I afmatningens tegn

authorimage
BLOGS
Af: Helge J. Pedersen
19. aug 2011
Et hurtigt opslag på Google viser, at frygten for, at verden igen rammes af en omfattende nedtur er steget markant på det seneste. Således er antallet af søgninger på ordet recession nu på sit højeste siden foråret 2009, efter at vi på henover sommeren er blevet bombarderet med dårlige nyheder fra den økonomiske front.

Nøgletallene har over en bred kam været svage, og statsgældskrisen er blusset op med fornyet styrke i både USA og Europa. De finansielle markeder har reageret med voldsomme udsving. Aktiekurser og råvarepriser er raslet ned i takt med, at investorerne er søgt i sikker havn og forskellen på renten på obligationer udstedt af lande med høj kreditværdighed som Tyskland og lande med lav kreditværdighed som Spanien og Italien er øget markant.

Det er klart, at situationen er alvorlig. Også fordi der til forskel fra situationen i 2008-09 ikke længere er mulighed for en koordineret stimulering af verdensøkonomien gennem finanspolitikken, hvis det skulle gå galt for alvor. Den må nødvendigvis strammes op i de stærkt gældsatte lande, så tilliden til de offentlige finanser bliver genoprettet blandt husholdninger, virksomheder og investorer. Det er i sig selv en kæmpe udfordring, fordi det dybest set drejer sig om tillid til politikernes vilje og evne til at gennemføre upopulære økonomisk politiske tiltag.

Tea party-bevægelsens stigende indflydelse på amerikansk realpolitik og hundeslagsmålet om forhøjelsen af gældsloftet viser, at selv USA nu befinder sig blandt gruppen af lande, hvor politiske forhold skader landets kreditværdighed. Præcis som i de sydeuropæiske lande, hvor politikerne gennem mange år har overhørt kravet om at gennemføre nødvendige strukturreformer og finanspolitiske opstramninger, som nu gennemtvinges med EU (læs Tyskland) og IMF siddende for bordenden. Barske år venter forude mange steder, og de finansielle markeder vil være præget af stor volatilitet og usikkerhed, fordi det notorisk tager længere tid at genskabe end nedbryde tillid.

Pengepolitikken som redningskrans

Alligevel er det min holdning, at det ikke går helt galt. Lokale recessioner kan næppe undgås, men den globale står ikke lige for døren. Det skyldes primært, at vi ikke står foran et nedsmeltning i den finansielle sektor, som dengang Lehman Brothers gik konkurs og gav startskuddet til Den store Recession. Dét sker ikke igen, fordi den finansielle sektor i dag befinder sig midt i en omfattende konsolidering, og fordi verdens største centralbanker holder det helt store likviditetsberedskab intakt.
 
Chefen for den amerikanske forbundsbank, Ben Bernanke, har for nylig annonceret, at den pengepolitiske styringsrente i USA vil blive holdt tæt ved 0 pct. over de kommende to år, og det er overvejende sandsynligt, at Fed snart annoncerer nye likviditetspolitiske tiltag. Imens har ECB genoptaget sine opkøb af de gældsplagede sydeuropæiske landes statsobligationer, ligesom banken har bekendgjort, at den vil stille al likviditet til rådighed for den finansielle sektor, som der måtte være brug.

Så den ekstremt lempelige pengepolitik fortsætter altså i lang tid fremover, og mens aktiekursfaldet har en negativ virkning på de økonomiske udsigter gennem mindre formuer og svagere tillid til fremtiden, ja så stimulerer de lavere råvarepriser omvendt den økonomiske aktivitet gennem lavere omkostninger for virksomhederne og frigjort købekraft for husholdninger.

Samtidig skal det bemærkes, at produktionen fortsat vokser i verdens førende økonomier, som nu også omfatter Kina, og at de globale beskæftigelsesindikatorer stadig peger opad for de kommende kvartaler.Derfor tror jeg fortsat mest på, at vi ’kun’ befinder os i en periode med betydelig afmatning i verdensøkonomien og ikke står foran en ny global recession, selvom sporene fra 2008 skræmmer.
Profil
Helge J. Pedersen authorimage Uddannet cand.polit. Startede karrieren i Privatbanken, der siden blev til Unibank og nu Nordea. Har undervist i nationaløkonomi på Københavns Universitet og CBS, og har skrevet lærebogen "Nationaløkonomi på dansk."
Tidligere bloggere på borsen.dk