Hvorfor kun kickstarte og ikke også bevare?

Et nyt udspil fra Regeringen risikerer at ramme landets 60.000 familieejede virksomheder. Regeringen overvejer således at skærpe betingelserne for at generationsskifte virksomheder, ved at genindføre den ”pengetankgrænse” på 25 pct., som blev indført under SR-regeringen i 2000.

Fremover vil virksomheder der har mere end 25 pct. af sine værdier anbragt i kontanter, aktier, ejendomme eller andre værdipapirer, blive betragtet som en pengetank, og dermed pålagt en samlet skatteregning på 50 pct. i forbindelse med et generationsskifte. Problemet er imidlertid, at forslaget ikke kun rammer de rene pengetanke. Også reelle drifts- og produktionsvirksomheder risikerer at blive ramt.

Derfor bør navnlig de radikale – som regeringens mest økonomisk ansvarlige parti – hive i bremsen, så de samlede konsekvenser af forslaget kan blive nærmere belyst. For bliver forslaget vedtaget i sin nuværende udformning, risikerer man, at en række velkonsoliderede, men samtidig reelle virksomheder, bliver afskåret fra at generationsskifte, medmindre man samtidig dræner virksomheden for de likvider, som den ellers skulle vækste for.

Et grundlæggende spørgsmål til Regeringen er derfor: Hvorfor kun kickstarte dansk økonomi? Hvorfor ikke bevare de rammevilkår og regler, der gør det muligt for virksomhederne at skabe en stabil økonomi, vækst og arbejdspladser i landet også på lang sigt?

Det har de seneste 3-4 år været svært at tilvejebringe den fornødne finansering af generationsskifter i Danmark. Konsekvensen er, at et øget antal familieejede virksomheder sælges, opsluges eller simpelthen lukker.

Af samfundsøkonomiske hensyn bør Regeringen derfor ikke pille ved generationsskiftereglerne uden en meget grundig og forudgående analyse. Ole Stavad var ved at begå netop denne fejl tilbage i 1998, men nedsatte klogeligt en kommission, der i 1999 udkom med en gennemarbejdet betænkning, der sikrede de rette balancer.

Regeringen bør kopiere dette gode eksempel og besinde sig på at rulle reglerne tilbage til 2000-niveau. Det samfundsøkonomiske billede ser som bekendt væsentligt anderledes ud i dag end dengang, og det virksomhederne har brug for nu, er de bedst mulige regler og stabilitet for at få tøet op efter finanskrisen. Ikke det modsatte.