Så går det løs: ObamaCare for højesteret

authorimage
BLOGS
Af: Nikolaj Stenberg
29. sep 2011
I går den 28. skete der noget meget spændende i sagen Florida et al v. United States Department of Health and Human Services (Florida vs HHS), der er en sag ført ved de amerikanske domstole angående den såkaldte ”ObamaCare”-pakke. Det der skete var nemlig, at USA’s føderalregering valgte at gå ind i sagen, ved at sende et cert-petition til USA's højesteret, hvori man anmoder retten om at tage stilling til grundlovsmæssigheden af en af ObamaCare-pakkens centrale regler.

ObamaCare-pakken, der fik lovskraft den 23. marts 2010, men som skal implementeres løbende over de næste par år, vedrører to centrale love: Patient Protection and Affordable Care Act (PPACA) og Health Care and Education Reconcilliation Act of 2010.

I denne sammenhæng er den vigtige lov PPACA, som indeholder bestemmelser om en forsikringspligt. Således skal alle borgere i USA (loven nævner visse undtagelser) tegne sig en sundhedsforsikring hos et privat forsikringsselskab. Vælger man ikke at tegne en forsikring, vil man blive straffet med bøde på indtil 2,5 % af ens samlede årsindtægt. Loven gør samtidig visse kutymer i forsikringsbranchen ulovlige - f.eks. den udskældte ”pre-existing condition”-screening, der går ud på at forsikringsselskabet begrænser sin eksponering ved at nægte forsikrer til personer med f.eks. medfødte hjertefejl - ligesom man også gør i Danmark.

Hele sagen startede med at Florida - med støtte fra 26 andre stater - sagsøgte USA’s føderale sundhedsministerium ved de føderale distriktsdomstole. Staternes påstand var, at dele af PPACA var vedtaget i strid med forfatningens kompetenceregler (princippet om føderalisme) og at staterne derfor ikke var forpligtet til at implementere de pågældende bestemmelser i den lokale lovgivning. Dommen i sagen blev afsagt til fordel for sagsøger og sagde tilmed, at hele PPACA-loven, ikke blot de pågældende bestemmelser, måtte være ugyldig.

Føderalregeringen insisterede imidlertid på, at afgørelsen ikke havde universel virkning og at implementeringsindsatsen skulle fortsætte; det mente de sagsøgende stater dog ikke, hvorfor de standsede implementeringen indtil spørgsmålet kunne blive afklaret ved en appeldomstol.

En sådan afklaring kom i august i år, hvor dommerkollegiet i den føderale appeldomstol i 11. kreds stadfæstede dommen fra den lavere instans, om end resultatet blev censureret således, at det alene var forsikringspligten der blev kendt ugyldig. Loven i øvrigt skulle med andre ord fortsat implementeres.

Det var så dér vi var indtil i går aftes, dansk tid.

Via den amerikanske certiorari-procedure, kan parterne i en sag anmode USA’s føderale højesteret om at tage stilling til en række spørgsmål i en konkret sag som Florida vs. HHS med henblik på, at retten finder sagen relevant og følgelig vælger at tage resultatet op til behandling. Der er så vidt ses indkommet tre anmodninger.

Den første er fra de ikke-statslige sagsøgere i sagen, som anmoder højesteret om at vurdere, hvorvidt forsikringspligten kan opretholdes.

Den anden er fra staten Florida - og de øvrige 26 sagsøgende stater - som anmoder højesteret om at tage stilling til tre spørgsmål, der i min forkortede udgave lyder:
  1. Does Congress exceed its enumerated powers and violate basic principles of federalism when it coerces States into accepting onerous conditions that it could not impose directly by threatening to withhold all federal funding under the single largest grant-in-aid program.

  2. May Congress treat States no differently from any other employer when imposing invasive mandates as to the manner in which they provide their own employees with insurance coverage…, or has Garcia's approach been overtaken by subsequent cases in which this Court has explicitly recognized judicially enforceable limits on Congress‘s power to interfere with state sovereignty?

  3. Does the Affordable Care Act‘s mandate that virtually every individual obtain health insurance exceed Congress‘s enumerated powers and, if so, to what extent (if any) can the mandate be severed from the remainder of the Act?

Spørgsmål 2 er interessant fordi det omhandler Garcia-dommen fra 1985, hvis præjudikatværdi en række stater gerne så mindsket. Kort fortalt førte dommen til, at USA’s kongres, med støtte i forfatningens commerce clause, opnåede kompetence til at fastsætte regler om mindsteløn og arbejdstider med bindende virkning for staterne - en kompetence, kongressen ikke havde tidligere og som ganske giver et på kant med princippet om føderalisme. Der egentlig lidt af en gåde hvorfor spørgsmålet er medtaget, men det kunne være fordi staterne mener, at det ville være halsløs gerning alene at føre sagen på en påstand om ulovlig (spørgsmål 1).

Den tredje anmodning, der af mange anses som den, der virkelig kommer til sætte skub på processen, kommer fra USA’s føderalregering. Den beder højesteret om at tage stilling til to spørgsmål:
  1. Whether Congress had the power under Article 1 of the Constitution to enact the minimum coverage provision.

  2. Whether the suit brought by respondents to challenge the minimum coverage provision of the PPACA is barred by the Anti-Injunction Act…

Det første spørgsmål er selvsat det mest spændende. Spørgsmål nr. to har, bør det bemærkes, ikke til formål at hindre selve søgsmålet, men derimod at udskyde det indtil den omstridte PPACA-bestemmelse er trådt i kraft i 2014.

Men hvorom alt er, så er der nu lagt i ilden til et gevaldigt (læs: spændende) retligt slagsmål om føderalismens grænser - sagen vil uden tvivl blive one for the books. Vinder USA vil det være nærliggende at hævde, at USA ikke længere - i hvert fald ikke på en række vigtige punkter - er en stat bestående af delstater, mens en sejr for Florida m.fl. vil blive set som en et vigtigt skridt på vejen hen imod en egentlig definition af, hvilke særrettigheder staterne har overfor føderalstaten.
Profil
Nikolaj Stenberg authorimage Nikolaj blogger om de danske og europæiske retsstaters gode og dårlige sider, den politik der føres og de konsekvenser dén har for erhvervslivet og borgernes rettigheder. Det er emner, som Nikolaj er velbevandret i både fagligt og praktisk, og som han har været præmieret til Danmarks bedste blogger for at skrive om.

Nikolaj arbejder i en statslig myndighed. Alt hvad han skriver her på bloggen er i eget navn og for egen regning.

Kontakt Nikolaj

Twitter

Tidligere bloggere på borsen.dk