God selskabsledelse skaber værdi

Corporate Governance, også benævnt god selskabsledelse, har nu i en årrække været en fast bestanddel, som bestyrelsen har haft pligt til at forholde sig til i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten. Det store spørgsmål er imidlertid, om hele øvelsen med at forholde sig til det stigende antal anbefalinger, rent faktisk skaber værdi for aktionærerne, eller i modsat fald opfattes som en unødig bureaukratisk hindring i bestyrelsens arbejde.

Dette har undertegnede sammen med min forskningsassistent stud.merc.mat Christian Seest fra CBS netop undersøgt i en ny større analyse.

Formålet med god selskabsledelse er helt generelt, at 1) forbedre selskabernes muligheder for at tiltrække kapital, herunder udenlandske investorer, 2) inspirere ledelsen i de børsnoterede selskaber til at takle de strategiske udfordringer, således at selskabernes konkurrenceevne styrkes, 3) øge tilliden til ledelsen, således at ”risikopræmien” falder som igen medfører, at selskabets kapitalomkostninger reduceres og endelig 4) mindske risikoen for ”skandaler”/kriser.

Det er dog vigtigt at understrege, at selv de bedste anbefalinger om god selskabsledelse ikke er nogen garant mod fremtidige erhvervsskandaler. Anbefalingerne kan skabe større åbenhed og dermed bedre muligheder for at vurdere, hvorvidt selskabet har en ledelse, der agerer ansvarlig over for selskabets interessenter.

Dette kan illustreres ved Enron’s corporate governance kommunikation, som stolt fremhævede at:

”As officers and employees of Enron Corp. we are responsible for conducting the business affairs of the company in accordance with all applicable laws and in a moral and honest manner”
(CG Code of Enron July 1, 2000)

Energiselskabet Enron var inden sin konkurs for knap 10 år siden, det 8. største selskab i USA, målt på markedsværdi, så det gav anledning til enorm debat og kritik, at selskabet pludselig måtte kaste håndklædet i ringen og fortælle omverdenen, at der var begået særdeles grov regnskabsmanipulation fra topledelsens ide. Sagen førte til USA\'s største konkurssag, der i øvrigt trak det hæderkronede revisionsselskab Arthur Andersen med ned i faldet.

De første danske anbefalinger udkom i 2001. Anbefalingerne er inddelt i 8 afsnit og omhandler nu følgende områder: Aktionærernes rolle og samspil med ledelsen, interessenternes rolle og betydning for selskabet, åbenhed og gennemsigtighed, bestyrelsens opgaver og ansvar, bestyrelsens sammensætning, bestyrelsens og direktionens vederlag, risikostyring samt revision.

Vores analyse viser bl.a. noget overraskende, at bankerne generelt forholder sig ret godt til anbefalingerne, da niveauet er højt, mens der samtidig er sket en stigning på 5 procentpoint. Dog er der klart behov for forbedringer inden for anbefalingerne om Vederlag, som må siges at være på et beskedent niveau.

Vores undersøgelse viser, at der er en positiv effekt af en bedre corporate governance score for regnskabsåret 2007, men denne sammenhæng er ikke statistisk signifikant, hvilket heller ikke gælder ved en forbedring inden for kategorierne Vederlag og Revision.

Ser vi derimod på året efter dvs. regnskabsåret 2008, så finder vi en klar positiv signifikant sammenhæng mellem en bedre CG score og den økonomiske værdiskabelse til aktionærerne målt som egenkapitalforrentningen og afkastningsgraden. Med andre ord, så er der meget som tyder på, at bedre selskabsledelse er til gavn for bundlinjen.