Albrightgruppens kønsmanifest

Stærkt opildnet af, at Danmark har fået sin første kvindelige statsminister, offentliggjorde dameklubben Albright den 25. september et kønspolitisk manifest adresseret til den nye regering, med ni forslag til ”nye” kønspolitiske initiativer.

Manifestet indeholder for det første et forslag om barsel reserveret til mænd, så hverken ”gammeldags chefer eller børnenes mødre” risikerer at stå i vejen for mændenes ønske om at passe de små poder derhjemme.

Men kære Albrightkvinder. Lovgivningen er allerede struktureret på en sådan måde, at bortset fra de 14 ugers barsel, som af beskyttelseshensyn er reserveret til moderen, så kan selv ikke den mest mandschauvinistiske chef forhindre, at en far holder den resterende barsel med sit barn. Eksempelvis er også mænd beskyttet mod fyring under barsel. Og I kan da ikke i ramme alvor mene, at det er statens opgave at blande sig i, hvem af parterne der ”har bukserne på”, hvis det forholder sig sådan, som I beskriver, at lillemor ikke vil lade farmand komme til. Tvungen barsel – således som det er formuleret i det nye regeringsgrundlag - er et unødvendigt og groft indgreb i familiernes privatliv og privatøkonomi, og det er ganske enkelt reguleringsvanvid ikke at tillade familien selv at bestemme, hvordan den fordeler sin barsel imellem sig.

Et andet af Albrightgruppens forslag er, at regeringen skal ”finde nye veje til at få mænd til at interessere sig for deres egen sundhed”. Men ærlig talt, hvorfor skal det ikke længere være frivilligt for mænd, om de vil interessere sig for frimærker, rødvin eller ekstremsport, når samme frivillighed gælder for kvinder? Hvorfor ikke bare anerkende, at vi er født forskellige, med forskellige evner, forudsætninger og vilkår, og et større eller mindre ønske om personlig frihed, som gør det umuligt på et overordnet plan at regulere i mindste detalje? Fokus bør være at skabe lige muligheder, ikke ligelig sygdom eller ligelig sundhedstilstand. Og selv om argumentet er, at ”vi skal redde liv og spare penge,” så er og bør det aldrig blive statens opgave at blande sig i, hvad folk interesserer sig for, herunder om de fravælger et årligt lægebesøg for at leve i lykkelig uvidenhed om en kronisk eller livstruende sygdom.

I det hele taget skæmmer det billedet, når Albrightgruppen i et tredje forslag gør sig til fortalere for, at danskerne skal forskånes for deres eget vasketøj med begrundelsen: \"De dyrtuddannede kan ikke vækste Danmark fra vaskekælderen\"! Bevares. Det er og skal selvfølgelig være enhver frit for, om de vil udlicitere sit vasketøj, græsslåning eller olieskift. Men det skal gøres for egne penge. Ikke ved en statslig finansieret fradragsordning. Målet bør derfor være lavere skatter, så det personlige råderum bliver større, og så den enkelte selv kan prioritere, om råderummet skal bruges til en fladskærm, hushjælp eller en rejse.

Det politiske mål bør være at øge paletten af muligheder for den enkelte uanset dennes køn. Desværre forekommer Albrightgruppens forslag mere rettet mod resultatlighed end mod lige muligheder. Konsekvensen er øget regulering og reduceret plads til det individuelle valg. Så når Albrightgruppen efterspørger, at den nye regering tør eksperimentere med køns- og ligestillingspolitikken. Så lyder bønnen herfra: Eksperimenter gerne, men gør det uden øget regulering og uden at indskrænke det private råderum. Det er et eksperiment i sig selv.