Aktiekrisen er ren psykologi
Aktiemarkederne er verden over styrtdykket i et omfang, vi ikke tidligere har set, siden finanskrisen stod på sit allerhøjeste. Mange danskere har set deres formuer blive udhulet og overalt i verden, er især private investorer begyndt at sælge ud af deres aktier i panik, enten for at gå i kontanter eller i guld. Det centrale spørgsmål er således, om de store vedvarende kursfald på aktiemarkederne smitter af og medfører en realøkonomisk krise, der fører til en langvarig recession i verdensøkonomien.
Dette er der imidlertid meget som tyder på, ikke er tilfældet. Nok slås USA og en række sydeuropæiske lande med en alt for stor gæld, hvoraf enkelte lande rent faktisk risikerer at gå fallit, primært Grækenland. Dette har ikke overraskende svækket EUR bl.a. i forhold til CHF. Men når dette er sagt, så er f.eks. den amerikanske gæld, i høj grad et internt amerikansk anliggende.
Samtidig vil Kina og Japan også fremover være villige til at købe amerikanske statsobligationer, da især Kina har det som en bevidst valutastrategi over for dollaren, at købe amerikanske statsobligationer. Kina har også stærke incitamenter til at understøtte den amerikanske økonomi, da Kina eksporterer hovedparten af sine varer til netop USA.
Mange af virksomhederne, herunder de største danske, har derimod vist pæne regnskaber og der er intet som tyder på, at denne udvikling ikke vil fortsætte. På Danmarks nærmeste eksportmarkeder dvs. Tyskland og Sverige går det fremragende, hvilket også er tilfældet med realøkonomien i Asien, selvom de asiatiske investorer sært nok ofte opfører sig som de mest hysteriske.
Uroen på aktiemarkederne, der som bekendt udelukkende er styret af forventninger til fremtiden (uanset hvor irrationelle disse forventninger måtte forekomme), relaterer sig overhovedet ikke til virksomhedsspecifikke forhold, men derimod til makroøkonomisk usikkerhed og i særdeleshed adfærdspsykologi.
Det er som nævnt ret basale psykologiske mekanismer, som styrer aktiemarkederne i disse dage bl.a. frygt og gruppeadfærd dvs. selvom om man er overbevidst om, at en aktie skal koste 100 kr. så vælger man at sælge alligevel, når aktien falder betydeligt under de 100 kr.
Denne udvikling vil højst sandsynlig fortsætte en tid endnu, indtil et tilstrækkeligt stort antal rationelle investorer vil se deres snit til at købe op i de meget billige aktier. Det er jo fristende, at man i snit i disse dage kan købe en aktie 20 procent billigere end for knap to uger siden.
På den korte bane ser det mulige fremtidsscenarie ud som følger. Krisen vil på kort sigt ramme de konjunkturfølsomme virksomheder, mens omvendt de ucykliske virksomheder f.eks. medicinal og fødevarer virksomheder vil klare sig langt bedre. Vi vil se flere kursfald i den kommende tid, men det er umuligt at sige, hvornår denne negative spiral vender.
Det er således et spørgsmål om tid, inden FED og ECB for alvor begynder at foretage støtteopkøb for at stabilisere markederne. Dette gælder også politikerne, der som sædvanligt i sidste øjeblik bliver tvunget til at vågne op. I praksis betyder dette, at kansler Merkel når til den erkendelse, at der ikke er anden udvej, end at betale gildet for den økonomisk uansvarlige politik, som i mange år har været ført af de sydeuropæiske lande.
Dette vil med tiden kunne genvinde tilliden og markedet vil igen finde sit naturlige leje. Det er derimod usandsynligt, at vi i den kommende tid vil blive ramt af en alvorlig global realøkonomisk recession.
Mange danskere spørger naturligvis sig selv om, hvad de seneste mange dages aktiekursfald betyder for ens privatøkonomi. Mit eneste råd til en langsigtet investor, som jeg faktisk selv følger, er ret simpelt. Slå koldt vand i blodet og lad være med følge aktiemarkedet overhovedet måneden ud.
Tænk i stedet på, at man f.eks. om 2-4 år har en fornuftig aktieformue, forudsat at man har spredt risikoen. Al erfaring viser nemlig, at aktiemarkederne går i cykler og dermed i perioder systematisk falder eller stiger meget. Det nye er imidlertid, at denne tendens synes at forekomme stadig hyppigere med årene.
Dette er der imidlertid meget som tyder på, ikke er tilfældet. Nok slås USA og en række sydeuropæiske lande med en alt for stor gæld, hvoraf enkelte lande rent faktisk risikerer at gå fallit, primært Grækenland. Dette har ikke overraskende svækket EUR bl.a. i forhold til CHF. Men når dette er sagt, så er f.eks. den amerikanske gæld, i høj grad et internt amerikansk anliggende.
Samtidig vil Kina og Japan også fremover være villige til at købe amerikanske statsobligationer, da især Kina har det som en bevidst valutastrategi over for dollaren, at købe amerikanske statsobligationer. Kina har også stærke incitamenter til at understøtte den amerikanske økonomi, da Kina eksporterer hovedparten af sine varer til netop USA.
