SF bør droppe højere skat på erhvervslivet

SF har præsenteret sit valgoplæg og i den forbindelse taler Villy Søvndal meget om at sætte gang i væksten i den private sektor. I forhold til det, må man undre sig over, at partiet lægger op til omfattende skattestigninger på erhvervslivet på over 10 mia. kr. F.eks. vil højere skatter på aktieomsætning og banker på i alt 6 mia. kr. gøre det dyrere for erhvervslivet at investere, da det det bliver dyrere at få finansiering fra banker og aktiemarkedet. Herudover indføres der nye skatter på landbruget, transportsektoren mv. Det vil sænke aktiviteten, belaste konkurrenceevnen og sende arbejdspladser ud af landet.

Hvis SF vil gøre noget for det private erhvervsliv, skulle partiet annoncere, at skattestigningerne på 18 mia. kr. i Fair Løsning bortfalder. Udover erhvervsskattestigningerne bør S og SF aflyse kompetenceskatten (millionærskatten), og de mange afgiftsstigninger der vil udhule familiernes indkøbskurv. Afgiftsstigningerne på bl.a. flybilletter, chokolade, sukker, fedt, slik og sodavand vil betyde højere priser, når danskerne skal handle ind og det vil reducere det private forbrug. Samlet set vil S og SF øge verdens højeste skattetryk med 1 pct. af BNP. De nuværende meningsmålinger peger på valgsejr til S og SF og dermed udsigt til store skattestigninger på den anden side af valget. Udsigten til sådanne skattestigninger kan få virksomheder og familier til at holde inde med investeringer og forbrug. Herudover er S og SFs plan underfinansieret med ca. 25 mia. kr., hvilket svarer til en potentiel skattestigning på 25 mia. kr. Hullet i S og SFs plan kan således få rationelle danskere til at holde igen med forbrug og investeringer. For landets og for erhvervslivets skyld burde S og SF overtage VK-regeringens tilbagetræknings- og dagpengereform. Det ville bidrage til at lukke hullet i S og SF’s Fair Løsning.

SFs plan om fremrykning af offentlige investeringer med 10 mia. kr. i 2012 er tæt på at være ønsketænkning. Det forekommer, at Villy Søvndal slet ikke har bemærket, at vi så sent som i 2009 og 2010 har gjort os nogle rigtig dårlige erfaringer med netop fremrykning af offentlige investeringer. Investeringerne kom ikke i gang, da der ikke var nok ”spadeklare projekter”. VK budgetterede med en investeringsvækst på 30 pct., men væksten blev kun på 12 pct. i de to år. Når investeringerne ikke kom i gang, skyldes det bl.a., at det ofte tager tid at planlægge investeringer, ligesom der skal foretages nabohøringer, ændres i lokalplaner mv. Når der ikke har været nok spadeklare projekter i 2009 og 2010, så er der efter alt at dømme heller ikke nok spadeklare projekter i 2012. Formentlig kommer de investeringer, der ikke er realiseret i 2009 og 2010 i gang i 2011 og 2012. Det svækker også argumentet for Villys nye fremrykning.