritik af, at korte høringsfrister ikke kun er et demokratisk og principielt problem, men også resulterer i virkelighedsfjern skrivebordslovgivning: ”Og så er det selvfølgelig også et helt konkret problem for alle de borgere, der rammes af en lovgivning, der ikke er grundig og omhyggelig nok, og som er gennemført så hurtigt, at den risikerer at savne sans for den praktiske virkelighed, som berører rigtig mange borgere i Danmark.”

Selvom Regeringen altså erkender det problematiske i korte høringsfrister og har et princip om at sikre en ordentlig høringsperiode, handler de stik mod deres eget princip på bekostning af borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det kritisable understreges af, at høringer reelt er eneste mulighed for borgere og virksomheder til at skabe lydhørhed hos politikerne og få disse til at lytte og forholde sig til deres argumenter. Negligerer politikerne denne retssikkerhedsmæssige dialog, negligerer de reelt også demokratiets bærende principper.

De korte høringsfrister skader retssikkerheden og forringer lovkvaliteten. Det er derfor ærgerligt at den tidligere opposition allerede i sine første lovforslag fremsat som regering glemmer sit vigtige løfte om at sikre ordentlige høringsfrister. Det må siges at være ”en ommer”.

Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk