En kovending på kønskvoter

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
09. sep 2011
På valgkampens faldereb har Socialdemokratiet og SF ændret standpunkt, og tager nu afstand fra deres egen ligestillingspolitik om at indføre lovgivningsmæssige kønskvoter i danske selskabers bestyrelser. En beslutning der kun kan roses, da kønskvoter – hvordan man end vender og drejer det – er positiv særbehandling af kvinder på bekostning af mænd og dermed i strid med de grundlæggende ligebehandlingsprincipper, som kendetegner den danske retsstat.

Men selvom der med de to partiers kovending ikke længere er flertal i Folketinget for kvotelovgivning, tyder meget på, at danske virksomheder alligevel skal berede sig på at skifte sine dygtige bestyrelsesmedlemmer ud. Det skyldes, at EU-kommissær Vivianne Reding har gødet jorden, for et nyt EU-direktiv, der blot mangler Rådets endelige opbakning. Eller som Britta Thomsen, EU-parlamentariker for Socialdemokratiet i onsdags formulerede det i Berlingske Tidende: ”Kvoterne kommer. Det kan virksomhederne ikke nå at forhindre”.

Erfaringerne fra Norge burde ellers kunne få de fleste på andre tanker. For det første er der sket en næsten halvering – fra 640 til 350 - af de aktieselskaber, som er omfattet af kvotekravet. Kønskvoter er et indgreb i aktionærernes ejendomsret, og med en trussel om tvangsopløsning hængende over hovedet, har selskaberne således valgt enten at lade sig omregistrere til et anpartsselskab eller valgt at lade sig registrere i udlandet. Succeshistorien om 40 pct. kvindelige bestyrelsesmedlemmer skal således ses i lyset af, at der i dag er langt færre bestyrelsesposter at ”slås om” end der var i 2003. Måske derfor er Norge nu på vej til at udvide kvoteordningen til også at omfatte anpartsselskaber, og man kan næsten se for sig, hvordan kvotekravet efterfølgende vil sprede sig til ejerledet virksomheder, foreninger, direktører og brandmænd i en misforstået opfattelse af, at ligebehandling handler om ligelighed.

En anden erfaring, som man har gjort sig i Norge, er, at udbuddet af norske kvinder med de fornødne kompetencer ikke matcher efterspørgslen. Man har derfor været nødt til at hente 25 pct. af de kvindelige bestyrelsesmedlemmer i udlandet, blandt andet i Danmark, mens 36 norske kvinder – guldskørterne - har sat sig på 16 pct. af de kvindelige bestyrelsesposter. Kvoterne har dermed nok givet flere kvinder, men ikke større mangfoldighed.

Derfor er det også relevant, at en undersøgelse foretaget af forskere fra University of Michigan viser, at kvotekravet har skadet virksomhedernes økonomiske performance. Ikke fordi der nu er kommet flere kvinder i bestyrelserne, men fordi erfarne og kompetente (mandlige) bestyrelsesmedlemmer samtidig er blevet udskiftet med mere uerfarne (kvindelige) bestyrelsesmedlemmer. Undersøgelsen punkterer dermed den ellers gængse myte om, at flere kvinder i ledelse skaber bedre resultater. I hvert fald hvis de er udpeget på baggrund af et tvangsbaseret lovkrav og ikke på baggrund af deres kompetencer. Det skal derfor også tages med et grand salt, når fortalere for kønskvoter hævder, at kvinderne bidrager til en bedre bundlinje. For gør de det, er det fordi de har de rette kompetencer. Ikke fordi de er kvinder.

Sidst men ikke mindst, så afmonterer erfaringerne fra Norge også Rip-Rap-Rup og Kylle-Pylle-Rylle-myten. I hvert fald har de 40 pct. kvinder i de norske bestyrelser ikke rykket ved antallet af kvinder i det næste ledelseslag. Kvotekravet på 40 pct. er nok opfyldt, men det kvindelige rekrutteringsgrundlag er ikke samtidig forbedret.

Trods de norske erfaringer, hvor succeshistorien altså er så som så, fortsætter EU\'s Vivianne Reding med at tale kønskvoternes sag.

Socialdemokratiets og SF´s kovending ligner dermed en omgang gratis valgflæsk, hvor et kig i krystalkuglen viser, at de med hjælp fra EU kan få deres politik indført uden at stå til ansvar for de bivirkninger, som kvotelovgivningen har haft for erhvervslivet i Norge. En omgang valgflæsk hvor de to partier kan forene deres politik med det flertal af danskere, som i en meningsmåling fra analyseinstituttet Norstat, har truffet deres klare valg: Kønskvoter? Nej tak! Spørgsmålet er så, om det også er det, S og SF vil stemme, når der på et tidspunkt skal trykkes på knappen i EU?
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk