Hvem skal nu betale?
Hvem skal nu betale? Hvem har råd til mer’? Lige nu handler hele mediebilledet om valg, valg og atter valg. For kort tid siden var det vand, vand og atter vand. Desværre tør jeg godt garantere, at vand nok bliver et gennemgående tema igen, når røgen fra valgkampen har lagt sig. Jeg tror, vi alle - med eller uden kældre - har fulgt sommerens heftige vandmængder med respekt. Det får mig til at grunde over, hvad der også sker lige nu, og hvad vi som selskaber oplever.
Ganske ofte har vi på det sidste set, at kunder vælger at trække risici ud af forsikring, hvis de oplever et område, som ikke har haft skader. Det gælder både private og offentlige kunder.
Og hvad sker der nu? Kunder, der er gået i selvforsikring, som pludselig oplever at det utænkelige sker, og at de står med skader, der langt overstiger besparelsen i forsikringspræmien.
Det er som om, at i takt med at vandet skyller ind over Danmark, har mange glemt den helt elementære baggrund for forsikring, som er et solidaritetsprincip, der fordeler omkostningen til få skader blandt mange forsikringstagere. Det vil sige, at den enkelte ikke bliver ramt, selv om uheldet skulle ske. Ofte er det som om, at alle istedet ønsker at få minimum deres egen præmie tilbage i erstatninger og gerne mere end det, der er indbetalt.
Forsikringsbranchen bliver tit beskyldt for høje forsikringspræmier, og at vi blot lader priserne stige. Men bagom er der altså en ufortalt historie. Det er som om, at mange glemmer, at vi opkræver/pooler nogle præmier, som groft sagt skal dække de skader, der sker. Så hvis vi har 10 kunder der hver ejer et hus á kr. 1 million, og ét hus brænder om året, ja, så er præmien pr. husstand pr. år kr. 100.000.
Hvis vi tilsvarende får vandskader for i alt 100.000 på et eller flere af de 10 huse, ja så må vi varsle præmiestigning på 10% til en ny præmie på 110.000 året efter - så simpelt er det.
Hvis vi på toppen af dette oplever forsikringssvindel, så skal det fordeles på de 10 husstande.
Det her skal ikke opfattes som forsikringsbranchen, der jamrer. Men blot som en opfordring til, at du næste gang, du kan gå tørskoet rundt i dit hjem efter et skybrud, glæder dig over dette og tænker på, at hvis uheldet alligevel er ude på et andet tidspunkt, så har du og andre kunder ved fælles, gensidig forsikring, sørget for, at skaderne bliver udbedret, uden at det koster den enkelte kassen!
Ganske ofte har vi på det sidste set, at kunder vælger at trække risici ud af forsikring, hvis de oplever et område, som ikke har haft skader. Det gælder både private og offentlige kunder.
Og hvad sker der nu? Kunder, der er gået i selvforsikring, som pludselig oplever at det utænkelige sker, og at de står med skader, der langt overstiger besparelsen i forsikringspræmien.
Det er som om, at i takt med at vandet skyller ind over Danmark, har mange glemt den helt elementære baggrund for forsikring, som er et solidaritetsprincip, der fordeler omkostningen til få skader blandt mange forsikringstagere. Det vil sige, at den enkelte ikke bliver ramt, selv om uheldet skulle ske. Ofte er det som om, at alle istedet ønsker at få minimum deres egen præmie tilbage i erstatninger og gerne mere end det, der er indbetalt.
Forsikringsbranchen bliver tit beskyldt for høje forsikringspræmier, og at vi blot lader priserne stige. Men bagom er der altså en ufortalt historie. Det er som om, at mange glemmer, at vi opkræver/pooler nogle præmier, som groft sagt skal dække de skader, der sker. Så hvis vi har 10 kunder der hver ejer et hus á kr. 1 million, og ét hus brænder om året, ja, så er præmien pr. husstand pr. år kr. 100.000.
Hvis vi tilsvarende får vandskader for i alt 100.000 på et eller flere af de 10 huse, ja så må vi varsle præmiestigning på 10% til en ny præmie på 110.000 året efter - så simpelt er det.
Hvis vi på toppen af dette oplever forsikringssvindel, så skal det fordeles på de 10 husstande.
Det her skal ikke opfattes som forsikringsbranchen, der jamrer. Men blot som en opfordring til, at du næste gang, du kan gå tørskoet rundt i dit hjem efter et skybrud, glæder dig over dette og tænker på, at hvis uheldet alligevel er ude på et andet tidspunkt, så har du og andre kunder ved fælles, gensidig forsikring, sørget for, at skaderne bliver udbedret, uden at det koster den enkelte kassen!
Profil
Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak