Fortæring af kameler på højt plan

Det er ikke kun danske socialdemokrater, der har udviklet en stor appetit for at sluge kameler. Den stadig værre gældskrise i EU har gjort kamel-slugning til en europæisk sport. Forslag som ikke havde nogen gang på jorden for bare et år siden, tages lige pludselig alvorligt og finder opbakning.

Det er kun lidt under et år siden jeg her på bloggen skrev om, at EU-Kommissionen og statslederne i Rådet måtte bryde tabuet om euro-obligationer. I dag kommer Kommissionen med en såkaldt grønbog, som vil indeholde tre forslag til, hvordan vi i EU kan oprette euro-obligationer. Grønbogen danner grundlag for en offentlig høring frem til primo januar. Herefter vil Kommissionen på basis af svarene, konstatere om der er opbakning til at gå videre.

Kommissionen foreslår i grønbogen tre alternative modeller for euro-obligationer, som kan medvirke til at finansiere medlemslandenes statsgæld. Der er tale om gældsinstrumenter, som vil kunne skabe et fælles og likvidt marked på størrelse med det amerikanske obligationsmarked. To af modellerne forudsætter traktatændringer, i den tredje udstedes obligationerne i en knap så solidarisk form så det kan gøres indenfor traktaten.

Den største frygt ved at udstede fælles gældsinstrumenter i EU er, at de kan svække den økonomiske disciplin, og føre til moralsk hasard i de mest forgældede lande. Det er kort fortalt landene i nord, der er bekymret for, at de sydeuropæiske lande vil stoppe deres strukturelle reformer, læne sig tilbage, og bare nyde fordelen af en lavere fælles rente til skade for de disciplinerede lande. Men her skal regler om Det Europæiske Semester og den såkaldte six -pack, der snart træder i kraft, sikre at landene fører en ansvarlig økonomisk politik som forudsætning for den delvise solidariske hæftelse.

Den tyske kansler Merkel har jo krævet en ændring af traktaten, for at sikre endnu skrappere krav om økonomisk disciplin. Det vil være prisen for, at Tyskland forpligter sig videre. Traktatændringen skal forpligte landene til at føre en stram budgetpolitik, og skal reducere risikoen for uansvarlig økonomisk adfærd markant.

Traktatændringer er en rigtig stor kamel at sluge for mange, hvad enten det er for at skabe økonomisk disciplin eller det er for at skabe grundlag for euro-obligationer. Men noget skal ske. I sidste uge understregede de to ledende EU-skikkelser Barroso og Rompuy begge, at traktatændringer ikke kan hjælpe på kort sigt, og at meget kan gøres inden for allerede vedtagne rammer - altså indenfor traktaten.

Det er forståeligt at lande med en høj kreditværdighed tøver med at dele den med udisciplinerede og forgældede fætre og kusiner. Men gældskrisen er under alle omstændigheder en stærk smitsom infektion. I sidste uge nærmede de franske renter sig de italienske på trods af, at Frankrig har kreditvurderingen AAA.

Gennem et par år har EUs statsledere gennemført en lang række indgreb, som alligevel ikke kunne stoppe krisen. Den seneste udvidelse af redningsmekanismen EFSF kunne ikke overbevise markederne. Den positive effekt af det større beredskab varede kun ganske få dage. Så der er behov for at finde andre løsninger, der kan give de finansielle markeder tiltro til den europæiske økonomi også på længere sigt. Jeg er spændt på at se markedernes reaktion på Kommissionen grønbog. Den kan jo hurtigt munde ud i et konkret forslag, især hvis krisen fortsætter ufortrødent.