Medarbejdervalgte kan hvis de vil

Lovgivningen giver medarbejderne i virksomheder, som beskæftiger mere end 35 personer på årsbasis en option til at lade sig repræsentere i bestyrelsen, i det tilfælde over halvdelen af de ansatte støtter op om forslaget.

Medarbejderne har ret til mindst en tredjedel af pladserne i bestyrelsen, hvilket gør at de per definition altid vil være i mindre tal. Spørgsmålet er således, om de medarbejdervalgte overhovedet gør en forskel, frem for at hæve et passivt bestyrelseshonorar. De har formelt set de samme rettigheder og pligter, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer valgt på generalforsamlingen.

En række tunge danske bestyrelsesformænd har offentligt sagt, at nogle af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer ikke har sagt en lyd i over 10 år i bestyrelseslokalet. Hvis dette rent faktisk er tilfældet generelt set, så er hele systemet med de medarbejdervalgte spild af ressourcer.

Systemet med de medarbejdervalgte har mange år på bagen og blev indført i Danmark, da landet blev medlem af EF. Alle partier støttede op bag forslaget, inklusiv de borgerlige partier, som frygtede at få ”tyske tilstande”, da medarbejderne i de største tyske virksomheder sidder på halvdelen af pladserne.

De borgerlige liberale politikere frygtede simpelthen, at Danmark med medlemskabet af EF ville få indført et system som det tyske, hvor fagforeningerne i øvrigt har stor indflydelse på nomineringen af medarbejdervalgte kandidater. Venstrefløjen havde længe barslet med at indføre forskellige former for økonomisk demokrati, hvilket i praksis ville være ensbetydende med fondssocialisme, så da man indførte systemet med medarbejdervalgte, blev der heldigvis langt en dæmper på initiativerne om ”økonomisk demokrati”.

Jeg har sammen med en god kollega, Hans Kurt Kvist skrevet en bog på Handelshøjskolens forlag, som bl.a. analyserer de medarbejdervalgtes grad af indflydelse på beslutningsprocessen samt hvad graden af indflydelse afhænger af.

Resultaterne viser, at indflydelsen er markant højere i børsnoterede selskaber sammenlignet med unoterede selskaber. Men indflydelsen afhænger overhovedet ikke af stilling eller uddannelse, men derimod om de medarbejdervalgte danner netværk, køber aktier i virksomheden og har kendskab til god selskabsledelse.

Derimod viser vores analyse at i de virksomheder, hvor de medarbejdervalgte rent faktisk ønsker at bidrage konstruktivt, er der rig mulighed for at udøve indflydelse på beslutningsprocessen.

Systemet med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil fortsætte mange år frem over, da man i forbindelse med udarbejdelsen af selskabsloven for et par år siden valgte at fortsætte systemet med medarbejdervalgte i danske bestyrelser, hvilket også kendes fra Norge og Sverige.

På CBS har vi netop fået en ny rektor, som har nogle ganske fine kvalifikationer, så det lover godt for fremtiden. I den forbindelse er der netop blevet udskrevet valg til CBS bestyrelse blandt både VIP og TAP’ere til bestyrelsen på CBS dvs. blandt forskere og det administrative personale.

CBS er i en brydningstid i disse år, hvor den nye bestyrelse skal udarbejde en bæredygtig strategi for de kommende år. Jeg synes dette arbejde er vældig spændende, så jeg har valgt at stille op som medarbejdervalgt kandidat til bestyrelsen. Jeg vil især arbejde på at fremme samarbejdet mellem erhvervsliv og CBS samt mindske det alt for store bureaukrati, som til dagligt tager værdifuld tid for alle ansatte på CBS.

Ud over mig selv stiller 8 andre dygtige VIP kandidater op til bestyrelsen, så succeskriteriet må være at få en så høj valgdeltagelse som overhovedet muligt blandt alle CBS medarbejdere. Med andre ord, vi kan hvis vil vel og mærke vil.