Der var engang hvor cash var cool

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
14. okt 2011
Vi kender alle H.C. Andersens eventyr om Fyrtøjet, hvor den fattige soldat får fyldt både sine lommer og sit tornyster med guldmønter. Det var dengang, hvor ingen løftede bryn over en vaskeægte guldmønt, eller for den sags skyld en kontant betaling.

Siden er det imidlertid gået stærkt ned af bakke. I dag er det der med cool cash og kontant afregning tilsyneladende ikke længere så comme il faut, som det var engang. I sidste uge foreslog de Økonomiske Vismænd eksempelvis, at alle betalinger til håndværkere på over 3.000 kr. skal ske elektronisk via Dankort eller netbank. Sker det ikke, og man i stedet betaler sin håndværker kontant, så skal SKAT have mulighed for – uden yderligere beviser – at straffe køberen for at have modtaget sort arbejde. Kampen mod sort arbejde skal altså vindes ved omvendt bevisbyrde.

Nu kan man jo ikke fortænke vismændene, at de gerne vil sort arbejde til livs. Ikke mindst når Rockwool Fondens beregninger viser, at sort arbejde årligt koster statskassen 45 mia. kroner. Forslaget om omvendt bevisbyrde er da også allerede indført i Norge, og det er derfor ikke svært at forestille sig, at det også vil vække politisk gehør her i Danmark. Men selvom det kan virke fristende at gøre som nordmændene, så vil indsatsen være et kraftigt indgreb i friheden til at forvalte sin egen formue. Og ved at benytte sig af omvendt bevisbyrde vil man ganske enkelt kriminalisere alle de danskere, som tager sig den ellers legale frihed at afregne kontant.

I en retsstat som Danmark bør borgerne have mulighed for og frihed til at kunne købe en hvilken som helst lovlig vare uden på forhånd at være mistænkeliggjort, blot fordi man afregner kontant. Men vismændenes forslag er i virkeligheden en forlængelse af en retstilstand, som allerede eksisterer inden for andre områder, og hvor kontanter allerede er blacklistet. Således fører SKAT i denne weekend en kampagne, der skal gøre os danskere opmærksomme på, at vi ikke må tage for over 10.000 euro i kontanter med på rejse, medmindre vi anmelder det til SKAT. Den blotte besiddelse af så store kontantbeløb kan altså være ulovligt, selvom pengene er hvide som sne.

At danskere ikke må rejse ud med store kontantbeløb i bagagen er ikke nyt. Reglerne blev oprindeligt indført i forbindelse med den første terrorpakke i 2002, og er siden blevet EU-harmoniseret i 2007. Men selvom den danske stat altså har en international forpligtelse til at føre kontrol med pengetransaktioner ud af landet, så ændrer det ikke på, at det er en voldsom krænkelse af den private råderet, når SKAT igennem de sidste tre år har udskrevet bøder for mere end 3 mio. kroner, uden at borgerne har foretaget sig anden forseelse end, at de har medbragt en god pose penge i lommen uden at fortælle SKAT om det.

Det retssikkerhedsmæssigt betænkelige sættes ikke mindst på spidsen, når man ser på en aktion fra 2010, hvor samtlige 180 passagerer på et feriefly til Tyrkiet fik kontrolleret deres kufferter og håndbagage, og dermed indirekte blev genstand for en anklage om terror og hvidvask. For læser man SKATs pressemeddelelse kan man se, at fokus ikke kun har været rettet mod de fire personer, som havde medbragt for over 10.000 euro i kontanter. Også de 79 personer, som havde medbragt kontanter for et beløb over 8.000 kr. i kontanter, blev tjekket for, om de havde yderligere gæld til det offentlige. Med andre ord, hele aktionen mindede mest af alt om en fiskeekspedition, hvor alt hvad der var stort nok, blev trawlet op i nettet ud fra devisen: Borgerne er til for samfundet! I hvert fald var det ikke ord som retssikkerhed, retskendelse, indgreb i den personlige frihed, som fløj ud af daværende skatteminister Troels Lund Poulsens mund i kølvandet på aktionen mod de 180 tilfældigt udpegede personer:

”Det er muligt, at nogle af de rejsende har sparet op til deres livs ferie. Men vi har en åbenlys mistanke om, at der både er socialt bedrageri og sort arbejde involveret.”

Det er naturligvis vigtigt, at myndighederne har de redskaber, der skal til for at modvirke ulovligheder. Men det er en retssikkerhedsmæssig glidebane, når borgerne kriminaliseres blot fordi de rejser med kontantbeløb af en vis størrelse eller betaler deres håndværker kontant. Bliver næste skridt så, at vi også kun må betale med Dankort i det lokale supermarked? I så fald er vi godt på vej til et overvågningssamfund, hvor man kun er uskyldig, hvis man har efterladt sig et synligt elektronisk spor. Eller til et samfund hvor myndighederne har øjne på størrelse med både tekopper, møllehjul og Rundetårn, ligesom hundene i H.C. Andersens ”Fyrtøjet”. Men det var jo dengang hvor cash var cool.
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk