En bagatel på 10.000 kroner

authorimage
BLOGS
Af: Henriette Kinnunen
02. sep 2011
Nogle gange kan det bedst betale sig at lade være med spørge. Sådan er virkeligheden desværre inden for skatteretten, hvor man gang på gang forbløffes over administrativt bøvlede afgørelser inden for området af personalegodebeskatning.

For til trods for, at Peter Christensen som noget af det første han gjorde, da han tiltrådte som skatteminister, var at ændre netop reglerne om personalegoder, og indførte en bagatelgrænse på 1.000 kroner, som skulle gøre en ende på arbejdsgivernes indberetning af alt fra julegaver til firmaskovturer og det årlige gebyr til DHL-stafetten, viser et hurtigt blik på ugens nyhedsmails fra SKAT, at beskatning af personalegoder fortsat fylder meget for virksomhederne.

Bare i denne uge vedrørte 6 ud af 14 afgørelser fra Skatterådet personalegoder, og ser man over hele året vedrører knap 20 pct. af alle Skatterådets afgørelser fortolkning af reglerne om personalegoder. Men det er ikke kun mængden af afgørelser man kløjs i. Det er ligeså meget indholdet.

En af ugens afgørelser vedrørte eksempelvis en juicebar, der sælger sandwich, kaffe – og som navnet indikerer – friskpresset juice. Virksomheden ønskede nu at give sine medarbejdere frokost af dagens sortiment, mod en betaling på 20 kroner pr. måltid. Skatterådet fandt imidlertid, at en egenbetaling på 20 kroner var for lidt, da den kun dækkede råvareprisen på 16-18 kroner pr. måltid, og ikke også udgifterne til el, gas og husleje. Medarbejderne skulle derfor beskattes af differencen mellem egenbetalingen og de samlede udgifter, hvilket svarer til en beskatning af 6-8 kroner pr. måltid.

Selvom afgørelsen er i fuld overensstemmelse med gældende regler og Skatterådet ikke kunne have truffet en anderledes afgørelse - nu da de blev spurgt - er den dog samtidig billedet på et ufleksibelt og uhensigtsmæssigt skattebureaukrati, som efterlader en med indtrykket ”bare de havde ladet være med at spørge”. Måske var det derfor, at min første arbejdsgiver aldrig rynkede bryn, når jeg efter endt arbejdsdag i bagerforretningen tog både brød og kager med hjem. For vi spurgte ingen om beskatningen.

En anden afgørelse vedrørte en virksomhed, som ønskede at opstille opladere i sin parkeringskælder til de medarbejdere, som kørte i el-bil. Når medarbejderne var på arbejde kunne de altså benytte standeren til at få opladet sin bil. Også dette var et skattepligtigt personalegode, fordi medarbejderne jo altså opnåede en besparelse i sit eget elforbrug. Husk det, næste gang I oplader mobiltelefonen på arbejdet eller lægger madpakken i kantinens køleskab.

Grundlæggende er det paradoksalt, at vi har et system, hvor vi tilskynder danskerne til at arbejde ved at give dem beskæftigelsesfradrag, men at vi ikke viderefører dette tankesæt til selve ansættelsesforholdet.

Det sender i hvert fald et forkert signal til dansk erhvervsliv, når 20 pct. af alle Skatterådets afgørelser vedrører beskatning af personalegoder. Og ærlig talt, hvorfor skal SKAT – og dermed vi som samfund – bruge unævnelige ressourcer på, at medarbejderne i en juicebar skal beskattes af en frokostordning, hvortil de betaler 20 kroner pr. måltid, hvis det er hvad arbejdsgiveren synes, at måltidet er værd. Er ressourcerne så ikke lige lovlig store, mens skoene er for små?

Når man ser på mængden og indholdet af afgørelserne om personalegodebeskatning tyder meget på, at tiden er inde til et paradigmeskifte. Her midt i en valgperiode kan derfor kun opfordres til, at der – uanset regeringsfarve – sker en regelsanering og modernisering af hele området. Eksempelvis ved at indføre en bagatelgrænse på 10.000 kroner.
Profil
Henriette Kinnunen authorimage Henriette Kinnunen blogger om alt, hvad der har at gøre med aktiviteten inden for Skats mure. Hun er skatteretsekspert og har øje for de juridiske sammenhænge i enhver skattesag.
 
Henriette Kinnunen er cand.jur med speciale i selskabs- og fondsbeskatning, men hun har stor indsigt i skatterettens kringelkroge og Skats arbejde generelt. Hun er Tax and Public Affairs Director hos Grace Public Affairs. Hendes baggrund omfatter stillinger som presserådgiver i Skat, chef for et retssikkerhedsprojekt i Skat og videnjurist i Advokatfirmaet Bech-Bruuns skatteafdeling.

Tidligere bloggere på borsen.dk