Strafskat på banker er udtryk for arrogance

Både regeringen og oppositionen varsler stramninger mod de danske finansielle virksomheder. Især bankerne er kommet i gabestokken som politikkernes yndlingsoffer, når der skal hentes nemme populistiske stemmer blandt de forkælede velfærdsdanskere.

Helt konkret vil S og SF hente yderligere 2 mia. kr. i særskat hos den finansielle sektor, til trods for at sektoren bare i lønsumsafgift sidste år betalte over 3,6 mia. kr. til statskassen, udover den generelle selskabsskat som alle virksomheder betaler.

Et sådan forslag er ikke bare tåbeligt, men også udtryk for en høj grad af arrogance over for de mange ansatte i den finansielle sektor.

Det er et faktum, at det især er ansatte i den finansielle sektor, som skaber økonomisk værdi for samfundet. Den såkaldte bruttoværditilvækst er i følge Danmarks Statistik mere end dobbelt så høj per beskæftiget i den finansielle sektor, sammenlignet med gennemsnittet for alle danske beskæftigede.

Indførelsen af en særskat imod bankerne, vil samtidig bevirke et alvorligt tilbageskridt i bestræbelserne på at fremme finans og IT sektoren i København, som er nogle af de områder, som fremover spås de største vækstmuligheder. Rød blok siger ellers, at danskerne skal uddanne sig mere, men hvad hjælper det, hvis man bliver nød til at flytte til udlandet, for at få et IT eller finansjob efter endt uddannelse.

Rød bloks forslag vil føre til udflagning af danske finansjob, typisk til Stockholm, ligesom det var tilfældet, da de danske rederier for en række år siden var i knibe tynget af høje skatter/omkostninger. Dette er heldigvis blevet ændret, således at rederierne nu har fået bedre rammevilkår, så sektoren kan fortsætte med at sejle mia. af udenlandsk valuta ind til landet.

Især København vil blive hårdt ramt af denne forskelsbehandling som medfører, at danske finansarbejdspladser i stigende grad placeres i udlandet, hvilket i sidste ende udhuler skattebasen i Danmark dvs. man skyder med andre ord sig selv i foden.

Men hvad gør det for oppositionen, som ikke tænker på de langsigtede konsekvenser af de uigennemtænkte forslag, i S og SF’s iver efter at overtage magten med billige populistiske slogans. S og SF fortrænger samtidig bevidst, at deres flertal afhænger af Enhedslisten, som stadig ønsker at nationalisere bankerne. Ikke ligefrem en tryg tanke!

Alle rationelle tænkende personer, ser en reduktion af selskabsskatten, som en af flere måder, hvorpå man kan skabe fornyet vækst på for dansk økonomi. Regeringen foreslår en reduktion af selskabsskatten fra de værende 25 til 20 %. Dette sunde initiativ vil få flere penge til at yngle i virksomhederne og investeringerne vil også stige, til gavn for både beskæftigelsen og dansk økonomi.

Mærkeligt nok, skal bankerne ikke kobles på dette vækstinitiativ, da bankerne fortsat skal betale den nuværende høje selskabsskat. De danske finansielle virksomheder er således kommet i ”bad standing” blandt landets politikere, uden at man tænker på konsekvenserne for de mange ansatte i den finansielle sektor, hvoraf mange vil blive afskediget. Når omkostningerne til at drive bank stiger i Danmark, vil det få bankerne til at skære i lønomkostningerne, således at køen af kvalificerede ledige bare stiger.

Rød bloks målrettede angreb imod den danske finansielle sektor, der udover en særskat også omfatter indførelsen af en skat på aktietransaktioner, er ikke den økonomiske medicin landet har brug for. Desuden er S og SF’s angreb udtryk for en arrogant holdning over for de tusinder af ansatte i landets finansielle virksomheder, som hver dag går på arbejde, for at holde hjulene i gang.

Der er kun en måde at reagere på, nemlig at møde talstærkt op på valgdagen og udvise sin afstandtagen til rød bloks letkøbte strafskat mod en enkelt sektor.