Er vi meget bedre selv?

Efter de seneste ugers debat om gæld og statsfinanser i Sydeuropa synes de fleste, at sydeuropæerne skulle tage sig sammen og gøre noget ved problemerne - men hvad med os selv, er vi meget bedre?

Det synes Dagong Global Credit Rating ikke. De har den 1. november 2011 ubemærket downgraded Danmark til AA+ fra AAA. Dagong Global Credit Rating er et af de meget få ratinginstitutter udenfor USA, og de var de første til at downgrade USA - før Moody’s, Standard and Poors og Fitch gjorde det. Der er således god grund til eftertanke, inden det går galt.

De vigtigste begrundelser er følgende:

- En aldrende befolkning og lav produktivitet betyder, at væksten fremover vil forblive lav. Når den eksterne efterspørgsel i Europa samtidig ventes at forblive lav, er det svært at få øje på, hvad der kan drive væksten.

- Det danske finansielle system har ikke forbedret sig tilstrækkeligt, og den generelle finansielle stabilitet er skrøbelig. Bankerne skal derfor fortsat holde igen.

- Det er meget svært på mellemlang sigt at forbedre de offentlige finanser. Underskuddet vil stige i de kommende to år, og det bliver svært indenfor en fem-årig periode at opnå ligevægt på de offentlige finanser.


Det er væsentlige udfordringer, som regeringen ikke kan løse med lappeløsninger og selektive kosmetiske indgreb. Der skal langsigtede løsninger til for at kompensere for ovenstående udfordringer.

Danmark kommer sandsynligvis i en situation, hvor underskuddet på de offentlige finanser øges, samtidig med at underskuddene i de øvrige lande forbedres. Strukturen i det danske økonomiske system betyder, at underskuddene i Danmark er mere konjunkturfølsomme end hos dem, vi sammenligner os med. Derfor stiger underskuddene hurtige i Danmark end i udlandet, hvis der ikke gøres noget.

Danmark er stort set gået ram forbi, når vi ser på renteforskellen til Tyskland og Euroland, men der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig, at Danmark også kan blive ramt. Et underskud på over 100 mia. kr. i 2012 kan ikke udelukkes, og det vil betyde, at underskuddet i procent af BNP kommer ud tæt på 5 %. En hurtig forøgelse af gælden - og højere rentebetalinger - er en giftig cocktail, som helst skal undgås.

På den korte bane er det derfor vigtigt, at finanspolitikken forbliver stram, og at der udvises ansvarlighed.

På den længere bane er det altafgørende at gøre noget ved det første punkt af de tre, jeg har medtaget fra Dagong. Hvis velfærdssamfundet skal - og det er jo selvfølgelig en politisk vurdering - opretholdes i den nuværende form, er det nødvendigt at arbejde på flere fronter.

For det første er det nødvendigt at fastholde og aktivere så mange som muligt på arbejdsmarkedet. Hvordan man vælger at gøre dette, er der sikkert mange bud på - et af de sikre er at sørge for, at det kan betale sig at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse. Dertil kommer, at det er nødvendigt at sikre, at de personer, der forbliver på arbejdsmarkedet, også har de fornødne kompetencer til at udfylde de jobs, der er.

Hvis man ikke ønsker ovenstående, er det nødvendigt at gøre plads til, at der kan komme yderligere arbejdskraft til Danmark fra udlandet. Det kræver samtidig en bevidst og aktiv politik, som sikrer, at Danmark er et attraktivt sted at arbejde.

Det store spørgsmål er nu, om politikerne fortsat vælger strudsetaktikken og håber på, at problemerne løser sig af sig selv.