No free lunch

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
07. okt 2011
Statsgældskrisen tog en ny dramatisk drejning, da den fransk–belgiske storbank Dexia knækkede halsen på grund af store tab på sin beholdning af statsobligationer fra de stærkt gældsatte sydeuropæiske lande. Bankens drift er nu afhængig af statslige garantier, og udviklingen underbygger IMF og EU-Kommissionens melding om, at der er behov for en snarlig kapitaltilførsel til dele af den europæiske banksektor.

Kapitaltilførslen kan måske komme fra EFSF (den Europæiske Finansielle Stabilitets Facilitet), når aftalen om at udvide EFSF er blevet ratificeret i samtlige eurolande. Slovakiet skal som det sidste land stemme om aftalen den 11. oktober. At benytte EFSF som finansieringskilde vil være bekvemt, fordi man derved undgår, at de enkelte stater skal gennemføre nye redningsaktioner for kriseramte banker. I lyset af den nuværende statsgældskrise vil der nemlig være stor forskel på, hvilke lande som overhovedet kan gennemføre en troværdig redning af bankerne. Tyskland ville kunne gøre det, mens Italien næppe ville kunne det. Endvidere er der stor risiko for, at det vil påvirke landenes kreditvurdering, og dermed de vilkår, som de kan optage lån på kapitalmarkederne på.

Ny regulering kan øge væksten på lang sigt
Jeg skal ikke her forholde mig til det eventulle behov for en kapitaltilførsel til bankerne eller hvilke midler, der i givet fald skal anvendes. Jeg vil blot pointere, at det er helt afgørende for de økonomiske fremtidsudsigter, at det finansielle system er troværdigt og fungerende. Den store recession udsprang jo af krakket i den amerikanske investeringsbank Lehman Brothers og en gentagelse af en systemisk krise i den finansielle sektor må for alt i verden undgås.

Netop det har været en af hovedårsagerne til, at finanssektoren er blevet pålagt at indføre nye stramme solvens- og likviditetskrav, der skal være implementeret senest i 2019. Både EU-Kommissionen og centralbankernes bank, BIS, har gentagne gange pointeret, at den nye regulering vil reducere risikoen for fremtidige systemiske bankkriser, som altid fører dybe recessioner med sig i kølvandet. Derfor vil den nye regulering på lang sigt kunne øge den globale økonomiske vækst.

No free lunch
Men som bekendt er intet gratis. Faktisk er de nye kapitalkrav så strikse, at det uvægerligt vil få konsekvenser for den økonomiske vækst i de kommende år. Det er et tema, som for tiden drukner fuldstændig i gældskrisen, men som med sikkerhed vil dukke op på de finansielle markeder inden for kort tid. Det er selvfølgelig svært præcist at anslå de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser af den nye regulering, men de internationale bankers tænketank, Institute of International Finance (IFF), har gjort forsøget. Og det er ikke munter læsning. Alene for G3-landene, USA, euroområdet og Japan, vil opfyldelsen af de nye solvenskrav betyde, at bankernes kernekapital skal øges med mere end 1000 mia. USD frem til 2015. Fremskaffelsen af så meget ekstra kapital vil alt andet lige føre til markant højere renter, der vil trække omkring 3%-point ud af den økonomiske vækst i den samme periode og føre til en stigning i arbejdsløsheden på mere end 6 millioner personer.

For at sige det mildt, er kombinationen af gældskrisen og den nye regulering ingen fed vækstcocktail. Derfor er den dårlige nyhed, at de globale vækstudsigter for de kommende år er ret svage. Det understreger det gamle bibelske udtryk, som jeg tidligere har lænet mig op af, at efter syv fede år, ja så følger syv magre år. Den gode nyhed er, at de magre år begyndte i 2008, og at vi altså derfor allerede er halvvejs gennem krisen :-)
Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk