Rødt blålys

authorimage
BLOGS
Af: Alexandra Krautwald
05. sep 2011
Noget tyder på, at rød blok ligger til at overtage regeringsmagten den 15. september. Og jeg kunne knække mig ved tanken. Uden hensyntagen til politiske løfter og bunker af flæsk i form af valgløfter, udokumenterede ord og tomme floskler, forekommer det mig nemt at gennemskue det ledelsesmæssige hø der venter Danmark.

Helle, Ole og Villy med Margrethe i sidevognen kan altså ikke repræsentere vores land i den store verden. Tiden med Anker Jørgensen i spidsen, var en anden tid med andre forudsætninger. Dengang vidste man for øvrigt også, hvad en god Socialdemokrat stod for. Det gør man ikke i dag. Internationaliseringen og globaliseringen kræver andre kompetencer nu, end dengang. Som minimum kræver en plads i én af ministerstolene, at man kan begå sig på fremmedsprog og fremstå som en afklaret, præcis og veltalende, kultiveret leder. Det lever rød bloks toppolitikere desværre ikke op til.

INTERNATIONALE LEDERE SKAL VÆRE INTERNATIONALE
Villy Søvndals skoleengelsk slår selvfølgelig ikke til i diplomatiske kredse. Ej heller gør hans udstråling, dresscode, kropssprog og generelle kommunikation. Han signalerer det, han er – en skolelærer. Verdens ledere har ingen respekt for en figur som Villy. Danmark løber en betydelig risiko ved at gøre ham til udenrigsminister. Vi bliver ikke mindre end til grin, når Søvndal ruller sig ud. Det blev vi allerede ved COP15 mødet i København. Villys tale på såkaldt engelsk var så pinlig, at man slet ikke forstod det. Førende politikere anno 2011 skal kunne mere og andet end at forsøge at formidle politiske budskaber på dansk. En plads for enden af internationale politiske borde fordrer anlæg og kvalifikationer der kan stå kursen på alle verdens have – ikke blot i dannebrogs egen lille andedam.


OLÉ, OLÉ

Ole Sohn stod på den forkerte side af muren i 1989. SFs nuværende gruppeformand fratrådte først som formand for Danmarks politiske parti, da Sovjetunionen var endegyldigt kollapset. Inden da fik Ole Sohn flere gange placeret sig klart og utvetydigt på den forkerte side af grænsen mellem demokrati og totalitarisme. Der er ikke troværdighed i den historiske cocktail. Ole Sohn som kommende finansminister kan med danske øjne måske lige nøjagtig gå. Derimod vil resten af verdens kontinenter se måbende til og spørge sig selv, om danske vælgere mon har spist søm.
Politikere behøver ikke angre alt og piske sig selv offentligt med tidsler, når de (tilsyneladende) bliver klogere, men ligesom Jan Guillou følte sig tvunget til at fortælle om sin skumle KGB-fortid, er det også tid til, at Ole Sohn selv beretter oprigtigt om sin egen lyssky rolle bag Jerntæppet. Før næste eventuelle regeringsskift.

En Margrethe der var ude i kulden i ti år, og som nu giver alle partier et tilbud for at komme til magten, kan kun betegnes som usikker ledelse. En leder skal vide, hvad vedkommende står for, og stå ved sine valg. I stedet opfordrer hun til at lave en boligpakke, hun er imod, og anbefaler en folkeafstemning om den betalingsring, hun er for. Som andre bloggere, undrer jeg mig over, at nogle levende væsener kan tage en leder seriøst, der i kampens hede slår sig sammen med et konservativt parti, hvis udlændingepolitik normalt giver dem sure opstød, og som peger på en øverste leder der må have sin støttepædagog til Villy indvalgt i Folketinget og udnævnt til minister, for selv at være i stand til at formulere to sammenhængende budskaber. Og som oven i købet tager afstand til den regering, hvis økonomiske politik de er enige med, er helt i skoven. Kun fordi modstanden fra regeringen er så ukvalificeret, kommer Danmarks Margrethe afsted med sine manøvre. For afsted kommer hun med at udvise mangel på rygrad og karakter. Hun gør det både overbevisende og forførende, og selvom man ikke skal begave en undermåler med anerkendelse, skal hun alligevel have den ros.

Jeg vælger ikke at bruge mange ord på Danmarks måske kommende Fru. Statsminister. Jeg konstaterer bare, hvor mere end normal selvtillidsagtig hun prøver at se ud. Og hvor hult det virker på mig. Det er mit håb, at Helles nuværende og fremtidige rådgivere ikke er tilbagestående med at losse dødvægt. Hvis Helle har noget tyngde og dokumentation at bringe til borde, skal det frem nu.

SAMME TENDENS I DANSK ERHVERVSLIV
I dansk erhvervsliv møder jeg samme tilbøjeligheder og ledelsesmæssige krumspring. Jeg oplever topfigurer der udmærker sig ved at udvise ledelse, så ingen er i stand til at høre og se, hvad der virkelig foregår. Normalt holder de ikke længe. Det gør den nye regering heller ikke, med mindre den virkelig tager sig sammen, mens tid måske er.
Generelt er valget præget af dueller mellem partiledere, præsentationer af flere forskellige planer for Danmarks økonomi i årene fremover og latterliggørelse af disse fra modparterne. Det er åbenbart blevet en større og større del af gamet.

Jeg medgiver selv at have givet de røde faner et ordentligt los. Jeg synes de fortjener det.
Midt i mørket glædes jeg så ved, at jeg i det mindste skimter blålys – Godt for det.



Profil
Alexandra Krautwald authorimage Alexandra Krautwald blogger om de konsekvenser, erhvervslivets udvikling har for ledere. Hvis du sidder i chefstolen, er det her, du skal følge med for at holde fingeren på pulsen.

Som rådgiver for top- og mellemledere og forfatter af tre bøger om ledelse har Alexandra Krautwald de bedste forudsætninger for at give brugbare indspark til debatten om, hvad der skal til for at lede med succes.

Få Alexandras indlæg
som RSS-feed her




 
Tidligere bloggere på borsen.dk