Løkke finansierer Thornings plan

Overraskelsen i det nye regeringsgrundlag er, at Thorning har smidt rygraden i sit eget valgprogram ”Fair Løsning” i skraldespanden. Regeringsgrundlaget er således renset for illusionen om 12 minutters ekstraarbejde, bankskat, millionærskat, bevarelse af efterlønnen samt forhøjelse af dagpenge-perioden til 4 år. Og i stedet har man baseret sit regeringsprogram på Løkkes efterløns- og dagpengereformen (en reformpolitik S og SF gik til valg på at bekæmpe). Thorning skriver i sit regeringsgrundlag: \"Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen\". Thornings kovending fortjener ros, for Løkkes reformer er gode for dansk økonomi. Efterløns- og dagpengereformen vil øge arbejdsudbuddet med ca. 80.000 personer. Hertil kommer, at Thorning skruer op for reformambitionerne ved, at man vil lave yderlige udbudsreformer svarende til ca. 55.000 personer.

Dermed ikke sagt, at der er tale om et godt regeringsgrundlag. Vi mangler bl.a. at se konkrete bud på disse ekstra reformer. Herudover lægger regeringsgrundlaget op til højere skatter og afgifter for 5 mia. kr. Det er et meget uheldigt signal fra den nye Thorning-regering. Det vidner om, at regeringen ikke har forstået, at den danske vækst og beskæftigelse er stærkt udfordret af, at Danmark har verdens højeste skattetryk. Det høje skattetryk er et problem i en globaliseret verden, fordi de højere skatter svækker virksomhedernes konkurrenceevne. Og de høje skatter betyder samtidig, at danskerne arbejder mindre. Et nyt regeringsgrundlag burde derfor have en målsætning om lavere skattetryk. Det er også kritisabelt at Thorning vil bruge reformgevinsten fra 55.000 ekstra i arbejde til at gøre verdens største offentlige sektor større. Erfaringen fra Fogh-æraen er at flere udgifter ikke er ensbetydende med bedre velfærd.

En af Thorning-regeringens udfordringer bliver at begrænse stigningen i verdens højeste skattetryk til 5 mia. kr. I regeringsgrundlaget savner man klart en formulering om, at man opretholder VKs sanktionsmekanisme over for kommunerne ved forhøjelse af kommuneskatterne og ved kommunalt budgetskred. Man skal huske på, at når skattetrykket steg under Nyrup-regeringen, så var det alene, fordi de kommunale skatter steg kraftigt. Man kan frygte det samme sker igen, hvis der ikke vedtages klare sanktioner ved kommunalt budgetskred og skatteforhøjelser.