Eurozonens synderegister

authorimage
BLOGS
Af: Bo Overvad
28. nov 2011
Usikkerheden om den økonomiske/politiske udvikling i Europa eskalerer dag for dag. Hvor det ender - og hvornår - er svært at sige noget endegyldigt om, men måske gemmer der sig et svar bag nogle af de ting, der allerede er gået galt. Lad os se på dem.

Udgangspunktet for den økonomisk monetære union og skabelsen af den fælles mønt var, at medlemslandene skulle overholde forskellige krav, så landene kunne føre en uafhængig finanspolitik. Ud over krav til inflation og rentespænd var der også krav til den finanspolitiske holdbarhed. I bakspejlet ikke særligt konkrete krav, man valgte i hvert fald at vende det blinde øje til, da man sagde ja til flere af landene, ingen nævnt – ingen glemt.

Den nuværende krise er med andre ord opstået, fordi flere lande ikke har efterlevet kravene, og her er Eurozonens synderegister i udvalg:

1. Krav uden konsekvens og ansvar
Man tillod de enkelte lande at fortsætte en individuel finanspolitik. Egentlig en god idé landenes forskelligheder taget i betragtning, men når det enkelte lands opfølgning på underskud og gæld ikke er stram nok, øges problemerne bare. Havde man sikret sig muligheden for at gribe ind første gang, der var en overskridelse og krævet ansvarlig handling, havde kravene fremstået som troværdige og dermed som krav, der skulle overholdes. Det havde nok betydet færre medlemslande i samarbejdet, men en væsentligt stærkere union. Det gjorde man ikke.

2. Risiko på de andres regning
Det har desuden ikke været en del af euro-konstruktionen, at exit var en mulighed – derfor kan man tale om, at risikoen er asymmetrisk, hvilket har givet det enkelte land en interesse i at løbe en risiko, fordi de andre så bliver tvunget til at redde dem, hvis det skulle gå galt. Det ser vi jo så i dag.

3. ECB uden gennemslagskraft
ECB fik et meget enkelt mandat, nemlig at sikre en lav og stabil inflation. Ellers har de stort set været bundet på hænder og fødder, ikke mindst når man sammenligner med det mandat, som den amerikanske centralbank har. Det har betydet, at tempoet i en redningsaktion nedsættes betydeligt.

4. Manglende folkeafstemning om euroen
Euroen er et politisk projekt, et projekt, som kun få lande har haft til folkeafstemning. Det har formentlig visse steder skabt et stort gap mellem politikere og befolkning, som vi jo også ser i dag i de lande, der er hårdest presset. Hvis befolkningen havde givet deres mandat til politikerne, havde det nok også været nemmere at finde en løsning.

5. Og hvad så bagefter?
Der indsættes teknokratier i flere lande, og de skal nu finde en løsning på problemerne. Er det en holdbar løsning at hente hjælp udefra, når det gør ondt? Det er i hvert fald svært at se, hvem der bagefter skal fremstå som troværdige.

Ovenstående er bare et par af de forhold, der er gået galt i Eurozonen. Der er selvfølgelig også udfordringerne med forskellige skattesystemer og en arbejdsmarkedslovgivning, der er et kapitel for sig selv.

Hvad er så løsningen?
Men hvis Euroen skal overleve, er det nødvendigt at lære af ovenstående. En holdbar fælles valuta kræver en fælles politik på alle områder. Det være sig finans-, skatte og arbejdsmarkedspolitik, og dermed er det slut med, at forskellige nationale regeringer selv fastsætter rammerne. Dermed undgår man også ovennævnte asymmetri. Hvordan den demokratiske tradition så skal forankres, bør landene aftale indbyrdes.

ECB bør have udvidet deres mandat til også at tage hensyn til den konjunkturmæssige udvikling. Dermed sikrer man, at de forskellige politikker kan hjælpe hinanden. Pt. er pengepolitikken fastlåst, hvilket betyder, at der skal væsentligt større indgreb til, hvis de andre politikker skal virke.

Endelig skal politikerne sikre sig, at deres mandat er på plads. De skal selv tage ansvaret, også når det er svært.
Profil
Bo Overvad authorimage Bo Overvad er direktør for Alm. Brand Markets & Asset Management og vicedirektør i Alm. Brand Bank.
Tidligere bloggere på borsen.dk