Mange af virksomhederne, herunder de største danske, har derimod vist pæne regnskaber og der er intet som tyder på, at denne udvikling ikke vil fortsætte. På Danmarks nærmeste eksportmarkeder dvs. Tyskland og Sverige går det fremragende, hvilket også er tilfældet med realøkonomien i Asien, selvom de asiatiske investorer sært nok ofte opfører sig som de mest hysteriske.
Uroen på aktiemarkederne, der som bekendt udelukkende er styret af forventninger til fremtiden (uanset hvor irrationelle disse forventninger måtte forekomme), relaterer sig overhovedet ikke til virksomhedsspecifikke forhold, men derimod til makroøkonomisk usikkerhed og i særdeleshed adfærdspsykologi.
Det er som nævnt ret basale psykologiske mekanismer, som styrer aktiemarkederne i disse dage bl.a. frygt og gruppeadfærd dvs. selvom om man er overbevidst om, at en aktie skal koste 100 kr. så vælger man at sælge alligevel, når aktien falder betydeligt under de 100 kr.
Denne udvikling vil højst sandsynlig fortsætte en tid endnu, indtil et tilstrækkeligt stort antal rationelle investorer vil se deres snit til at købe op i de meget billige aktier. Det er jo fristende, at man i snit i disse dage kan købe en aktie 20 procent billigere end for knap to uger siden.
På den korte bane ser det mulige fremtidsscenarie ud som følger. Krisen vil på kort sigt ramme de konjunkturfølsomme virksomheder, mens omvendt de ucykliske virksomheder f.eks. medicinal og fødevarer virksomheder vil klare sig langt bedre. Vi vil se flere kursfald i den kommende tid, men det er umuligt at sige, hvornår denne negative spiral vender.
Det er således et spørgsmål om tid, inden FED og ECB for alvor begynder at foretage støtteopkøb for at stabilisere markederne. Dette gælder også politikerne, der som sædvanligt i sidste øjeblik bliver tvunget til at vågne op. I praksis betyder dette, at kansler Merkel når til den erkendelse, at der ikke er anden udvej, end at betale gildet for den økonomisk uansvarlige politik, som i mange år har været ført af de sydeuropæiske lande.
Dette vil med tiden kunne genvinde tilliden og markedet vil igen finde sit naturlige leje. Det er derimod usandsynligt, at vi i den kommende tid vil blive ramt af en alvorlig global realøkonomisk recession.
Mange danskere spørger naturligvis sig selv om, hvad de seneste mange dages aktiekursfald betyder for ens privatøkonomi. Mit eneste råd til en langsigtet investor, som jeg faktisk selv følger, er ret simpelt. Slå koldt vand i blodet og lad være med følge aktiemarkedet overhovedet måneden ud.
Tænk i stedet på, at man f.eks. om 2-4 år har en fornuftig aktieformue, forudsat at man har spredt risikoen. Al erfaring viser nemlig, at aktiemarkederne går i cykler og dermed i perioder systematisk falder eller stiger meget. Det nye er imidlertid, at denne tendens synes at forekomme stadig hyppigere med årene.
Profil

Tidligere bloggere på borsen.dk
- Adam Estrup
- Alexandra Krautwald
- Anne E. Jensen
- Anne H. Steffensen
- Annette Franck
- Bo Bejstrup Christensen
- Bo Overvad
- Britta Schall Holberg
- Carl Holst
- Carsten Boldt
- Caspar Rose
- Casper Hunnerup Dahl
- Cecilia Lonning-Skovgaard
- Christian Engelsen
- David Munk-Bogballe
- Eelco van Heel
- Eric Ziengs
- Erik Høgh-Sørensen
- Esther Dora Rado
- Frank Lansner
- Gitte Winther Bruhn
- Hans Fogtdal
- Helge J. Pedersen
- Henriette Kinnunen
- Henrik Franck
- Henrik Funder
- Imran Rashid
- Jan Al-Erhayem
- Jan Bau
- Jens Balle
- Jens Ole Pedersen
- Jesper Boelskifte
- Johan Hygum Hillers
- Kaj Høivang
- Karim Ben M'Barek
- Karl Iver Dahl-Madsen
- Katerina Pitzner
- Keld Zornig
- Kersi F. Porbunderwalla
- Kim Ege Møller
- Kim Pedersen
- Kim Rud-Petersen
- Klaus Lund
- Knud Erik Andersen
- Kristian Hansen
- Lars Barfoed
- Lars Sander Matjeka
- Lars-Christian Brask
- Lasse Birk Olesen
- Line Rosenvinge
- Lisbet Røge Jensen
- Mads Lundby Hansen
- Martin Rasmussen
- Mette de Fine Licht
- Mette Mikkelsen
- Michael Stausholm
- Michael Winther Rasmussen
- Michael Winther Rasmussen
- Mikkel Grene
- Mikkel Krogsholm
- Mikkel Kruse
- Morten Sehested Münster
- Nikolaj Stenberg
- Nils Thygesen
- Per Hansen
- Richard Quest
- Rune Wagenitz Sørensen
- Steen Bech Andersen
- Steen Thomsen
- Steffen Hedebrandt
- Stina Vrang Elias
- Susanne Møllegaard
- Susanne Møllegaard
- Teis Knuthsen
- Thomas Harr
- Tim Vang
- Tobias Lau
- Torben Tolst
- Torsten Grunwald
- Tove Holm-Larsen
- Ulrik Heilmann
- Yasmin Abdel-Hak